BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Svipdags sønner og menneskene deres går til Sjukongesalen, Illustration i "Ynglinga saga"
Illustration i Snorri Sturlusons "Ynglinga saga". Foto: Erik Werenskiold, via Wikimedia Commons

800 - 1300 Den nordiske oldtid

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., januar 2021
Hovedforfatter
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., januar 2015

Intro

Vikingerne var skandinaviske bønder, der også var dygtige skibsbyggere og handelsfolk. De sejlede ud på togter i langskibe, hærgede, stjal og bosatte sig, hvor de nåede frem. De første skriftlige kilder, der fortæller om vikingerne, stammer fra det engelske kloster på øen Lindisfarne i år 793. Derfor dateres vikingetidens begyndelse til slutningen af 700-tallet.

Vikingerne talte oldnordisk. Det oldnordiske sprog eller norrønt, som det også kaldes, tilhører den germanske sprogstamme.

Fra samme sprogstamme kommer også det første skandinaviske skriftsprog, runerne. De tidligste runer dateres til slutningen af 100-tallet. Runerne består af tegn, der egner sig til at ridse ind i grene eller sten. De ældste oldnordiske tekster, man har fundet, er altså inskriptioner på sten. Disse følger en formel, som først nævner den person, der har beordret stenen opført. Dernæst nævnes hvilken person stenen er tilegnet og hvorfor. Runeristningerne vidner om datidens samfundsstruktur og sociale relationer, hvor familieforhold og æresbegreber var væsentlige. Den mest kendte af de danske runesten er Jellingstenen fra ca. 970. Den beretter om kong Harald Blåtand, der samlede Danmark til ét rige og lod danerne kristne. Stenen markerer slutningen på vikingetiden og overgangen fra den nordiske mytologi til kristendom omkring år 1050.

Før kristendommens indførelse dominerede troen på de nordiske guder. Den nordiske mytologi er polyteistisk, dvs. at der ikke er én men mange guder. Odin, Thor, Balder, Frej, Tyr og Freja varetog hver deres område, f.eks. var Thor krigsgud og Freja frugtbarhedsgudinde. Myterne udgør et kredsløb fra skabelsesberetningen til undergangen, Ragnarok, hvorefter alt begynder på ny. Guderne opretholder den sociale orden, men udfordres af halvguden Loke, der er en trickster, man aldrig ved, hvor man har. Han skaber konflikter og intriger, men er samtidig selv nøglen til problemernes løsning.

Den viden, man har om de nordiske guder, stammer primært fra de såkaldte edda-digte. Eddaer er skjaldekvad, der er kendetegnet ved brugen af bogstavrim og faste metaforer, der repeteres. ”Den yngre edda” er nedskrevet af Snorri Sturluson (1179-1241) og er en håndbog for skjalde, mens forfatteren til håndskriftet ”Den ældre edda” (nedskrevet ca. 1270) er ukendt. Det første digt i ”Den ældre edda” er gudedigtet ”Vølvens spådom”. Digtets fortæller er en vølv, en kvindelig kultleder, og i en monolog beretter hun om, hvordan verden bliver skabt, går under og genskabes.

Både eddaerne og de islandske sagaer er skrevet på oldnordisk. Hvor eddaer er digte, er sagaen en særlig prosagenre, der er baseret på mundtlige fortællinger om slægter, genealogi, hævntogter og æresbegreber. Sagaerne fremstår autentiske, men de er fiktioner om familieforhold, magt og krig i Island fra ca. 870-1000. Blandt de vigtigste sagaer er ”Egil Skallagrimssons saga”, der foregår i 900-tallet og fortæller om Egil, som var en tapper kriger, en drukkenbolt og en talentfuld skjald. De islandske sagaer regnes for Nordens eneste originale bidrag til verdenslitteraturen.

I den danske litteraturhistorie er der flere forfattere, der gennem tiden har ladet sig inspirere af den nordiske oldtid. Villy Sørensen fortolkede i 1982 den nordiske mytologi i gudefortællingen ”Ragnarok”. Suzanne Brøgger har frit gendigtet ”Vølvens spådom” (1994/2002), og i romantikken inspirerede runeristede jernalderfund Adam Oehlenschläger til hans gennembrudsdigt ”Guldhornene”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Videnskab.dk, 2025

Kilder

Primærtekster

Jellingstenen

Om Jellingstenen på Nationalmuseets hjemmeside

Jellingstenen

Om Jellingstenen på hjemmesiden www.danmarkshistorien.dk

Den ældre edda

”Vølvens spådom” i Thøger Larsens oversættelse fra 1914

Den ældre edda

”Vølvens spådom” i Suzanne Brøggers frie gendigtning

Egil Skallagrimssons saga

Sekundærtekster

Litteraturens veje
Litteraturens veje

Johannes Fibiger m.fl.

Systime, 1996

Litteraturhåndbogen 1
Litteraturhåndbogen 1

Ib Fischer Hansen red.

Gyldendal, 2001

Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820
Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820

Povl Schmidt m.fl. red.

Odense universitetsforlag, 1998

Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og 49 totter
Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og 49 totter

Annette Lassen red.

Forlaget Saga, 2014

Islændingesagaernes verden
Islændingesagaernes verden

Anette Lassen

Gyldendal, 2017

Hjemmesider

Faktalink om vikinger

Faktalink om Jellingestenene

Den store danske om norrøn kultur

Nationalmuseet om runer i vikingetiden

Danske runeindskrifter

Danmarkshistorien.dk om vikingetiden

Forfatterportrætter

Danske forfattere, der er inspireret af oldtiden og vikingetiden

Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter

Musik

Vølvens spaadom

J.P.E. Hartmann

Korværket fra 1872 er medtaget i den danske kulturkanon

Vølven

Sorten Muld

Kunst

Guldhornene

Nationalmuseet

Jelling-stenene

Kunst i oldtiden

Udstilling om Danmarks oldtid på Nationalmuseet

Vikingeøkse fra Mammengraven. Nationalmuseet

Filmklip

Runer – Vikingernes skriftsprog

Danskernes Akademi

Filmatisering af ”Vølvens spådom - 1. del: Skabelsen” på Filmstriben

Vølvens forbandelser

Nationalmuseets film om Runer og da vikingerne blev kristne

Historien om Danmark om vikingetiden

Jelling på Harald Blåtand tid