BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Harolds død, udsnit fra Bayeux-tæppet
Harolds død, udsnit fra Bayeux-tæppet. Foto: Myrabella, via Wikimedia Commons

1000-1500 Middelalder

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., januar 2021
Hovedforfatter
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., januar 2015

Intro

Den katolske kirke og den kristne tro spillede en central rolle for dansk kultur og litteratur i middelalderen, som regnes for at strække sig fra kristendommens indførelse omkring år 1050 til reformationen i 1536. Kirken havde store biblioteker, oprettede de første skoler og universiteter, og latin var det fælleseuropæiske skriftsprog, som alle lærde skrev på. Derfor er Danmarks første danmarkshistorie også skrevet på latin.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om arbejdet med de historiske romaner om Hildegaard af Bingen.

Saxo Grammaticus’ ”Gesta Danorum”er periodens vigtigste litterære værk. Den handler om det danske folks bedrifter, og de mange fortællinger hylder og forherliger især den danske kongerække. Man mener, at teksten er skrevet mellem 1185-1220, men den blev først oversat til dansk i 1575. En af historierne handler om den jyske Amleth, der lader som om han er sindssyg og hermed kløgtigt formår at hævne sin fars morder og blive konge. William Shakespeares klassiske drama ”Hamlet” (1601) er bygget på denne historie. Saxos danmarkskrønike er bl.a. tilegnet den danske biskop Anders Sunesen (1167-1228), der var en anden af tidens skriftkyndige mænd. Hans håndbog for præster ”Hexaëmeron” består af 8040 latinske heksameterlinjer om synd, tilgivelse, kristendommens historie og anden teologisk viden.

Den brede befolkning kunne hverken latin eller læse, så deres primære kilde til bibelhistorierne var de mange kalkmalerier, som prydede de nyopførte kirker. Blandt den lavadelige overklasse var de såkaldte ballader populære. Det var episke danseviser, som blev fremført af en troubadour, mens folk dansede og sang med på omkvædet. Viserne inddeles i forskellige kategorier, f.eks. kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser. ”Ebbe Skammelsen” er en dramatisk riddervise om Ebbe fra Thys tragiske skæbne. Broren Peter lokker Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham ved at lyve om, at Ebbe er død. Da Ebbe vender hjem, dræber han dem begge og bliver fredløs. Kærlighedsrelaterede konflikter med drabelige konsekvenser er karakteristisk for viserne. Trylleviserne rummer derudover også overnaturlige elementer, som i ”German Gladensvend” hvor en trold narrer dronningen til at forære ham sit ufødte barn.

Længe efter middelalderen forblev den middelalderlige visedigtning populær, og flere af de ca. 500 folkeviser, der er bevaret, er nedskrevet i poesibøger som ”Hjertebogen” fra 1500-tallet, der er bevaret på Det Kongelige Bibliotek. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen optog i begyndelsen af 1900-tallet flere jyske visesangere på fonograf, ligesom hans vandringer på den jyske hede har haft unik betydning for nedskrivningen af de folkeeventyr og sagn, der er gået fra mund til mund siden middelalderen.

Middelalderen har inspireret flere nulevende forfattere til at skrive historiske romaner, der udspiller sig i perioden. Heriblandt er Morten Ramsland, hvis roman ”Æg” delvist udspiller sig i 1200-tallet, og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der har skrevet om den tyske abedisse Hildegard af Bingen, der levede fra 1098 til 1179.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Musica Ficta Copenhagen, 2014

Andre tendenser i perioden

Ud over historieskrivningen, de kristne epos og folkeviserne er helgenlegenderne en genre, der udvikles i perioden. Helgenlegenderne var biografier om religiøse personers liv, lidelser og mirakler, der havde det formål at overbevise paven om, at vedkommende var værdig til at blive til helgenkåret. Romangenren regnes for at have rod i netop disse religiøse biografier.

En anden middelaldertekst, der har fået betydning for eftertiden, er de såkaldte landskabslove. ”Skånske lov”, ”Sjællands lov” og ”Jyske lov” er alle nedskrevet på dansk, og ”Jyske lov” fra 1241, der indledes med ordene ”Med lov skal land bygges”, fik indflydelse på den danske statsdannelse og den voksende kongemagt de følgende århundreder.

Kilder

Primærtekster

Saxos Danmarks historie
Saxos Danmarks historie

Saxo

Danmarks krønike frit efter Saxo Grammaticus
Danmarks krønike frit efter Saxo Grammaticus

Jacob Thybo

Tegneserie. Chib, 2012

Ebbe Skammelsøn

Germand Gladensvend

Hjertebogen

Kalliope

Hjemmeside med teksterne på forskellige folkeviser.

Jyske lov

Sekundærtekster

Bøger

De forsvundne – Hedens sidste fortællere
De forsvundne – Hedens sidste fortællere

Palle Ove Christiansen

Gad, 2011

Litteraturens veje
Litteraturens veje

Johannes Fibiger, m.fl

Systime, 1996

Litteraturhåndbogen 1
Litteraturhåndbogen 1

Ib Fischer Hansen (red.)

Gyldendal, 2003

Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820
Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820

Povl Schmidt, m.fl. (red.)

Odense universitetsforlag, 1998

Hjemmesider

Faktalink om middelalderen

Faktalink om pesten

Danmarkshistorien.dk om Evald Tang Kristensen og folkeviser på fonograf

Dansk folkemindesamlings hjemmeside om viser og eventyr

Danmarkshistorien.dk om Saxo Grammaticus

Danmarkshistorien.dk om Anders Sunesen

Nationalmuseet om middelalderen

Danmarkshistorien.dk om højmiddelalderen

Danmarkshistorien.dk om senmiddelalderen

Forfatterportrætter

Musik og lyd

Harpens kraft

Frode Veddinge

Utro ridder

Lovise Hansen

Liden Kirsten hun spurgt hendes moder

Mette Kristensen

Optaget af Evald Tang Kristensen

Lydguide til kalkmalerier i danske kirker

Nationalmuseet

Knud Lavard

Skousen og Ingeman

Ravnen

Sorten Muld

Drømte mig en drøm i nat

Valravn

Kunst

Odense Domkirke

Claus Bergs altertavle

Kalkmalerier

Middelalderens byggeri

Aarhus domkirke

Middelalderens verdensbillede

Filmklip

Historien om Danmark om tidlig middelalder

Historien om Danmark om sen middelalder

Anne Lise Marstrand Jørgensen læser op af ”Hildegaard 2”

Tegnefilm om Ebbe Skammelsen tolket på moderne dansk

Video om middelalderens litteraturhistorie

Video om kalkmalerierne i Undløse kirke

Prinsen af Jylland

Gabriel Axels filmatisering af fortællingen om Amleth fra Saxos Danmarkshistorie ”Prince of Jutland”