BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Lilja Scherfig
Foto: Morten Holtum
*Seneste udgivelse

Lilja Scherfig

Senest opdateret
  • Redaktionen
    oktober 2024
  • Helle Eeg
    cand.mag., november 2021
Hovedforfatter
  • Christina Aabo Mikkelsen
    cand.mag., 2014

Intro

IndledningLilja Scherfig blev nomineret til Orla prisen for sin anmelderroste debutroman ”Louie Louie” (2007) og har senest udgivet ”Drengen uden øre” (2021). I sine ungdomsromaner og billedbøger skriver Lilja Scherfig ofte om kærlighed, venskab og svære relationer i en direkte, humoristisk tone og med et feministisk touch. Karaktererne i forfatterens bøger mærker livet og følelserne for fuld styrke, og deres sorger, bekymringer, særheder eller mindreværd bliver ofte vendt til noget positivt, når de lærer at stå ved, hvem de er.

Baggrund

Lilja Scherfig er født i 1970, lidt udenfor Græsted i Nordsjælland. Hun er vokset op i en kreativ familie, og hendes bedstefar var forfatteren og kunstmaleren Hans Scherfig. ”Jeg kommer fra en udelukkende kreativ familie. Min mor, far, bedsteforældre og oldefar er kunstmalere, min ene bror er rock’n’roll musiker, mens den anden er illustrator og designer. Jeg ved, at jeg ikke ville passe ind i et 8-16 job, jeg har et kreativt gen, som fungerer bedst, når jeg er min egen chef,” siger forfatteren i et interview. [1]Thora BruunLilja Scherfig – i bedstefars fodspor, Thora Bruun.Modkraft.dk., 2007-05-18..

”Alle byens børn ligger og snorker nu. Og jeg sidder på taget og suger natteluften ind og puster den ud igen. Med en dunkende bule over øret. Jeg rører ved den med pegefingeren og tænker på bjørneburet nedenunder. Far er ikke en almindelig far, det er han altså ikke! Han er en stor bjørn, der går rundt i sin hule og er ligeglad med alt og alle. Sådan var mor ikke. Hun var sød.”

”Louie Louie”, s. 13.
Portræt af Lilja Scherfig
Foto: Morten Holtum
  • Født

    20. maj 1970, Græsted.

  • Uddannelse

    Forfatterskolen for børnelitteratur, 2001.

  • Debut

    Pophans. Carlsen, 2006.

  • Litteraturpriser

    Kulturministeriets Illustratorpris 2012. ”Rævefælden” kåret som Årets Bedste Bogarbejde 2013 af Forening For Boghaandværk.

  • Seneste udgivelse

    Dybt vand. Jensen & Dalgaard, 2024. Illustreret af Otto Dickmeiss.

  • Inspiration

    Niko Kazantzakis’ ”Spil for mig Zorbas” er en stor inspirationskilde. Som ung var hun besat af ”Åndernes hus” af Isabel Allende, men også Pablo Neruda, Charles Bukowski og Suzanne Brøgger er inspirationskilder.

Lilja Scherfig flyttede til København som 20-årig og har primært arbejdet inden for det kreative felt. Hun har studeret samfundsvidenskab på RUC, teatervidenskab på Københavns Universitet og gået på dramatikerlinjen på Den Ny Dramaskole. Hun har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger. Derudover har hun arbejdet som journalist på månedsbladet Press og klummeskribent på BT. Hun har været foredragsholder og kursusinstruktør for bl.a. fagbevægelsen og ghostwriter for Joan Ørting. Siden 2006 har Lilja Scherfig skrevet rim til Maylands årlige familiekalender. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur i 2003 og debuterede med billedbogen ”Pophans” i 2006. I 2007 fik hun udgivet sin første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen.

