Helle Helle på LiteratureXchange Festival Aarhus, 2019, via Wikimedia Commons

Minimalisme

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., januar 2021

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., januar 2015

Efter Berlinmurens fald, Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på den kolde krig blev verden mindre opdelt. Indenrigspolitisk afløste den ene mindretalsregering den næste under den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mens både fremmedfjendskheden og økonomien steg stødt. Mens globalisering og udviklingen af internettet skabte nye sammenhænge, kredsede dansk litteratur om de mindre ting. I 1990’erne skrev forfatterne minimalistiske noveller, teksthybrider og kortprosa, der med et spartansk sprog skaber små øjebliksbilleder, eller punktromaner, der er en genre som i helt korte kapitler og med tomme huller i handlingen bryder med romangenrens klassiske narrative form, ved at læseren selv må skabe sammenhæng og mening.

Minimalisme var en retning inden for 1960’ernes billedkunst, der forenklede det kunstneriske udtryk bl.a. ved at male monokrome billeder, der kun består af en farve eller en farvenuance. Litterært bruges så få virkemidler som muligt, som i Samuel Becketts legendariske drama ”Breath” (1969), der er et 30 sekunder langt åndedræt. Tanken er, at man ved at gøre teksten simpel, benytte et præcist, ordknapt sprog og holde sig til sagen kan skabe endnu flere betydningslag og perspektiver, som læseren selv må tolke frem. Helle Helle skriver næsten uden adjektiver. Hun bruger i stedet antydningens kunst i sin præcise, nedskrabede prosarealisme. Som Ernest Hemingway tilstræber hun en tekst, hvor betydningerne ligger under tekstens overflade ligesom et isbjerg, hvor kun en lille del af bjerget ses over vandet. Helle Helle debuterede med ”Eksempel på liv” (1993), der består af eksperimenterende kortprosa, dvs. tekststykker der genremæssigt befinder sig mellem novellen og punktromanen, men er mere åben, gådefuld og momentan. Temaerne i Helles forfatterskab er almindelige mennesker i hverdagssituationer, der ikke kan finde ud af at tale sammen. Eksempelvis i ”Rødby-Puttgarden” (2005) hvor færgeruten og lokalmiljøet i Rødbyhavn skaber den ydre ramme om et søskendepars trivielle hverdagsrutiner.

Som noget nyt er der en overvægt af kvinder blandt de skelsættende forfattere. Katrine Marie Guldager, Naja Marie Aidt, Kirsten Hammann og Pia Juul skriver lyrik, mens Solvej Balle rejser filosofiske og eksistentielle spørgsmål i ”&” (1990) og ”Eller” (1998).

Flere forfattere lader et udsagn eller citat være afsættet for en bog, som det er tilfældet med Christina Hesselholdts ”Hovedstolen” (1998) og Jan Sonnergaards ”Radiator” (1997). Forfatteren Per Højholts replik om, at man aldrig bør tage af hovedstolen, dvs. at man ikke skal skrive om det inderste og mest private, bruger Hesselholdt som titel på en samling sansende sceniske tekster, der kredser om barndommen og forældrenes skilsmisse. Jan Sonnergaards novellesamling er befolket af underklassekarakterer, der holder polterabend eller køber ind i Fakta, hvilket beskrives i en socialrealistisk satirisk stil. Bogens titel er en kommentar til en litterær diskussion, hvor daværende rektor på forfatterskolen Niels Frank udtalte, at ordet radiator aldrig burde indgå i en litterær tekst. Forfatterskolen og dens rolle blev diskuteret meget i årtiet. Nogle mente, at institutionen strømlinede eleverne, der skrev for ”smalt”, eksperimentelt og svært tilgængeligt, men denne påstand modsiges af forfattere som bl.a. Merete Pryds Helle, Ursula Andkjær Olsen, Martin Larsen, Morten Søndergaard, Peter Adolphsen og Kim Blæsbjerg, der alle dimitterede fra skolen i perioden og i de følgende år skrev alt fra krimier, fabulerende familiekrøniker, slægtsromaner, monogrammer og science fiction.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Af Greve bibliotek, 2022

Andre tendenser i perioden

I 1993 vandt Peer Hultberg Nordisk Råds litteraturpris for den mytiske roman ”Byen og verden” (1992), der i 100 brudstykker beskriver provinsbyen Viborg som verdens centrum. Andre forfattere orienterede sig globalt og satte den danske hverdag i relief ved at rejse ud. F.eks. Ib Michaels gennembrud ”Kilroy Kilroy” (1989) om en kvindes rundrejse i Tibet, journalist Carsten Jensens rejseessays ”Jeg har set verden begynde” (1996) og ”Jeg har hørt et stjerneskud” (1997), samt Thomas Bobergs rejseminder fra backpackerlivet på det sydamerikanske kontinent ”Sølvtråden” (1996) og ”Americas” (1999).