Michael Ondaatje

Genrer og tematikker

Michael Ondaatje debuterede i 1967 som lyriker og har siden skrevet bøger inden for mange genrer og blander i sine bøger også de forskellige genrer. Et eksempel er ”The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems”, som består af alt fra illustrationer og opdigtede interviews til prosastykker og digte. Han er bedst kendt som romanforfatter, bl.a. til den prisvindende ”Den engelske patient”, men han har ligeledes beskæftiget sig med autobiografisk materiale i flere af sine bøger.

Erindringsværket ”Det ligger til familien” handler således om Ondaatje-slægtens historie på Sri Lanka og giver liv til familiens store personligheder. Romanen ”Kattens bord” skildrer en rejse, som kan minde om den rejse, Ondaatje selv foretog som dreng fra Ceylon til England. Forfatteren understreger dog bagerst i bogen, at fortællingen er ren fiktion: ”Selvom romanen somme tider bruger memoirernes og selvbiografiens nuancer og steder, er ”Kattens bord” fiktion – lige fra kaptajnen og besætningen og alle passagerne på skibet til fortælleren” (s. 301).

Det er et generelt kendetegn, at Ondaatje kombinerer det faktuelle og det fiktive, ligesom han blander prosa og poesi. Et godt eksempel på det lyriske i et ellers narrativt afsnit findes i ”Det ligger til familien”, som gør stor brug af poetiske billeder: ”Når vi fra udkanten af haven kiggede ned, kunne vi se vejen til Pelmadulla sno sig og som en døsig, mørkegul slange forsvinde ind i det udhængende løv. Alt var grønt under os. Dér hvor vi stod, dryssede sarte, purpurfarvede orkidéblade ved blot den blideste brise ned og landede på vores skygger.” (s. 140-141). Michael Ondaatje har selv påpeget, at hans romaner ofte starter med et enkelt billede: ”Når jeg begynder at skrive en roman, starter jeg typisk med ganske få ting, måske et enkelt billede: en patient i en seng, som taler med en sygeplejerske for eksempel (…) Jeg har ikke et stort skema over en bestemt plotstruktur eller en bestemt hensigt eller idé med romanen. Jeg undersøger på en måde bare det lille nøglehul, som billedet er, og så kommer bogen efterhånden til syne”. JP O’Malley: ”I came from a tussle with the sea”. Gulf Coast nr. 24.2, 2012. Egen oversættelse). Nogle af de gennemgående tematikker i forfatterskabet er venskab, krigshandlingers indflydelse på menneskers videre liv, erindringens væsen og spørgsmålet om det, der konstituerer menneskets identitet.

Endelig er en del af Ondaatjes værker blevet kædet sammen med den såkaldte postkoloniale litteratur, som skrives af forfattere, der har rødder i tidligere kolonier og derfor har en særlig slags dobbeltbevidsthed ved at leve mellem flere kulturer. Det postkoloniale kædes ofte også sammen med en tematisk behandling af det multikulturelle og en skildring af verdens undertrykte eller marginaliserede. I ”Den engelske patient” reagerer den sikhiske minør i britisk tjeneste da også voldsomt på atombomberne over Japan: ”Han er ikke engelsk. Amerikansk, fransk, det rager mig en fjer. Når man begynder at bombe verdens brune folkeslag, er man engelsk. Før havde I kong Leopold af Belgien, og nu har I Harry-lorterøv-Truman af USA. I lærte det alle sammen af englænderne (…) Caravaggio sætter sig i stolen (…) Han ved, at den unge soldat har ret. De ville aldrig have smidt sådan en bombe over en hvid nation” (s. 264).

Beslægtede forfatterskaber

Michael Ondaatje er inspireret af en række engelske digtere fra Thomas Wyatt til Robert Browning, men også af den æstetiske tradition fra Asien, herunder mundtlige fortællinger. Sammen med andre vigtige canadiske forfattere fra samme generation som Margaret Atwood og Alice Munro regnes Michael Ondaatje for at være en af Canadas vigtigste nulevende forfattere.

En anden verdensberømt international forfatter, som tilbragte en stor del af sin barndom i Asien, før han kom på kostskole i England, er Salman Rushdie. Den skønlitterære forfatter, som bl.a. er kendt for romanerne ”Midnight’s Children” fra 1981 (”Midnatsbørn”, 1982) og ”The Satanic Verses” fra 1988 (”De sataniske vers”, 1989), blev født i Indien, hvor han også boede, indtil han var tretten år. Ligesom Sri Lanka ofte optræder som lokation i Michael Ondaatjes bøger, spiller Indien en vigtig rolle i romanerne af Salman Rushdie. De to forfattere beskæftiger sig også begge med spørgsmål om identitet, kultur og det postkoloniale. Modtageren af Nobels litteraturpris i 1992, Derek Walcott, er en anden forfatter, som er født og opvokset i en tidligere britisk koloni, østaten Saint Lucia i Det Caribiske Hav, og som også nævnes som en såkaldt postkolonial forfatter.

Der findes i verdenslitteraturen mange andre berømte sørejser, som Michael Ondaatje lægger sig i forlængelse af med sin roman ”Kattens bord”, eksempelvis Joseph Conrads ”Mørkets hjerte”. Men hvor ”Kattens bord” skildrer et ungt menneskets dannelsesmæssige og personlige tilbliven, beskriver ”Mørkets hjerte” snarere en rejse ind i mørke, demoralisering og civilisationens forfald. Mark Twains klassiske drengebøger synes også at være en inspirationskilde for ”Kattens bord” og dens skildring af en drengs rejse fra barn til voksen. I sin roman ”Krigslys” trækker Ondaatje også på den angelsaksiske tradition for spionromaner, som man ser det hos bl.a. John le Carré og Graham Greene.

Relaterede forfattere