Foto: Henning Bagger / ritzau/scanpix

*Seneste udgivelse

Einar Már Guðmundsson

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026
Anne Vindum
cand.mag., 2018

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2013

Drømme, nordlys og regnvejrsdage i Reykjavik er væsentlige og genkommende elementer i islandske Einar Már Guðmundssons omfangsrige og vidtløftige forfatterskab. I digte, noveller og romaner udfolder han historier om det islandske folk gennem de seneste 100 år, og uden at forfalde til sentimental melankoli skriver han den islandske underklasses historie. Poesi og realisme går hånd i hånd i de humoristiske bøger, der alle er rundet af forfatterens utrættelige samfundsengagement.

Baggrund

Einar Már Guðmundsson blev født i Reykjavik den 18. september 1954. Sammen med sin bror Pálmi og sine forældre voksede han op i en forstad til Reykjavik, i de nye boligblokke, der beskrives i hans såkaldte Reykjavik-trilogi. Hans far var taxachauffør, og hans historier fra dagens ture har gødet jorden for Einar Márs mundtlige fortælletradition, og han har udtalt, at hans målgruppe først og fremmest er taxachauffører. [2].

”Rannveig og Thora ønskede at dyrke grøntsager og gik ind for, at børnene på egnen skulle have frugt af og til, men dette regnede kun de færreste bønder på egnen for klogskab, idet de spurgte, om damerne måske kunne henvise til noget sted i sagaerne, hvor heltene spiser æbler.”

”Drømme på jorden”, s. 45.

I sine unge år var han involveret i en politisk organisation ved navn Fylkingin (Fronten), der holdt til på den yderste venstrefløj. Samtidig var han aktiv i en gruppe af kunstnere, intellektuelle og digtere omkring Galleri Suðurgata 7. Her mødte han filminstruktøren Friðrik Þór Friðriksson, og i gruppens litteratur- og kunsttidsskrift Svart á hvítu offentliggjorde han sine første digte. I slutningen af 1970’erne rendte Einar Már rundt med anorak og langt pandehår og solgte hjemmeduplikerede digtsamlinger på værtshusene i Reykjavik, hvor de gik som varmt brød ud på de små timer.

Under sin studietid på Islands Universitet blev han i 1976 undervist af den danske litterat Erik Skyum-Nielsen, der senere skulle blive hans faste oversætter, og i 1979 blev han bachelor i litteratur og historie fra Islands Universitet. Herefter flyttede han til København, hvor han i 1985 fik en kandidatgrad i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han boede i København fra 1979 til 1986, og det var i denne periode, han skrev Reykjavik-trilogien.

Foto: Henning Bagger / ritzau/scanpix

Født
18. september 1954 i Reykjavik, Island.
Uddannelse
Bachelor i litteratur og historie, Islands Universitet, 1979. Kandidatgrad i litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1985.
Debut
Er nokkur í kórónafötum hér inni? 1980.
Litteraturpriser
Førstepræmie i litteraturkonkurrence udstedt af Almenna Bókafélagið, 1982. DVs kulturpris, 1994. Nordisk Råds Litteraturpris, 1995. Giuseppe Acerbi Literary Prize, 1999. Karen Blixen Prisen, 1999. Carl Scharnberg's Memorial Fund, 2010. Det Svenske Akademis Nordiske Pris, 2012.
Seneste udgivelse
Alt fra hatte til sko. Lindhardt og Ringhof, 2026. (Allt frá hatti oni skó, 2025). Oversat af Erik Skyum-Nielsen. Roman.
Inspiration
Hálldor Laxness, Günter Grass.

Einar Márs debut var digtsamlingen ”Er nokkur í kórónafötum hér inni?”, der udkom i 1980. Efterfølgende kom Reykjavik-trilogien, der er en fabulerende trilogi om barndommens land i Reykjavik. En mere personlig, moden og realistisk menneskeskildring udgør ”Universets engle”, der står som et højdepunkt i forfatterskabet. Trilogien ”Fodspor på himlen”, ”Drømme på jorden” og ”Navnløse veje” er en ambitiøs kalejdoskopisk og halvdokumentarisk slægtskrønike over det 20. århundrede.

Med sine fortællinger ønsker Einar Már at komplettere den historie, man lærer i skolen: ”Jeg skriver nok mine romaner for at videregive det, som man glemmer; det der ikke kommer ind i de offentlige historiebøger. Og vise, at 'folk' ikke kun er samfundsbegrebet, men også mennesker med stolthed, uafhængigt af den sociale position. Omridsene af de personer, jeg skriver om i romanerne, er virkelige: Min farmor og farfar havde faktisk ti børn, og de levede under kummerlige vilkår, børnene blev anbragt forskellige steder på landet.” (Søren Vinterberg: Vi har aldrig forstået klassesamfundet. Politiken, 2003-12-13).

Hans bøger er oversat til adskillige sprog, og for den berømmede roman ”Universets engle” modtog Einar Már i 1995 Nordisk Råds Litteraturpris. På baggrund af samme roman lavede den islandske filminstruktør Friðrik Þór Friðriksson filmen ”Universets engle” i 2000.