Om skriveinspiration siger forfatteren: ”Jeg skriver ikke selvbiografisk, men jeg bruger mange af de følelser, jeg selv har haft over årene. Jeg har skrevet “Bobolina”, fordi jeg har haft lyst til at skrive en bog, der hylder livet. En hyldest til forelskelsen og livsglæden! Jeg er træt af at læse bøger, der hiver energien ud af en, fordi de er for triste og dystre. Min inspiration er bogen ”Spil for mig Zorbas”, for den har givet mig energi og glæde hele mit liv. Det er så dejligt, at få inspiration af at læse, synes jeg (…).” (Michael Engelbrecht: Fuck barbier og flade maver. Lokalavisen Vesterbro, 2014-03-14).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Jens Bistrup. Rævefælden 4, 2013-02-14. Uddrag fra bogen ”Rævefælden” (2012).

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Lilja Scherfigs bøger beskrives som både ungdomsromaner og billedbøger, men som forlaget Jensen og Dalgaard skriver i deres materiale til ”Drengen uden øre”, så er hendes bøger nok mere bare ”menneskebøger”. Tematisk handler bøgerne om relationer, kærlighed, vrede, om at være anderledes, at have modet til at turde være den man er og om at udfolde sin kreativitet. Der er en tydelig humoristisk sprogtone i Scherfigs tekster, samtidig med at tunge temaer som sorg og vrede får lov at fylde i hendes universer. Dette modsætningsforhold spejles i illustrationerne til hendes bøger, ikke mindst i hendes samarbejde med Otto Dickmeiss og hans både eventyrlige og dystre streg.

De svære relationer og konflikter i den nære familie går igen i mange af værkerne. ”Louie Louie” handler eksempelvis om et søn-far forhold i krise efter morens død, hvor følelser som sorg og vrede kommer til udtryk. I ”Farfar” kæmper Storm med at balancere faderens had til Storms farfar og så Storms egen oplevelse af farfaren, mens drengen i ”Dybt vand” prøver at forlige sig med, at moderen ikke vil have at han ser sin papfar, efter at han flytter ud af huset. I Scherfigs værker er det ofte børnene, der ligger under for voksnes beslutninger og følelser, men typisk er det også, at konflikterne har det med at løse sig til sidst.

Et andet tematisk spor er kreativitet som en ventil for følelser og et redskab til at løse konflikter. I ”Louie Louie” opdager Louie, at han præcis som faren, der udtrykker sine følelser gennem sit dukketeater, kan udtrykke sine følelser, når han skriver og spiller en sang. I ”Pophans” (2008) finder Pophans ud af, at han ikke egner sig til at være gårdens hane, for han vil hellere være popsanger og rejse ud i verden. Kreativiteten, det skæve og anderledes får således plads i fortællingerne. Forfatteren fortæller på sin hjemmeside om de bøger, hun gerne vil skrive fremover: ”Åh, jeg føler, jeg har en masse bøger indeni. Min drøm? Det er vel egentlig, at skrive nogle bøger, der kan få alle nørderne, freaks’ne, de ensomme, de længselsfuldt indadvendte, de følsomme og de anderledes, til at føle at de kan slappe helt af i mit selskab (altså i mine bøger), og måske, måske kan de ligefrem føle sig stolte og uovervindelige. Hvem ved.”.

Beslægtede forfatterskaber

Lilja Scherfig har flere yndlingsforfattere: ”Inden for børne- og ungdomslitteraturen er jeg vild med de unge kvinder; Tina Sakura Bestle, Sanne Munk Jensen, Anne-Marie Donslund, Rebecca Bach-Lauritsen. Men altså, Bjarne B. Reuters ”Busters Verden”, er da også bare en bog, der holder for ever! Og Iben Mondrup er en forfatterinde der virkelig rykker. Suzanne Brøgger, hende læser jeg også – i stedet for at tage en vitaminpille!” (Fra forfatterens hjemmeside).

Sanne Munk Jensen (f. 1979) debuterede med den anmelderroste ”Nærmest dig” (2002) og vandt Orla-prisen for romanen ”En dag skinner solen også på en hunds røv” i 2008. Lilja Scherfig og Sanne Munk Jensens ungdomsromaner har flere fællestræk. Begge forfattere skriver om oprørstrang, om sårbarhed, om at føle sig anderledes, og om at håndtere problemer med forældre, venner og kærester. Begge forfattere skriver i et direkte sprog, der taler til tidens unge.

