Jón Kalman Stefánsson

Genrer og tematikker

Blygråt hav, kaffe, poesi og begær. Det er de væsentligste bestanddele i Jón Kalman Stefánssons forfatterskab. Hans fortællinger er alle forankret i en fysisk påtrængende virkelighed, hvor vejret og drifterne lægger fundamentet for den overbygning af litteratur og magi, der fuldender det vestislandske verdensbillede. Fordi de tydelige fortællere gør så lidt ud af spændvidden mellem det daglige snevejr og den guddommelige litteratur, forekommer det udvidede verdensbillede helt naturligt.

I ”Sommerlys, og så kommer natten” sker der flere mærkelige ting, der kunne karakterisere Jón Kalman Stefánsson som magisk realist, men det vil han gerne have sig frabedt: ”Jeg har aldrig tænkt på, hvad det kaldes for, det er ikke mit bord. For min skyld kan man kalde det Real Madrid. Det eneste, jeg vil, er at blande poesi og prosa i romanform.” [1]Karen Syberg'Islands krise er god'Information, 2009-06-14.. Og det gør han, blander poesi og prosa. Sproget er blomstrende på grænsen til patetisk, i hvert fald fuld af patos og storladne formuleringer om livet, døden, kunsten og kærligheden.

Det genkommende olympiske fortællerkor har en evne til at se frem og tilbage i historien og kende karakterernes tanker og drifter, og de henvender sig direkte til læseren med oplysninger om både fortællingens handling og tilblivelse.

De tre romaner om Drengen foregår i Island for omkring 100 år siden, mens ”Sommerlys, og så kommer natten” ser ud til at være forankret i et mere nutidigt og genkendeligt miljø og bygge på rigtige personer. Jón Kalman holder sig dog tilbage med at følge virkeligheden alt for tæt: ”Jeg har heller ikke selv lyst til at sidde og tænke over, hvem der nu er tale om, når jeg læser en bog, og når jeg bygger mine personer op, er det heller ikke meningen, at de skal ligne virkelige personer. Men det kan være, at jeg lægger mærke til, at en mand eksempelvis trækker på den ene skulder, når han siger noget, og så bruger jeg måske den lille bevægelse sammen med en masse andre indtryk og følelser, når jeg beskriver en person,” siger Jón Kalman Stefánsson. Han siger endvidere, at virkeligheden fungerer bedre som inspiration end som skabelon: ”Havde jeg givet landsbyen et navn, ville jeg være nødt til at placere fjeldene de rigtige steder, for ellers ville læserne føle sig snydt og forvirret. Nu kan jeg lave en bro, flytte et fjeld og sætte en gård, som jeg vil, og for mig giver det en større frihed til at lade historien vokse og få sit eget liv.” [3]Morten RasmussenFortællinger uden forklaringerKristeligt Dagblad, 2009-06-27.. ”Fisk har ingen fødder” og ”Nogenlunde på størrelse med universet” foregår i et samtidigt Keflavik med blik tilbage til de simple fiskerlejer nordpå og østpå og binder dermed den nutidige og den historiske fortælling sammen.

Fortællingerne er dybt forankrede i den islandske natur og giver et indtryk af de ubarmhjertige vilkår, folk må leve under midt i Atlanten. Samtidig skildres de konsekvenser, vejret har for menneskene: de er tvunget til at varme og hjælpe hinanden, nødsaget til at kunne drømme og læse for at få de lange vinteraftener til at gå. I det hele taget er spændet mellem lys og mørke centralt i hans bøger, og Stefánsson fortæller selv, at det for ham ikke giver mening kun at beskæftige sig med den ene pol: ”Jeg har det som en bluesmusiker, der henter sine sange nede i mørket, men godt kan være glad, når han spiller dem. For dem, der ikke kender mørket, kender heller ikke lyset,” [4]Daniel Øhrstrøm”Mennesket er spændt ud mellem lyset og mørket”Kristeligt Dagblad, 2017-03-17..

Beslægtede forfatterskaber

Den opløftede patos, Jón Kalman Stefánssons bøger bugner af, har ikke mange nutidige pendanter, og hans arkaiske stil og højtravende form minder mere om færøske William Heinesen end hans samtidige landsmænd. Den folkloristiske stil blandet med ’noget større’ ligner også Heinesen, der i sine sene romaner fortalte store historier fra de små flækker på Færøerne.

Noget, der binder ham sammen med hans egen generation af islandske forfattere, er det indslag af magi og mærkværdigheder, der også ses f.eks. hos Einar Már Guðmundsson, Einar Kárason, Sjón, Kristín Marja Baldursdóttir og Gyrðir Elíasson. Hos alle disse forfattere optræder det magiske og overnaturlige på samme naturlige måde som virkeligheden selv, og karaktererne er ikke mere overrumplede af spøgelser end af hinanden.

En anden islandsk forfatter, der ligger som klangbund under Stefánssons forfatterskab, er Halldór Laxness. Ham kan de færreste islændinge komme udenom, og skildringen af de stærke kvinder, der med stolthed kæmper sig gennem livet, har Laxness og Stefánsson til fælles. Asta fra ”Historien om Asta” er således opkaldt efter karakteren Ásta Sóllilja fra Laxness’ hovedværk ”Frie mænd” (1934-35).

Jón Kalman Stefánsson nævner Knut Hamsun, William Heinesen, Herman Melville og Martin A. Hansen samt de islandske romanforfattere Halldór Laxness, Gunnar Gunnarsson og Þórbergur Þórðarson som nogle forfattere, han har lært meget af. (norden.org: Jón Kalman Stefánsson).

Det stilistiske slægtskab med de nordatlantiske forfatterfæller har Jón Kalman ikke tænkt sig at ændre på: Kritiker Thomas Thurah har i en anmeldelse skrevet, at han ønsker, at islandsk litteratur snart forlader ”den magiske realismes sentimentale og udslidte form”. Til det svarer Jón Kalman: ”Vi har skrevet på den måde siden Njals Saga, det tror jeg ikke, islændingene kaster væk.” [2]Tine Maria WintherIslandsk forfatter: Finanskrisen giver nye ideerPolitiken, 2009-06-25..

Om fællesskabet med andre romanforfattere, der benytter en poetisk skrivestil, har Jón Kalman fortalt: ”Jeg tænker af og til, at jeg er en digter, der skriver prosa, romaner. Jeg kan lide at fortælle historier i det, jeg skriver, men poesien skal også være der. Poesiens teknik, den irrationelle måde at tænke på, det er vigtigt i prosa. Det kan man også se i romaner af forfattere som Javier Marias, Jose Saramago, Herta Müller, eller for at nævne nogle klassikere, Melville and Knut Hamsun.” (Quercusbooks.co.uk: Interview with Jón Kalman Stefánsson, 2010-12-20. Egen oversættelse).

Relaterede forfattere