
Bergsveinn Birgisson
- Redaktionen2023
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., oktober 2020
Intro
I et sanseligt og detaljerigt sprog skildrer Bergsveinn Birgissons det landlige islandske folks liv og kultur. Den særegne natur former og præger forfatterskabets karakterer, der ofte bor på afsidesliggende steder, i små samfund, der lever af traditionelle erhverv som fiskeri og fåreavl. Det isolerede liv i den barske natur udgør deres erfaringshorisont, men kærlighedshungeren og udlængslen rusker op i deres jordbundne sind. Dokumentariske indslag som dagbøger og breve danner rammen for fortællingerne, som er inspirerede af den islandske tradition for mundtlig fortællekunst.
Baggrund
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson blev født i 1971 på Eiriksgata i det centrale Reykjavik. Siden midten af 1990’erne har han boet i Bergen i Norge. Som barn boede han om sommeren på sine bedsteforældres gård i Vestfjordene og i Reykjavik om vinteren. Forskellene mellem by og land har givet ham stof at skrive om. Barndommen var præget af livet tæt på havet, og han brugte mange timer på at fiske med sin far. Den stærke tilknytning til naturen og havet har fulgt ham langt op i voksenlivet.
”Hvor ofte lagde jeg mig ikke der i Helga-tuerne i sydvestenvindens sol med hovedet mellem brysterne og forestillede mig, at jeg befandt mig i din favn. Imens red du forbi for mit indre på en sort hest og uden en trevl, og jeg betragtede dine bryster, som duvede roligt i takt med tølten. Eller du stod som troldkvinden i Gjalp i Snorres Edda; På begge sider af floden og fik vandet til at stige så meget, at jeg ubekymret flød i din varme, velduftende stråle.”
I et interview fortæller Birgisson, at han tilbragte sine somre ude på havet fra han var atten år, indtil han fik sin kandidatgrad i nordiske studier i 1999. Oplevelserne har ført til møder med mange gode mennesker og historiefortællere. Det var de mennesker, der vakte hans interesse for de eksistentielle sider af livet. ”Drømmen var at blive filosof, men skæbnen gjorde mig til filolog,” siger han. [2]Bergsveinn BirgissonFrom Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Liter…www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08..

Født
30. august 1971, Reykjavik, Island.
Uddannelse
Doktorgrad i norrøn filologi. Bergen Universitet, 2008.
Debut
Íslendingurinn.Höfundur, 1992.
Litteraturpriser
Den islandske boghandlerpris, 2010.
Seneste udgivelse
Flugten til Kolbeinsø. Gyldendal, 2023. (Kolbeinsey, 2021). Oversat af Kim Lembek.
Inspiration
Nordisk mytologi, skjaldedigte, Snorris Edda.
Han flyttede til Oslo og færdiggjorde sin kandidat i nordiske studier i 1999. I 2008 opnåede han en doktorgrad i norrøn filologi fra universitetet i Bergen. Især studierne af den oldnordiske poesi og skjaldedigtning har lært ham, hvordan mennesket har brugt fortællinger og poesi som et middel til at huske, og hvordan man kan skabe en historie, der ætser sig ind på læserens nethinde.
Den islandske natur og livet på de islandske gårde, som han kender fra sine bedsteforældres gård, er en vigtig inspirationskilde i forfatterskabet. I 1992 debuterede Birgisson med digtsamlingen ”Íslendingurinn”. Året efter rejste han til Afrika og Asien. ”Dette [rejsen] havde betydelig indflydelse på mit liv og vækkede min nysgerrighed for mit eget folks historie,” fortæller han i et interview. [2]Bergsveinn BirgissonFrom Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Liter…www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08..
Birgisson har den skrivefilosofi, at man skal tro på ordet: ”Hvis man ikke tror på ordet, skal man stoppe med at skrive. Og man kan sige, at tro på ordet bærer med sig troen på mennesket.” [2]Bergsveinn BirgissonFrom Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Liter…www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08..
Siden sin debut har Birgisson udgivet digtsamlinger, romaner og faglitteratur, og romanen ”Svar på Helgas brev” (2010) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I 2020 er Birgisson aktuel med den historiske roman ”Rejsen til livsvandet”, som han også er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Et landskab er aldrig tåbeligt
Bergsveinn Birgissons romandebut ”Landslag er aldrei asnalegt” (”Et landskab er aldrig tåbeligt”) udkom i 2003 og på dansk i 2017 i Kim Lembeks oversættelse. Fortællingen begynder med et brev til ...
Læs mere om bogen - Svar på Helgas brev
I 2010 udkom Bergsveinn Birgissons roman ”Svar við bréfi Helgu” (”Svar på Helgas brev”, 2012). Undertitlen er ”en kærlighedshistorie”, og på første side bliver det klart, at der er tale om en brevr...
Læs mere om bogen - Håndbog i køers sindelag
Bergsveinn Birgisson udgav ”Handbók um hugarfar kúa skáldfræðisaga” (”Håndbog i køers sindelag”) i 2009, og i 2020 udkom den på dansk. På forsiden genredefineres bogen som en ”faktionsroman”, alt...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Bergsveinn Birgisson
2015
Bergsveinn Birgisson
C&K Forlag, 2017. (Landslag er aldrei asnalegt, 2003). Oversætter: Kim Lembek.
Bergsveinn Birgisson
2018
Bergsveinn Birgisson
C&K Forlag, 2019. (Svar við bréfi Helgu, 2010). Oversætter: Kim Lembek.
Bergsveinn Birgisson
Politikens Forlag, 2020. (Handbók um hugarfar kúa – skáldfræðisaga, 2009). Oversætter: Kim Lembek.
Bergsveinn Birgisson
Gyldendal, 2022. (Den svarte vikingen, 2013). Oversat af Kim Lembek og Rolf Stavnem.
Bergsveinn Birgisson
Gyldendal, 2023. (Kolbeinsey, 2021). Oversat af Kim Lembek.
Digte
Bergsveinn Birgisson
1992
Bergsveinn Birgisson
1997
Bergsveinn Birgisson
2011
Om forfatterskabet
Artikler
Erik Skyum-Nielsen
Information, 2019-05-03.




