Karolina Ramqvist

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., september 2023

Den svenske journalist og forfatter Karolina Ramqvist har i sin roman ”Brød og mælk” (2023) med stor sanselighed og psykologisk indsigt skrevet sig ind på madens betydning for selvforståelse og identitet. Samtidig er det en undersøgelse af, hvad mad og måltider betyder kulturelt, historisk, klassemæssigt og ikke mindst i omsorg og kærlighed, som ikke sjældent udtrykkes gennem mad. Med brød, mælk og risbudding som prisme udfoldes tre generationers kvindeliv og kærlighed.

Baggrund

Den svenske forfatter Karolina Ramqvist er født i 1976 og er vokset op alene med sin feministiske mor. Hun var ofte alene hjemme som barn, fordi hendes mor arbejdede meget, og så kom hendes mormor og morfar med tog fra Malmö for at passe hende. Som det første gik mormoren i køkkenet for at bage kanelbullar og lave mad, svensk husmandskost som hun altid havde lavet det. For moderen var køkkenet en begrænsende plads, som kvinden skulle frigøre sig fra, mens det for mormoderen handlede om overlevelse – hun var barn i mellemkrigsårene, hvor Sverige var et ekstremt fattigt land og led af fødevaremangel – og ikke mindst omsorg og kærlighed. Karolina Ramqvist voksede op mellem disse to væsensforskellige måder at være kvinde på og forholde sig til mad på og skulle som ung feminist i 1990’erne finde sin egen plads i det og senere finde et mod til at skrive om mad, da det var forbundet med skam for hende.

”Jeg kan huske, at jeg kravlede op på en af stolene og lænede mig ind over bordet, strakte mig efter en mandarin og fik fat i den, tog den op og holdt den i min hånd.
Jeg stak næsen ned i den og indsnusede duften og lod tungespidsen glide ud og strejfe den glatte skal. Det bitre fik min tunge til at trække sig ind igen, som et lille dyr, der vendte tilbage til sin hule. Så pressede jeg mine negle gennem mandarinskrællen og kunne mærke de skarpe dampe, der trængte ud.”

”Brød og mælk”, s. 11.

Ramqvist debuterede med romanen ”När svenska pojkar började dansa” i 1997 og udgav i 1999 ”Flickvännen” (”Hans pige”, 2010) og fik samme år sit gennembrud med et bidrag i antologien ”Fisseflokken” i 1999. Hun blev kendt i Sverige, da hun offentliggjorde et privat – og temmelig mandschauvinistisk – brev fra den svenske musiker og forfatter Ulf Lundell.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
8. november 1976, Göteborg, Sverige.
Uddannelse
Journalist.
Debut
När svenska pojkar började dansa, 1997. Roman.
Litteraturpriser
Vi Magasinets litteraturpris, 2009. P.O. Enquist prisen, 2015.
Seneste danske udgivelse
Brød og mælk. Gyldendal, 2023. Roman. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen.
Inspiration
Maryse Condé.

I 2014 udgav hun den autofiktive ”Altings begyndelse”, der tager udgangspunkt i hendes egen opvækst med en feministisk mor. Det er både et opgør med og en hyldest til de stærke, dogmatiske 1970’er-feminister, fortæller forfatteren: »Under arbejdet med bogen skete der det sjove, at jeg faktisk fik lyst til at hylde de kvinder og skildre dem mere kærligt og humoristisk. I næsten 15 år har jeg været meget optaget af at italesætte svensk radikalfeminismes syn på kvindelighed, især mens jeg arbejdede for tidsskriftet Arena. I denne bog ville jeg gerne gribe det anderledes an. For mig har det været en måde at tilgive 1970’er-feministerne.« [1].

I 2014 skrev Ramqvist filmmanuskript til den prisvindende kortfilm ”Cupcake”, og i 2015 udkom hendes roman ”Den hvide by”, som samme år modtog den prestigefulde P.O. Enquist-pris. ”Bjørnekvinden” fra 2019 er udkommet internationalt, og i 2022 skrev hun den personlige ”Brød og mælk” om sit komplekse og skamfulde forhold til mad.

Hun har udover romaner skrevet noveller, essays, dramatik, filmmanuskripter og kritik og har været chefredaktør på magasinet Arena og skrevet klummer til avisen Dagens Nyheter. Siden 2009 har hun været forfatter på fuld tid, og hun har tre børn og er gift med journalist Fredrik Virtanen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Karolina Ramqvist taler om "Brød og mælk" med litteraturformidler Sarah Hvidberg. August 2023.

