BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Maleriet Rehe im Walde (II) af Franz Marc
Maleriet Rehe im Walde (II) af Franz Marc, via Wikimedia Commons

Ekspressionisme

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., januar 2021
Hovedforfatter
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., januar 2015

Intro

Selvom Danmark havde forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig, ændrede krigens rædsler på teknologibegejstringen og fremtidstroen hos de danske forfattere. En gruppe af yngre mænd skrev ekspressionistiske digte og romaner i et opgør med naturalismen. Deres stemningsmættede, farverige, forvrængende stil kunne bedre rumme frygten og indtrykket af verden som deform og grotesk. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) erklærede Gud for død, og Sigmund Freud analyserede den menneskelige psyke og seksualitet.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Greve Bibliotek, 2022

Begreber som nihilisme og det ubevidste inspirerede til en litteratur, der konfronterede verden med angst og tomhed, og som forsøgte at skabe en ny skønhed i den grumme, ensomme tilværelse. Udtrykket var i centrum hos forfattere som Tom Kristensen, Emil Bønnelycke og Rudolf Broby-Johansen , der alle debuterede i de såkaldte brølende 20'ere.

Påvirket af den russiske revolution i 1917 skrev Tom Kristensen digtet ”Landet Atlantis” (1920), hvor eventyrriget Atlantis bliver symbol på den kaotiske verden. I digtet indkredser Kristensen ekspressionisternes æstetik i en sammenligning af ungdommens vilde ideer med en sønderskudt banegård. Ti år senere skildrede han i romanen ”Hærværk” (1930) storbyens rod i romantiske beskrivelser af nattelivets løssluppenhed og anarki. I romanen nedbryder Kristensen historiens form og struktur til fordel for hovedpersonens subjektive angst. Hovedpersonen Ole Jastrau vælger alkoholen som den destruktive kur mod det ordnede, rationelle liv, som han ikke længere tror på. Selv sagde Kristensen, at han var lige så beruset af farver som af andre stimulanser i 1920’erne, hvor især lyrikken blev en stor publikumssucces.

Emil Bønnelycke indtog positionen som den mest ombejlede performer til de mange populære oplæsningsarrangementer, der blev afholdt. I december 1919 afsluttede han en litteraturaften i Politikens forhal ved at affyre et pistolskud, der skulle understrege hans begejstring for omskiftelighed, forvirringens skønhed og hans eget vovemod. Digtsamlingen ”Asfaltens sange” (1918) er en kærlighedserklæring til storbyens støj og tempo. De prosalyriske tekster bruger opremsninger, sansebombardementer og gentagelser som motor, og herudover eksperimenterede Bønnelycke med det grafiske udtryk. Eksempelvis er figurdigtet ”New York” skrevet, så teksten, et katalog over amerikanske digtere, danner konturen af metropolens højhuse. Bønnelyckes katalogdigte var inspireret af den italienske futurisme, der hyldede industrisamfundets fart, mekanik og krigens rædsler.

Også den revolutionære digter Rudolf Broby-Johansen formeksperimenterede. I digtet ”NATLIG PLADS” indgår sorthvide tegninger af gadelamper som en del af digtets udtryk. Broby-Johansen chokerede og provokerede med ”BLOD. Ekspressionære digte” (1922), der var skrevet med det formål, at digtene skulle være samfundsnedbrydende og fremvise virkelighedens barske realiteter. Med store bogstaver og sprængte sætninger belyser han skyggesiderne af tidens frimodige livsførelse. F.eks. i ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” hvor han i en opløst syntaks beskriver, hvordan en pige får fremprovokeret en abort med en strikkepind. Billeder, associationer og assonans er faste virkemidler hos Broby-Johansen, der også var en politisk aktiv kommunist. Gennem det politiske arbejde mødte han forfatteren Harald Landt Momberg, der også bidrog til den danske litterære ekspressionisme med ”Parole: 33 expressionistiske digte” (1922).

Andre tendenser i perioden

Ligesom sin forfatterkollega Tom Kristensen var dramatiker og kritiker Svend Borberg litteraturanmelder ved Politiken. Han præsenterede danskerne for Sigmund Freuds teorier og skrev desuden det ekspressionistiske skuespil ”Ingen” (1920). Pressens popularitet voksede, og med oprettelsen af Statsradiofonien i 1925 fik danskerne også et helt nyt nyhedsmedie. Robert Storm Petersen, også kendt som Storm P, leverede tegninger til Ekstra Bladet og skabte Danmarks første tegneserie.

Kilder

Primærtekster

Blod. Ekspressionære digte
Blod. Ekspressionære digte

Rudolf Broby-Johansen

Æther, 2022

Asfaltens Sange: Prosafragmenter
Asfaltens Sange: Prosafragmenter

Emil Bønnelycke

Nordiske Forfatters Forlag, 1918

New York

Emil Bønnelycke

Hærværk
Hærværk

Tom Kristensen

9. udgave. Gyldendal, 1998

Samlede digte
Samlede digte

Tom Kristensen

Gyldendal, 2008

Parole: 33 expressionistiske digte
Parole: 33 expressionistiske digte

Harald Landt Momberg

3. udgave. Politisk revy, 1998

Sekundærtekster

Bøger

Litteraturens veje
Litteraturens veje

Johannes Fibiger, m.fl

Systime, 1996

Litteraturhåndbogen 1
Litteraturhåndbogen 1

Ib Fischer Hansen (red.)

Gyldendal, 2003

Rudolf Broby-Johansen - en central outsider i det 20. århundrede
Rudolf Broby-Johansen - en central outsider i det 20. århundrede

Oluf Harsløf (red.)

Museum Tusculanum, 2000

Hovedsporet - dansk litteraturs historie
Hovedsporet - dansk litteraturs historie

Jens Anker Jørgensen m.fl.

Gyldendal, 2005

Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1
Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1

Anne-Marie Mai (red.)

Gad, 2002

Hjemmesider

Faktalink om ekspressionisme

Faktalink om kommunisme

DR skole om Emil Bønnelycke

DR skole om Rudolf Broby Johansen

DR skole om Tom Kristensen

Storm P museet

Forfatterportrætter

Forfattere der er inspireret af ekspressionismen

Musik

Tango Jalousie

DR Symfoniorkestret spiller Jakob Gade

Drankeren

BengtssonSydow

af Tom Kristensen

Én er for lille og én er for stor

Liva Weel

Hærværk

Peter Sommer

Det er Knud som er død

The Minds of 99

Tekst af Tom Kristensen

Kunst

1910-1930

Kunsten

Ekspressionisme

Kunsten

Jens Søndergaard

Film og filmklip

4 historier om hærværk

En god historie om Rudolf Broby-Johansen

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 2

Hærværk
Hærværk

Ole Roos

Lademann film, 1977

Storm Ps Gåsetyven