
Janus Kodal
- Redaktionenfebruar 2026
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2012
Intro
Janus Kodal er en ægte digt digter med mod på de store spørgsmål om tiden, livet og døden som eksistentielle vilkår. Samtidig er han ikke bange for at ironisere over poesiens rolle som et reservat for de få og kloge, og på sine modne dage er han også begyndt at kaste et anderledes kærligt blik på den storby, han som ung beskrev som en maskine beboet af bevidstløse drømmere.
Udviklingen i Janus Kodals forfatterskab illustrerer dansk poesis bevægelse fra firserpunkens eksistentielle storbysortsyn over halvfemsernes ironi til det nye årtusind, hvor den politiske kunst vendte tilbage og politiserede sproget.
Baggrund
På en måde blev Janus Kodals første sproglige ytringer fascinationsfundamentet for et helt forfatterskab. Det var nemlig i mødet med sine egne tidligste ord og sætninger, at Kodal begyndte at interessere sig for sproget – en interesse, han har gjort til sin livsvej.
”mens du ældes
kan du sige om byen
at den brændte
men nu er den virkelig forsvundet
Uidentificerbare askeflager
hvor kommer de fra
hvor meget skal forsvinde
før du selv forsvinder”
Janus Kodal blev født af et par unge hippier i den sønderjyske by Aabenraa i 1968. Forældrene var naturligvis helt vilde med deres lille førstefødte og tog billeder og gemte sønnens tegninger, ligesom forældre normalt gør. Det var mere usædvanligt, at de også med omhu dokumenterede Janus Kodals sproglige udvikling: Da han som helt lille begyndte at sætte ord på sine tanker, yndede forældrene at nedfælde de skrøbelige sætninger og vrøvleudtryk på papir og gemme dem. De grundige forældre endte med at have et helt arkiv over sønnens infantile guldkorn.

Født
Den 18. september 1968 i Aabenraa.
Uddannelse
Uddannet fra Forfatterskolen 1991.
Debut
Antologi. Gyldendal, 1991. Digte.
Litteraturpriser
Har flere gange fået støtte fra Statens Kunstfond samt vundet Danidas Rejselegat 1994.
Seneste udgivelse
Fiasko. Alhambra, 2026. Prosadigte.
Inspiration
Charles Baudelaire, fransk digter og kunstkritiker. Walt Whitman, amerikansk digter og demokrat. Pier Paolo Pasolini, italiensk digter og filmskaber.
Som teenager opdagede Janus Kodal dette personlige sprogarkiv og blev vildt interesseret i de usikre sætninger og det næsten før-sproglige børneævl. Dels var der fascinationen af barnets umiddelbare tilgang til det sproglige – renset for forudanelser og vane – dels mødte Kodal et ekko af sig selv. ”Jeg oplevede, at der var en særlig genklang af mening i ytringerne,” siger Kodal (Anders Olling: interview med Janus Kodal februar 2011). Han oplevede simpelthen et stykke af sig selv tale til sig i det lille barns verbale kaos af sproglige brokker.
Fascinationen af mødet med sit eget barnlige sprog lagde kimen til et liv som digter. Kodal kom ind på Forfatterskolen i 1989 og debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Antologi”. Siden har Kodal udgivet en række digtsamlinger. Kodal ser poesien som det perfekte formidlingsgreb, når tanken skal gribes. ”Det er den form, som stemmer bedst overens med min egen tankemåde. Poesiens tætpakkethed og åbne betydningsrum, hvor teksten kan udlægges på et væld af måder af forskellige læsere, er også noget, der tiltaler mig ved formen,” siger han (Anders Olling: interview med Janus Kodal februar 2011).
Ved siden af digtergerningen har Janus Kodal desuden været redaktør på en række udgivelser af forskellig karakter, og han har anmeldt teater og dans på dagbladet Politiken.
Udvalgte bøger
- Antologi
Janus Kodals debutdigte ”Antologi” fra 1991 er en poetisk beskrivelse af livet som rodløs ung i storbyen. Digtsamlingen kredser om et gennemgående 'jeg', som er til stede i de fleste digte. Enkelte...
Læs mere om bogen - Ingentings mestre
Langdigtet ”Ingentings mestre” fra 1994 fik store ord frem hos anmelderne, hvoraf flere udråbte det som et mesterværk. Digtet kredser om flere af de samme temaer som forgængeren ”Antologi”. De eksi...
Læs mere om bogen - Fyrsten Zibebes bekendelse
Selvom ”Fyrsten Zibebes bekendelse” fra 1998 var Janus Kodals tredje udgivelse, virkede den mere som hans svære toer. Det projekt, Kodal havde startet med debuten ”Antologi”, havde han fuldendt med...
Læs mere om bogen - I provinsen
Hvor Janus Kodal tog sit spring ud i poesien med udgangspunkt i storbyen, tager han i sin digtsamling nummer fire læseren ud på landet. Allerede i de første digte i ”I provinsen” fra 2001 er vi lan...
Læs mere om bogen - Hovedbanen og andre impulskøb
I 2008 er Janus Kodal tilbage i byen i digtsamlingen ”Hovedbanen og andre impulskøb”. Men den by, som emmede af fremmedgørelse i begyndelsen forfatterskabet, er nu skiftet ud med en anderledes folk...
Læs mere om bogen - Sabotage
Vores dagligdagsprog er fastlåst i nedlagrede betydninger, som lige så godt kunne være anderledes. Samtidig er sproget blevet misbrugt af magthavere og andre manipulatorer for at sætte sig på sandh...
Læs mere om bogen - Sabotage V-VIII
I digtsamlingen ”Sabotage V VIII” fra 2011 fortsætter Janus Kodal sin poetiske partisanvirksomhed. Samlingen fortsætter ”Sabotage”s fire dele, og tematisk følger ”Sabotage V VIII” også sporet fra f...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Børnebøger
Janus Kodal
Turbine, 2011. Illustrationer: Kirsten Gjerding. Billedbog.
Janus Kodal
Carlsen, 2013. Illustrator: Otto Dickmeiss. Billedbog.
Janus Kodal
Carlsen, 2013. Illustrator: Otto Dickmeiss. Billedbog.
Janus Kodal
Carlsen, 2013. Illustrator: Tine Modeweg-Hansen. Billedbog.
Janus Kodal
Jensen & Dalgaard, 2013. Illustrator: Jenz Koudahl. Billedbog.
Janus Kodal
Carlsen, 2014. Illustrator: Tine Modeweg-Hansen. Billedbog.
Janus Kodal
Carlsen, 2014.
Janus Kodal
Jensen & Dalgaard, 2014. Illustrator: Jenz Koudahl. Billedbog.
Janus Kodal
Alvilda, 2015. Illustrator: Kirsten Gjerding. Billedbog.
Janus Kodal
Jensen & Dalgaard, 2015. Billedbog.
Om forfatterskabet
Links
Artikel om ”ingentings mestre”, som også giver kort indføring i den tidlige del af forfatterskabet.
Janus Kodals egen hjemmeside hos Gyldendal
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Interview med Janus Kodal. Forfatterweb, februar 2011.
Anders Olling