Udvalgte bøger

Brød og mælk
I 2022 udgav Karolina Ramqvist ”Bröd och mjölk” (”Brød og mælk”, 2023), der er en erindringsroman om den betydning, mad har haft for det fortællende jeg gennem livet. ”De har sagt, at jeg er nødt t...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Karolina Ramqvist debuterede i antologien ”Fisseflokken” (1999) med en tekst om at vokse op med en feministisk mor, og hendes roman ”Altings begyndelse” (2014) har samme udgangspunkt. Den handler om den 16-årige Saga, der er opdraget til frit at nyde sin krop og livet, og med henblik på at beskrive sine erfaringer litterært begiver hun sig ud på en seksuel erfaringsrejse med både jævnaldrende og ældre mænd. Ramqvist er generelt optaget af feminisme og kønsroller, af lyst og seksualitet og samfundets normer om, hvem der udnytter hvem i en seksuel relation.

I sin roman ”Brød og mælk” skriver Karolina Ramqvist ud fra sine egne erfaringer med mad og kærlighed i en litterær undersøgelse af, hvordan man kan forstå verden, kulturer og andre mennesker gennem mad. Hvor madlavning for hendes mors generation var noget, som kvinder for alt i verden ikke skulle bruge tid på, var der for hendes mormor en dyd og en nødvendighed, en omsorgsfuld kærlighed i de nøjsomme måltider. På den måde er romanen også en fortælling om 100 års kvindeliv i Sverige, om politiske strømninger og sociale idealer.

De personlige perspektiver om afhængighed af mad åbner for et tema om, hvordan vi kan bruge mad til at dulme, til at flygte og kontrollere vores følelser. Hos fortælleren hænger mad sammen med både følelsen af at blive forladt (når hendes mor bagte pandekager om morgenen, de dage hun ikke ville være hjemme om aftenen) og af nærvær, når hun spiste f.eks. risbudding med sine bedsteforældre. Hvordan kan man gennem sproget forstå og formidle sin afhængighed og den skam, der følger med? Relationen mellem mad og skrivning er Ramqvist også optaget af, da begge dele for hende handler om at skabe og give noget til nogen. Og så er mad også bare noget meget konkret: ”De første reaktioner, jeg fik på den titel, var, at den lød meget mytologisk, nærmest bibelsk. Men mad spiller jo også en stor rolle i andre kulturer og religioners mytologier, og mine første læsere troede, at jeg brugte brødet som symbol på noget større og modermælken som et billede på selve livet eller forbundetheden mellem mor og barn, men jeg skriver faktisk ikke om mad på et særligt symbolsk niveau. Mad er meget konkret for mig.” [2].

Sansninger og erindringer er nært forbundne, og Ramqvist fortæller i et interview, at hun har villet genskabe centrale minder i ”Brød og mælk” [3]. Den var let at skrive, fordi hun så tydeligt så sig selv som barn og næsten bare kunne tage diktat af de tanker, hun gjorde sig dengang. Hun har anvendt barnets sprog og tanker, og på den måde er det også blevet en bog om et barn, der blev forfatter.

Det er også en bog om klasserejse, og om alt det, der går i arv – kvindesyn, spiseborde og forholdet til mad – og om ensomhed, moderskab og skrivning.

Beslægtede forfatterskaber

Karolina Ramqvists roman ”Brød og mælk” er centreret om mad og om at have et problematisk forhold til at spise. Samme emne udfolder Louise Juhl Dalsgaard i sin roman ”Det dér og dét der” fra 2017, hvor en kvinde ser tilbage på et liv med skam og spiseforstyrrelser og på de årsager, der kan have udløst sygdommen.

Bøger, der har samme sanselige og begejstrede kærlighed til mad og samme nuancerede blik på måltidets følelsesmæssige og symbolske implikationer som ”Brød og mælk”, er f.eks. Karen Blixens ”Babettes gæstebud” (1950) og Kristian Ditlev Jensens ”Livret” fra 2004. I disse værker er et måltid heller aldrig bare et måltid, men bærer af store emotioner og relationelle forventninger. På en lidt mindre sanselig måde er mad også en art hovedperson, eller i hvert fald fortællemotor, i Helle Helles litterære roadmovie ”Hafni fortæller” (2023), hvor kvinden Hafni spiser sig igennem alskens frokostanretninger på sin smørrebrødsrejse gennem landet.

Den måde, fortællerens mormor i ”Brød og mælk” har viden om naturen og dens anvendelige planter, minder om det forhold til naturen, som fortællerens mor har i Sabitha Söderholms ”Chellam” fra 2022, og som hun giver videre til sin datter. Her er også en tæt forbundethed mellem natur og menneske, plante og krop.

Når Ramqvist skriver fra barnets perspektiv med den undrende og følsomme tilgang, barnet har til verden og dens voksne, ligner det blandt andet svenske Alex Schulmans roman ”Overleverne” (2020), hvor et overmåde vagtsomt barn bruger sit krudt på at afkode de voksne og deres tvetydige signaler.