Einar Már har skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og enkelte filmmanuskripter og hans bøger rummer en ofte original blanding af poesi, fantasi og realisme og er båret af en umiddelbar og mundtlig fortælleglæde.

Forfatteren bor i dag i det nordvestlige Reykjavik sammen med sin kone. Der er garagen indrettet som skrivestue, og dér bliver hans bøger til, i nærheden af kvarteret, hvor han er vokset op.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Hvidbogen og Bankstræde nr. 0

I kølvandet på finanskrisen og det massive bankkrak på Island i efteråret 2008 skrev Einar Már Guðmundsson i 2009 ”Hvidbogen”, der er en samling essays om krisen på Island. To år senere, i 2011, kom essaysamlingen ”Bankstræde nr. 0”. Begge bøger blander kritisk samfundsanalyse, fortællinger og kulturelle referencer.

”Køkkenudstyrsrevolu-
tionen var det første skridt (…) Vi reddede vores gode rygte og stolthed, som en gennemkorrupt liberalisme, nogle inkompetente politikere og en amoralsk overklasse havde trådt ned i sølet.”

”Hvidbogen”, s. 177-78.

I ”Hvíta bókin” (”Hvidbogen – krisen på Island”, 2009) raser forfatteren over den forgældede islandske stat, og udfaldet mod finansfyrsterne dundrer over siderne. Einar Már gør rede for, hvordan islandsk erhvervsliv, politik og massemedier er styret af de samme grupper. De korrumperede tilstande har sat befolkningen uden for indflydelse og gældsat de næste mange generationer. Med henvisninger til islandsk litteraturhistorie, Karl Marx og liberalistiske eventyr i USA og England skræller han de flotte ord af ”ekspansionsvikingernes” rovdrift på såvel statslig kapital som naturressourcer.

Forfatteren er vred og forarget over nyliberalismens indtog. Han bruger sine kundskaber som forfatter til at kritisere samfundet, men fastholder også, at han blot udtaler sig som islandsk statsborger: ” (…) denne bog skriver jeg med den almindelige borgers stemme: Jeg stiller spørgsmålet: Hvorfor kan det almindelige menneske ikke udtrykke sig også om økonomi, når nu den er så vigtig, og bruge fiktionens stemme på den.” [3].

”Hvidbogen” er en fortælling om kasserollerevolutionen, hvor folket gik på gaden for at tvinge regeringen af. Et socialistisk kampskrift med solidaritet som mål. Tilliden til politikerne er forsvundet, og tilbage er savnet efter republikken, der var engang.

I ”Bankastræti núll” (”Bankstræde nr. 0”, 2011), hvis titel henviser til et offentligt toilet midt i Reykjavik tæt ved regeringsbygningerne, fortsætter Einar Már sin udladning mod de islandske finansfyrster. Han spørger, hvorfor profitten privatiseres, mens tabet nationaliseres, og hvorfor ingen tager et ansvar for det kapitalistiske eventyr, der faldt sammen i efteråret 2008. Personligt og engageret beretter Einar Már om Altingets undersøgelseskommission, der ikke stiller andre ansvarlige end ni anarkister, der trængte ind i Parlamentsbygningen. Han fortæller om et nyt parti, der udelukkende består af tidligere punkere og komikere uden politisk erfaring, men som fik 34,7 % af stemmerne ved kommunalvalget i 2010 og dermed borgmesterposten. Med kulturelle referencer til musik og litteratur er ”Bankstræde nr. 0” et forsvar for åndskultur og sund samvittighed, og der er ingen tvivl om, at forfatteren er ægte anfægtet af nyliberalismens indtog i verden såvel som i Island.

Genrer og tematikker

I Einar Már Guðmundssons omfattende forfatterskab træder nogle tydelige karakteristika frem. Som en direkte forlængelse af den mundtlige islandske fortælletradition er der i hans bøger en udpræget mundtlighed i skriften. Fortællerne springer frit mellem tekstens niveauer, hvilket også er et udpræget sagatræk. De mange genfortalte sagn og myter, der er indlejret i teksterne, viser også taknemligt tilbage til den store islandske litteraturtradition.

Det er tydeligt i romanerne, at fantasi og virkelighed hører sammen i litteraturen. Einar Már forener hverdagsskildringer med overnaturlige begivenheder, og der er aldrig langt fra liv til død, fra drøm til virkelighed. Hans opvækstromaner tager udgangspunkt i et meget lokalt rum, men udvider det til at gælde kosmos og på den måde bliver hans konkret forankrede fortællinger ophævet til universelle beretninger om livet på jord. Og i himlen.

Med lige dele humor og patos blander Einar Már trivielle skildringer af får og regnvejr med sfæriske indbrud og stemmer fra det hinsides. Det poetiske sprog får niveauerne til at hænge sammen, og selv de mest aparte optrædener forekommer naturlige.

