Anne Cathrine Bomann

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026
Anne Vindum
cand.mag., februar 2024

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2023

Med psykologisk nysgerrighed og indsigt skriver Anne Cathrine Bomann om de bevægelser, der sker inden i og mellem mennesker. I den fortættede og filosofiske ”Agathe” om en livstræt psykiater, der overrasker sig selv med pludselig livslyst og i den plotdrevne fremtidsroman ”Blå toner” om de komplekse perspektiver ved at udvikle en pille mod sorg. For hvor forsvinder kærligheden hen, hvis vi bedøver sorgen og savnet efter den elskede? Kærlighed i forskellige former er også centralt i ”Akvariet” (2024), der dykker ned i venskaber, ensomhed – og blæksprutter.

Baggrund

Anne Cathrine Bomann er født i Hillerød i 1983 og vokset op i Tulstrup uden for Hillerød, hvor hun boede med sine forældre og deres hund Mona Lisa. I hendes tidlige teenageår flyttede familien til Mørdrup i Espergærde, og denne flytning var afsæt for hendes debutdigtsamling ”Hjemløs”. Hillerød var centrum for Anne Cathrine Bomanns skolegang og fritidsliv med skolegang på Marie Mørks Skole og Frederiksborg Gymnasium og en lang bordtenniskarriere i den lokale klub HGI. Om bordtennis og levet liv fortæller Anne Cathrine Bomann: ”Fra jeg var 9 år, spillede jeg bordtennis, og det endte jeg med at gøre, til jeg var 25, og undervejs nåede jeg at vinde DM i forskellige rækker 12 gange og spille dels på landsholdet, dels for klubber i Sverige, Tyskland og Frankrig. Bordtennissen har sneget sig med ind i min roman ”Hvad ingen ved”, og det lille hus, jeg boede i i Frankrig som 18-årig, mens jeg spillede for en klub der, blev det hus, hovedpersonen i Agathe bor i. Sådan har virkeligheden det med at flyde ind og ud af mine bøger.” (Interview med Forfatterweb, marts 2023). Efter gymnasiet og året i Frankrig endte hun med at læse psykologi på Københavns Universitet, og siden har hun arbejdet som psykolog både i privat praksis, i kommunalt regi og i psykiatrien. I dag arbejder Bomann, der er bosat i København, som psykolog to dage om ugen og skriver bøger resten af tiden.

”Endnu er ingen lykkedes med på en sammenhængende måde at forklare, hvad der foregår derinde bag kraniets vægge, hvordan sindet skaber og opbevarer de minder, som giver os fornemmelsen af at være den samme over tid. Langt hen ad vejen er bevidstheden stadig en gåde, og alligevel sidder han her med en meningsfuld afbildning af smerten ved at miste. Det er da forunderligt.”

”Blå toner”, s. 79.

Foto: Diana Juncher

Født
20. august 1983, Hillerød.
Uddannelse
Psykologi. Københavns Universitet, 2011.
Debut
Hjemløs. Facet, 1999. Digte.
Litteraturpriser
Scrivere per Amore, 2019.
Seneste danske udgivelse
Åbent udsagn. Lindhardt og Ringhof, 2026. Roman.
Inspiration
Milan Kundera, Herbjørg Wassmo, Nicole Krauss, Tine Høeg, Sally Rooney.

Anne Cathrine Bomann har elsket historier, siden hendes forældre læste dem op for hende, da hun var helt lille. Da hun lærte at skrive, skrev hun små historier og en masse begyndelser i kladdehæfter og på sin fars aflagte computer: ”Og så begyndte jeg at skrive digte, da jeg var 12-13 år, nok bl.a. fordi de var lettere at overskue end en hel roman. Jeg kan også huske, jeg talte med studievejlederen om det med at blive forfatter i 9. klasse, og senere søgte jeg også ind på Forfatterskolen flere gange uden held. Men selvom jeg havde fået to digtsamlinger ud på det tidspunkt, var det alligevel først, da min debutroman ”Agathe” udkom i 2017, at jeg for alvor begyndte at tænke, det måske var muligt at blive en slags rigtig forfatter,” fortæller forfatteren, der bliver inspireret af bøger, hun læser, mennesker, hun møder og ikke mindst sin faglige baggrund som psykolog (Interview med Forfatterweb, marts 2023).

