Karin Boye

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
august 2023

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., januar 2023

Den svenske forfatter Karin Boye (1900 1941) opnåede i løbet af sit korte liv at blive en af Nordens vigtigste lyrikere i det tyvende århundrede. Hun debuterede som blot 22 årig med digtsamlingen ”Skyer” i 1922, hvori forfatterskabets melankoli og længselstematik blev slået an. Hun var også en stærk romanforfatter, og hendes fremtidsskildring ”Kallocain” (1940) vandt international anerkendelse og bliver i dag anset som en klassiker. Karin Boye lod sig ikke begrænse af litterære konventioner og skrev med en kraftfuld stemme, der både kunne være samfundskritisk og sværmerisk.

Baggrund

Karin Boye blev født i Göteborg i 1900. Hendes far var uddannet civilingeniør, og moren blev kommunalbestyrelsesmedlem, da kvinderne fik stemmeret. Familien bestod desuden af Karin Boyes to yngre brødre. I Boyes selvbiografiske noter beskriver moren hendes karakter i den tidlige barndom som: ”rolig, lydig, venlig, melankolsk.” [2].

”Jeg ville så gerne tro på at der fandtes et grønt dyb i mennesket, et hav af uskadt grokraft der kunne smelte alle døde rester i sit kæmpemæssige kar, og som i al evighed lægede og skabte… Men jeg har ikke set det. Det eneste jeg ved, er at af syge forældre og syge lærere fostres endnu sygere børn, indtil det syge er blevet norm, og det sunde et skræmmebillede. Af ensomme fødes endnu mere ensomme, af bange endnu mere bange… hvor kan der gemme sig den mindste lille rest af noget sundt der kunne spire og bryde gennem panseret!”

”Kallocain”, s. 215.

I 1907 begyndte Boye i pigeskolen Mathilda Halls i Göteborg. Hun var glad for at gå i skole, og hun begyndte tidligt at interessere sig for litteratur.

Foto: Scanpix Sweden

Født
26. oktober 1900 i Göteborg.
Død
24. april 1941.
Uddannelse
Fil.mag., 1928.
Debut
Moln. Albert Bonniers, 1922.
Litteraturpriser
Nordisk romanpristävling, 1931.
Seneste danske udgivelse
Skjulte lande. Forlaget Palomar, 2023. (Gömda land, 1924). Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Digte.
Inspiration
T.S. Eliot.

I 1909 flyttede familien til Stockholm og videre til Huddinge i 1915, hvor familien slog sig ned, og det var her resten af opvæksten forløb. I 1920 blev Karin Boye student, efterfølgende studerede hun til folkeskolelærer og blev fil.mag. i 1928 efter studier ved universitetet i Uppsala og ved Stockholms Högskola.

I 1922 debuterede hun som digter med digtsamlingen ”Moln”. I et interview med Politiken fortæller hun, om hvordan hun blev digter: ”Jeg var 22 år, da jeg skrev min første digtsamling som student i Uppsala. Med den tog jeg så ind til Bonnier. Det var forfærdelig spændende. Jeg havde med vilje ikke forud bestemt, hvad jeg ville sige, for jeg var bange for, at det skulle lyde for kunstigt. Men jeg kravlede altså op ad trappen og stod pludselig over for Firmaets seniorchef gamle Karl Otte Bonnier med det store skæg. I samme øjeblik jeg fik øje på ham, kunne jeg ikke få en lyd frem.” [1].

Hun levede af at være skribent og kritiker og blev en del af det venstreradikale Clartés bestyrelse og redaktion, ligesom hun bidrog til deres tidsskrift i årene 1927-1931. I samme periode var hun gift med Clarté-medlemmet Leif Björk. Hun udgav sin første roman ”Astarte” (1931) samme år, som hun var med til at grundlægge litteraturmagasinet Spektrum.

Kun et halvt år efter succesen med ”Kallocain” (1940) døde Boye natten mellem den 23. og 24. april 1941 af en overdosis sovepiller.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Karin Boye læser højt af digtet ”Ja, visst gör det ont när knoppar brister”. Lex adlib, 19. april 2012.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Karin Boyes forfatterskab spænder vidt, fra dybtfølte digte til dystopiske fremtidsskildringer. Med sine fem digtsamlinger betragtes hun i dag som en af Nordens vigtigste lyrikere i det tyvende århundrede. Digtet ”Ja visst gör det ont” er Boyes mest kendte digt og stammer fra digtsamlingen ”För trädets skull”, som udkom i 1935. Også som romanforfatter vandt Boye bred anerkendelse, og romanen ”Kallocain” har i dag opnået klassikerstatus.