”Fodspor på himlen”-trilogien former sig som en slægtshistorie, der begyndte som fri fantasi, men som hurtigt blev til en historie om hans egen familie. ”Jeg måtte indse, at jeg ikke magtede at skrive bøgerne ud fra fri fantasi. Først da jeg begyndte at angribe stoffet som en historiker, begyndte jeg at få fod på det. Romankunsten er ofte en blanding af de faktuelle oplysninger du skaffer dig og din poetiske evne. En balance mellem det fantastiske og det konkrete. Gennem arbejdet med denne historie kom jeg til den konklusion, at jo mere fantastisk du er, jo mere konkret er du også. Derfor må du skaffe dig kendskab til fantasien, fordi grænsen mellem det fantastiske og realismen er flydende. Fantasien er en del af virkeligheden, så når folk kalder mine bøger for magisk realisme, er det i virkeligheden nok for mig bare at være realist,” siger Guðmundsson.

Den samfunds- og kapitalismekritik, der ligger som en understrøm gennem de skønlitterære værker, folder sig eksplicit ud i de to essaysamlinger skrevet efter finanskrisen, ”Hvidbogen” og ”Bankstræde nr. 0”. For ham løber sporene sammen: ”Jeg tror, at fortællekunsten i stigende grad vil rette sig imod magthavernes taler, og at grænsen mellem skønlitterære bøger og faglitteratur vil udviskes mere i de kommende år. Liberalismen fortrængte debatten, men nu er den retur.” [4].

Om sammenhængen mellem sine tre seneste bøger siger Einar Már Gudmundsson i et interview i Information: ”De to essaysamlingerne er forudsætninger for at skrive Islandske Konger, og kongerne forklarer krakket.” [5].

Et genkommende træk i forfatterskabet er forsvaret for de mennesker, der falder udenfor samfundets normer og systemer. I et interview siger Einar Már om ”Islandske konger”s blik for og sympati med de mere skæve eksistenser: ”Ud over det tavse folk så er Islandske kongerogså en mentalitetshistorie om de utilpassede.” Han beundrer det gamle samfund for, at ”kunne socialisere sinkerne og finde en plads til tosserne. Dem, man i dag ville sætte i institution.” [5].

Beslægtede forfatterskaber

Einar Már Guðmundssons forfatterskab henviser eksplicit til den eksisterende litteraturhistorie. Mange værker har indledende citater fra andre forfattere, og der er masser af referencer til såvel islandske som internationale forfattere. Hans bøger indskriver sig altså i en selvvalgt og tydelig litterær tradition.

De tidlige digte falder med deres korte og anarkistiske udtryk ubesværet ind i samme strøm som de danske 80’erdigtere repræsenteret ved Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup og Michael Strunge [2].

Senere i forfatterskabet skriver Einar Már skriver romaner, som var de også digte. I stedet for brede episke forløb anvender han en pointeret, åben struktur, der ligesom digtet bruger pausen og linjeskiftet som et virkemiddel. Denne sans for at få det lyriske og det episke til at arbejde sammen hænger sammen med den islandske litterære tradition. De storslåede islændingesagaer fra middelalderen er netop skrevet i en meget knap og kort prosaform, og både den islandske selvforståelse og Einar Márs historier trækker tråde tilbage til sagaerne.

Den fabulerende leg med form og genre og brugen af myter og sagn har sammen med de magiske indslag referencer til såvel danske Ib Michael som til den magiske realisme fra Latinamerika, repræsenteret ved forfattere som Gabriel Garcia Márquez og Jorge Luis Borges.

Men den nordatlantiske arv fornægter sig ikke: Der er hos Einar Már ekkoer af forfattere som Knut Hamsun, H.C. Andersen, Selma Lagerlöf. De to helt uomgængelige forbilleder og forgængere er landsmanden Halldór Laxness og færingen William Heinesen, som op igennem det 20. århundrede både fornyede og forvaltede en ældgammel fortælletradition af folkelig og metafysisk karakter og skabte en litteratur, der i sig rummer en særlig nordatlantisk modvægt til det nordiske tungsind.

Grebet med at fortælle inde fra patientens hoved, som Einar Már gør i ”Universets engle”, ligner Beate Grimsruds ”En dåre fri” fra 2010. I denne roman skildres skizofrenien også af patienten selv. I ”Universets engle” taler jeg-fortælleren fra det hinsides og i flere andre værker kommer de døde også – helt naturligt – til orde. Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson benytter i sine bøger også et fortællekor af døde borgere, der fra en mellemstation inden himlen kommenterer livets gang på jorden.

De pittoreske opvækstskildringer med sans for datidens særpræg ligner både landsmanden Einar Kárasons skildringer af opvæksten i barakkerne i Reykjavik efter krigen, og det ligner norske Lars Saabye Christensen, der også har Beatles med på titelniveau i sin ikoniske ”Beatles” fra 1984. Danske Bjarne Reuter har på samme måde fortalt historien om at vokse op i tresserne og være ung i en brydningstid i både sine ungdomsromaner og bøger om Buster i Brønshøj.