Torsten Pettersson

Genrer og tematikker

At Torsten Pettersson også er digter – og derved ekstra sprogbevidst – er synligt i hans debutkrimi, hvor sproget ofte er poetisk beskrivende: En bil ”sprøjter vinger af snavset vand” fra pytterne på vejen (s. 25), og den midaldrende Harald beskriver sine tunge øjenlåg som ”et gardin af hud, som trækkes for igennem livet” (s. 13), og samme Harald spreder en obduktionsrapport ud på bordet og lader papirerne flyde ”som hvide blade i en flod af mørke” (s. 60).

Den lyriske stil – eller fornemmelse for sprogets mindste bestanddele – som altså også kendetegner Pettersson som krimiforfatter, kommer i øvrigt til udtryk i de forskellige personlige beretninger i bogen. F.eks. er dagbogsnotaterne fra en af de finskboende russiske kvinder skrevet med autentisk, inkoherænt accent. Og i de båndede afhøringer, hvor Lindmark forhører mistænkte i sagen, er dialogerne tro mod talesproget, dets intonationer og ufuldstændige sætninger. I bogen er der i øvrigt adskillige referencer til litteraturhistorien, og især krimier både i bogform og på film. Under opklaringsarbejdet refererer den finlandssvenske politienhed noget utraditionelt til fiktive krimihelte i Beck-filmene, Agatha Christies ”ABC-mordene” og Hitchcocks ”Strangers on a Train”.

”Giv mig dine øjne” er en psykologisk og filosofisk krimi, hvor læseren kommer ganske tæt på historiens personer – deres hverdag, bekymringer og udfordringer i tilværelsen. Især i hovedpersonen Harald Lindmarks mange refleksioner plus i brevene med tragiske livsberetninger gør forfatteren brug af en psykologisk indsigt og berører temaer som ensomhed, skyld og skæbne. Yderligere beskæftiger bogen sig med temaer som trafficking, moral, atomkernekraft, finlandssvensk miljø og forhold mellem Sverige og Rusland.

Petterssons debutbog adskiller sig ikke blot formmæssigt fra andre krimier ved at fortælle historien gennem breve, dagbøger og båndudskrifter, men træder også i karakter med de helt nære personbeskrivelser af både de gode og de onde.

Beslægtede forfatterskaber

Da Torsten Pettersson i 2008 sendte sit første krimimanuskript ind til en krimikonkurrence, gjorde han det anonymt. Han kunne derefter have valgt at fastholde anonymiteten, som flere af hans nordiske krimikolleger har gjort det, bl.a. A.J. Kazinsky (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich), Arne Dahl (Jan Arnald), Liv Mørk (Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle), Lars Kepler (Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril), men Pettersson udgiver sine krimier under samme borgerlige navn som sine digte.

Tematisk beskæftiger ”Giv mig dine øjne” sig bl.a. med trafficking – og handel med kvinder, der udnyttes til prostitution er et emne, som de seneste årtier jævnligt er blevet anvendt i kriminallitteratur. Det danske forfatterpar Hammer & Hammer udgav i 2012 krimien ”Pigen i satans mose” om politimanden Konrad Simonsen, der skal opklare mordet på en ung, nigeriansk pige, som viser være nøglen til en verden af vold og kvindehandel. I 2008 udgav den svenske debattør og forfatter Katarina Wennstam krimien ”Smuds” om den succesfulde advokat Jonas Wahl, der lever en fordækt tilværelse med dagligt forbrug af porno og prostituerede.

Den danske krimiforfatter Susanne Staun skrev i 2005 romanen ”Skadestuen”, der foregår i Tjekkiet, som kvinden Katarina tager til for at arbejde som engelsklærer. Tror hun, for i stedet bliver hun tvunget til prostitution på bordellet ’Skadestuen’. Den svenske pseudonymforfatter Arne Dahl berørte i øvrigt emnet i krimien ”Europa Blues” fra 2002.

Stilmæssigt kendetegnes Torsten Pettersons krimiforfatterskab især ved den psykologiske indsigt, og det samme er tilfældet ved f.eks. svenske Johan Theorin, der i krimien ”Sankt Psyko” (2012) undersøger et plaget menneskesind, som det kommer til udtryk hos pædagogen Jan Hauger. Med skjult dagsorden søger han og får et vikariat i en børnehave tilknyttet en retspsykiatrisk sikringsafdeling. Tonen i denne bog er ligesom i Petterssons ”Giv mig dine øjne” både intens og psykologisk troværdig.

Relaterede forfattere