Som 15-årig udgav Anne Cathrine Bomann digtsamlingen ”Hjemløs” (1999), der i 2004 blev fulgt op af digtsamlingen ”Fald”. I 2018 udgav hun en fagbog om unge og skizofreni, ”En ud af hundrede – om unge og skizofreni” og i 2019 ungdomsbogen ”Hvad ingen ved”, der foregår i et bordtennismiljø i Hillerød. En ung træner bliver forelsket i en 11-årig dreng, og Bomann vil gerne nuancere det stereotype billede af pædofile ved at fortælle om dem, der har den seksualitet, men ikke udlever den. Debutromanen ”Agathe” fra 2017 er udgivet i 28 lande og fik i 2019 litteraturprisen Scrivere per Amore. I 2021 udkom videnskabsromanen ”Blå toner” og i 2024 ”Akvariet”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Bogtrailer for ”Blå toner”. Lindhardt og Ringhof, 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Gennemgående for Anne Cathrine Bomanns ellers forskelligartede udgivelser er en omfattende viden om og interesse for psykologi og det menneskelige væsen. Hun bruger forskellige litterære former til at undersøge sit felt: Hvor ”Agathe” er sat i en næsten universel scene med få rum og personer, er ”Blå toner” det modsatte, en tidsbundet, flerstemmig og aktuel roman med konkrete referencer til begivenheder i verden uden for bogen. På den måde nærmer Anne Cathrine Bomann sig sit område fra flere sider; fra den tilbageholdende og klejne fortælling til den udfoldede og debatterende roman. I sine to digtsamlinger fremskriver hun et ungt jeg, der tøvende nærmer sig kærligheden og en måde at forstå verden og sig selv på.

Udover de skønlitterære værker for voksne har Anne Cathrine Bomann skrevet fagbogen ”En ud af hundrede” om unge og skizofreni og ungdomsbogen ”Hvad ingen ved” om et så komplekst og tabuiseret emne som pædofili.

Selv fortæller Anne Cathrine Bomann om sammenhængen mellem sin faglighed og sine udgivelser: ”Jeg er uddannet psykolog, og det viser sig bl.a. som en dyb interesse for mine karakterers indre liv. Desuden trækker både ’Agathe’, hvis hovedperson er psykiater, og ’Blå toner’, som bl.a. foregår på Aarhus Universitet, meget direkte på mine erfaringer med psykologien. Derudover kan jeg se, at jeg ofte skriver om karakterer, der har svært ved at finde sig til rette i verden, og som kæmper med de relationer til andre mennesker, som jo både gør livet utroligt besværligt og er det, der får det hele til at give mening.” (Helsingør Bibliotek: Anne Cathrine Bomann. Helsbib.dk, 2022-04-19).

Både i et filosofisk og et samfundsvendt spor er der i Bomanns forfatterskab en indgående viden om og interesse for psykologiske perspektiver inden for behandling, terapi og forståelse af psyken. Særligt har hun i sin karaktertegning blik for, hvor komplekst og sårbart det kan være at nuancere sin selvforståelse og turde acceptere sine følelser og sin måde at være i verden på. Hun viser mange forskellige sider af den ensomhed og angst, som de fleste møder i livet, lige som hun præsenterer et bredt spekter af måder at gennemleve sorg og traumer på.

Beslægtede forfatterskaber

I ”Blå toner” hedder sorgpillen Callocain, og det er, som Anne Cathrine Bomann selv anfører i romanens efterord, et spil på Kallocain, der er navn på en roman af svenske Karin Boye. I 1940 skrev Boye denne dystopiske fremtidsfortælling om et totalitært styre, hvor indbyggerne får indsprøjtet et sandhedsserum ved navn Kallocain, opkaldt efter dets opfinder, kemikeren Leo Kall. Det får konsekvenser for den enkelte borger pludselig at kende sin egen – og sin næstes – inderste længsler, og i samfundsmæssigt perspektiv åbner romanen for tanken om statsstyrede tanker og følelser.

Anskuet som plotdrevet videnskabsroman befinder ”Blå toner” sig i samme landskab som flere af Sissel-Jo Gazans bøger, f.eks. ”Dinosaurens fjer”, ”Svalens graf” og ”Uglens øje” samt Keld Conradsens geologidrama ”Byen og havet” fra 2021. Videnskabskrimier, der også har en fod inden for hos medicinalindustrien, er f.eks. Michael Larsens ”Dragenotatet” (2023), hvor et medicinalfirma og en biologistuderende insektekspert er på sporet af en sjælden bille, der indeholder et stof, der måske kan sikre evig ungdom. Også Louise Vollers ”Sort blod” fra 2023 viser problematikkerne ved en kapitalistisk orienteret medicinalindustri, som i dette tilfælde lader hånt om den indiske befolknings sundhed og rettigheder i en desperat kamp for at få godkendt en covid-19-vaccine.

Hvor den aldrende psykiater i ”Agathe” får en tysk kunstnerinde som skæbnesvanger patient, får en aldrende psykiater i Stig Dalagers ”Øvelser i ensomhed” fra 2000 en ung pianist som klient, hvilket også får afgørende konsekvenser i psykiaterens i forvejen sorgfulde liv, hvor hans kone gennem mange år netop har forladt ham.

Nogle af de værker, Anne Cathrine Bomann selv holder af, er Milan Kunderas ”Tilværelsens uendelige lethed” (1984), Herbjørg Wassmos Tora-trilogi (1981-86) og Nicole Krauss’ ”Kærlighedens historie” (2005), om hvilken hun siger: ”I den sidstnævnte er der bl.a. et portræt af en aldrende mand, som rørte mig meget, og som jeg af og til tænkte på, mens jeg skrev doktoren frem i min egen roman ”Agathe”. Men jeg elsker også eksempelvis Sally Rooneys og Tine Høegs forfatterskaber og er optaget af den måde, de eksperimenterer med formen på i deres værker.” (Interview med Forfatterweb, marts 2023).