Lilja Scherfigs oprørske, utilpassede, skæve karakterer kan også minde om dem, man møder hos forfatter og standupkomiker Sanne Søndergaard (f. 1980). Sanne Søndergaard er kendt for sine feministiske holdninger og skriver ubesværet og troværdigt om emner som ensomhed, mobning, selvmord og om at være anderledes i romanerne ”Kære Dødsbog” og ”Proforma”.

I ”Louie Louie” er drengen søn af en alkoholiseret dukketeaterfører, og Louie må finde sine kreative evner frem og finde sin egen vej i verden. Lidt på samme måde som Buster – søn af en arbejdsløs tryllekunstner – må bruge sine evner til at klare sig ud af vanskelige situationer i ”Busters verden” af Bjarne Reuter. Hvad enten Lilja Scherfig skriver ungdomsromaner eller billedbøger, så er de kendetegnet ved en stor, sprudlende fortælleglæde og en insisteren på, at der skal være plads til at være den, man er. Det er blandt andet gennem karakterernes anderledes evner, deres opfindsomhed og kreativitet, at de finder ud af, hvem de er og finder modet til at stå ved sig selv.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Børnebøger

Pophans
Pophans

Lilja Scherfig

Carlsen, 2006.

Putte og de andre
Putte og de andre

Lilja Scherfig

Forlaget Fahrenheit, 2008.

Ritas Venskab
Ritas Venskab

Lilja Scherfig

Gyldendal, 2009.

Peter og Postbudet
Peter og Postbudet

Lilja Scherfig

Forlaget Fahrenheit, 2011.

Året rundt. Sjove rim for børn
Året rundt. Sjove rim for børn

Lilja Scherfig

Carlsen, 2011

Rævefælden
Rævefælden

Lilja Scherfig

Alfa, 2012.

Farfar
Farfar

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2015. Illustrator: Otto Dickmeiss. Billedbog.

: Verdens bedste team
: Verdens bedste team

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2016. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.

Hello Ketty
Hello Ketty

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2017. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.

Dybt vand
Dybt vand

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2020. Kunstner: Otto Dickmeiss.

Min hale
Min hale

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2020. Illustreret af Signe Kjær. Billedbog.

Dybt vand
Dybt vand

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2024. Illustreret af Otto Dickmeiss.

Ungdomsbøger

Louie Louie
Louie Louie

Lilja Scherfig

Gyldendal, 2007.

Bobolina
Bobolina

Lilja Scherfig

Gyldendal. 2014.

Drengen uden øre
Drengen uden øre

Lilja Scherfig

Jensen & Dalgaard, 2021. Illustreret af Toril Bækmark. Kortroman.

Andre bøger

Dagbogsliv : skriv, elsk og vær dig
Dagbogsliv : skriv, elsk og vær dig

Lilja Scherfig

Gad, 2023.

Om forfatterskabet

Lilja Scherfig.dk

På forfatterens hjemmeside finder du mere information om forfatterens bøger, anmeldelser, forfatterbiografi og forfatterinterview.

Trøstedukker

Steffen Larsen

Politiken, 2007-03-05.

Med køerne til rockkoncert

Karin Esmann Knudsen

Berlingske, 2008-05-09.

Bistrup, Jens. Rævefælden 4, 2013-02-14

Uddrag fra bogen ”Rævefælden” (2012).

Cirkus og socialrealisme med spark i

Kamilla Löfstrøm

Dagbladet Information, 2014-03-07.

Podcast

Samtale med Lilja Scherfig om at skrive og om hendes forfatterskab i podcasten …

Haase, Charlotte Heie: #10 Lilja Scherfig Bareskriv.dk, 2016-11-25.

Kilder citeret i portrættet

[1]

Lilja Scherfig – i bedstefars fodspor, Thora Bruun.

Thora Bruun

Modkraft.dk., 2007-05-18.

[2]

Fuck barbier og flade maver (konstateret utilgængelig onl…

Michael Engelbrecht

Lokalavisen Vesterbro, 2014-03-14.

[3]

Man skal turde stå ved sig selv.

Eiler Jensen

Børn og Unge, 2017-11.

[4]

Lilja Scherfigs hjemmeside.