At Karin Boye ikke begrænsede sig til én genre, understreger hendes åbne tilgang til litteraturen. I et interview svarer Boye på, hvad hun vil med sin litteratur: ”Ens litteratur bliver vel, som den skal. Den ejer nok sig selv et bestemt formål. Digteren skal ikke forud selv bestemme det, så bliver resultatet bare fordrejet.” [1].

Boye skrev altså ikke med et bestemt formål for øje. Derimod lyttede hun til sin indre stemme og skrev ud fra det, der kom til hende. I samme interview uddyber hun, hvem der bestemmer formålet: ”en magt indefra, en slags inspiration, digteren skal skrive ud fra alt det, han rummer i sig, også det, han ikke selv har nogen anelse som.” [1].

Inspirationen til ”Kallocain”, som udkom i begyndelsen af Anden Verdenskrig, fandt Boye bl.a. på sine rejser i Stalins Rusland og Hitlers Tyskland, hvor hun med egne øjne havde iagttaget den totalitære stats gennemgribende indvirkning på befolkningen.

Et centralt tema i Karin Boyes forfatterskab er, hvordan menneskets indre følelsesliv kommer til udtryk under forskellige omstændigheder, ligesom Boyes forfatterskab også er en hyldest til alt det ved menneskets natur, som vil trænge igennem, selv under de mest kontrollerende forhold. I interviewet forklarer hun, hvorfor hun finder en værdi i det formålsløse: ”Da jeg var ung, troede jeg det vigtigste i verden var teknik og alt sådan noget, som man kan måle og føre statistik over. Men i dag tror jeg, at det, som er vigtigst, er alt det, som ikke kan måles. Altså også kultur og kulturel sammenhæng.” [1].

I ”Astarte” (1931) skinner Boyes skepsis over for den moderne verdens dyrkelse af det materielle måske tydeligst igennem, og set i lyset af, hvad der skete af nybrud i samtiden som masseproduktion, massekultur og nye transport- og kommunikationsteknikker, er det ikke svært at forestille sig, at det vækkede bekymring for, at de traditionelle, kulturelle værdier ville blive fortrængt.

Beslægtede forfatterskaber

Stemningen, tematikkerne og tonen i Karin Boyes digte er blevet sammenlignet med Edith Södergrans og Bodil Bechs digte. Også hos T.S. Eliot ses et slægtskab med Karin Boyes forfatterskab. Det var i litteraturmagasinet Spektrum, at Karin Boye blandt andet introducerede T.S. Eliot og surrealismen til Sverige. Hun var også oversætteren bag T.S. Eliots langdigt ”The Waste Land” fra 1922. ”Kallocain” udkom godt ti år efter Aldous Huxleys dystopiske fremtidsvision ”Fagre nye verden” (1932) og knap ti år før George Orwells ”1984” (1949) som også skildrer et dystopisk overvågningssamfund. Af eksempler på nyere litteratur som tematiserer totalitære regimer og overvågning kan nævnes den amerikanske forfatter Margaret Atwoods sci-fi-roman ”The Handmaid’s Tale” fra 1985, og danske Ida Marie Hedes roman ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?” fra (2020), der skildrer et fremtidsscenarie, hvor kommunekontoret overvåger fertilitetsniveauet i landsbyen. Også den rumænskfødte forfatter Herta Müllers ”Heute wär ich mir lieber nicht begegnet” fra 1997 (”I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv”, 2012) skildrer overvågningens konsekvenser for et individ, der lever i et diktatur.

I ”Kallocain” er det karakteren Linda, som udtrykker et håb for, at der kan ”vokse en ny verden frem af dem, der er mødre, om det er mænd eller kvinder, og om de har født børn eller ej”. Moderskabet som en livgivende kraft, der ikke er begrænset til kvindekønnet, er blevet læst i sammenhæng med de ældre svenske forfattere Ellen Key og Elin Wägner, og har også lighedspunkter med tankegodset i Ursula K. Le Guins forfatterskab.

”Astarte” kan læses under genren produktionsroman, der var en stærk genre i mellemkrigstidens Sovjetunion, og et eksempel herpå er Fedor Gladkovs ”Cement” (1925). Som et nutidigt eksempel på en roman, der trækker på lignende tematikker og genrekonventioner, kan nævnes Olga Ravns sci-fi-roman ”De ansatte” (2018), der er blevet omtalt som en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede.