Katrin Ottarsdóttir

Emneord:

Hovedforfattere

Anne Vindum
cand.mag., april 2025
Redaktionen
september 2026

Den færøske filminstruktør og forfatter Katrin Ottarsdóttir har med de tæt forbundne romaner ”Pigen i verden” og ”Sommeren varer ikke hele året længere” givet stemme til en pige, hvis mor tyranniserer hele familien i så høj grad, at det bliver umuligt at trække vejret frit. Pigen har et fristed i naturen og hos sine bedsteforældre, men i sidste ende skal fristedet findes i hende selv. Nuanceret og klarsynet skriver Ottarsdóttir om psykisk sygdom og komplekse familierelationer, altid med det trygge og tilgivende Atlanterhav som baggrund.

Baggrund

Forfatter og filminstruktør Katrin Ottarsdóttir (f. 1957) er født og opvokset i Thorshavn på Færøerne. Som kun 17-årig blev hun mor, og det var ikke velset at blive mor i så ung en alder: ”Mine forældre tog det helt forfærdeligt. Det var en katastrofe. Min far var skoleinspektør på den største skole i Thorshavn og skulle ligesom være et forbillede. Jeg var deres eneste barn, og så sker det her.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28). I 1976 flyttede hun til Danmark med sit lille barn på armen og har boet her siden. Efter et smut på danskstudiet i København blev hun i 1979 optaget på Den Danske Filmskole, hvorfra hun som den første færing blev færdig i 1982.

”Snebygen er på vej ind over fjorden, imod hende. Nólsoy er snart helt forsvundet bag snetæppet, blyfarvet. Hun standser, betaget, har ikke lyst til at flygte fra uvejret, er kørt op på øen for at tage imod det med åbne arme.
Når naturkræfterne gør med hende, som de lyster, kan hun ikke andet end bare eksistere, alle tanker bliver slynget ud af hende, hun bliver et væsen, en ganske lille del af universet. For en stund. Intet kræves af hende. Hun kan selv beslutte, om hun vil kæmpe mod elementerne eller lade stå til.”

”Sommeren varer ikke hele året længere”, s. 55.

Siden 1982, hvor hun lavede kortfilmen ”Når jeg bliver stor”, har Katrin Ottarsdóttir arbejdet med film, både som instruktør og manuskriptforfatter. Hun har lavet film til børn og voksne, spillefilm og dokumentarer, blandt andet en trilogi om tre færøske kunstnere (2008-09); billedhugger Hans Pauli Olsen, digter mm. Tóroddur Poulsen og forfatter Jóanes Nielsen.

Foto: Katrin Ottarsdóttir, via Wikimedia Commons.

Født
22. maj 1957, Thorshavn, Færøerne.
Uddannelse
Den Danske Filmskole, 1982.
Debut
Eru koparrør í himmiríki, 2012. Digte.
Litteraturpriser
M.A. Jacobsens Kulturpris (Færøernes Litteraturpris), 2013 og 2023.
Seneste danske udgivelse
7. Jensen & Dalgaard, 2026. (Syv søgur, 2024). Oversætter: Anya Mathilde Poulsen.

Katrin Ottarsdóttir fik nogle af sine digte udgivet i det færøske litterære tidsskrift Vencil i 2011, og året efter debuterede hun med digtsamlingen ”Findes der kobberrør i himlen” (på dansk 2016). Som novelleforfatter har hun udgivet ”I Afrika er der mange søde børn” (2017), og i 2018 udkom kortprosasamlingen ”43 bagataller”. Romanen ”Pigen i verden” (2022) var første bind i en serie, der i 2024 blev fulgt op af ”Sommeren varer ikke hele året længere”.

Om at være færøsk forfatter siger hun: ”Tidligere følte jeg nok en større forpligtelse til at skulle repræsentere Færøerne, og det kunne godt føles som en byrde. Men Færøerne er jo en stor del af min identitet. Det er mit ophav og følger mig. Det giver da også noget krudt til mine historier, fordi man kan tillade sig mere som færing. På Færøerne kan man godt være fyldt med patos og alligevel blive taget alvorligt som person. Og jeg kan godt lide lidt patos. Det tror jeg ikke, jeg kunne tillade mig, hvis min historier kun foregik i Danmark.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28).

Katrin Ottarsdóttir bor i Hedehusene med sin mand.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Katrin Ottarsdóttir – samtale om romanen 'Pigen i verden' i litteratursalonen NordOrd. Nordatlantens brygge – kulturkanalen, 2021-07-13.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Katrin Ottarsdóttir udfolder sig i flere genrer og stilarter inden for både film og litteratur. Som forfatter har hun udgivet digte, noveller (kaldet ’northern gothic-noveller’), kortprosa og romaner. Fælles for hendes udgivelser er en interesse for mennesker og for relationer: ”Jeg har altid interesseret mig for forholdet mellem mennesker. For folk, der har det svært med hinanden og som gør hinanden ondt uden at vide det. Jeg vil gerne fortælle om de utilpassede, de indadvendte, dem, som ikke kan finde ud af at leve og finde sig til rette.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28). I sine romaner ”Pigen i verden” og ”Sommeren var ikke længere hele året” er det netop de komplekse og smertelige familierelationer, hun udfolder. Hun ser, hvad raseri og opfarenhed gør ved børn, og hvordan det er at få stjålet sin barndom af en psykisk syg mor kun med blik for egne behov. Et gennemgående tema er også, om psykiske kendetræk er arvelige, og om det overhovedet er muligt at undslippe de familiære bånd, man er formet af.

Kærlighed viser sig på både sunde og usunde måder, og fordi Ottarsdóttir har perspektivet hos henholdsvis en 11-årig og en 17-årig, bliver det tydeligt, hvor svært det er for børn at afkode voksnes adfærd og hensigter. Der er bittesmå antydninger af incest i ”Pigen i verden”, ligesom de voksne kysser pigen på munden langt op i teenageårene uden at hun formår at sige nej. I det hele taget spiller drift og seksualitet en stor rolle for pigen og hendes familie, der mestendels lægger låg på deres lyster og som en konsekvens af et konservativt normmønster lærer at leve med det uforløste.

Færøerne spiller en vigtig rolle i værkerne med dels den storslåede og dragende natur og dels den indsnævrende og fordømmende kultur, der hersker – måske særligt i 1960’erne og 70’erne, hvor bøgerne om pigen foregår. Forfatteren fortæller, at hun gerne har villet nuancere billedet af sit fædreland: ”Jeg har også villet gøre op med det her romantiske billede af Færøerne, som det uspolerede land, hvor udviklingen har stået stille, og hvor alle lever i harmoni med hinanden og naturen. I stedet har jeg villet vise et moderne land, og at færinger er som alle andre – på godt og ondt.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28).

Beslægtede forfatterskaber

Skildringen af en mor med psykisk sygdom, som det tager sig ud på afstand i Katrin Ottarsdóttirs ”Pigen i verden” og for fuld udblæsning i ”Sommeren varer ikke hele året længere”, kan minde om Tove Ditlevsens ”Ansigterne” fra 1968. I den voldsomme fortælling om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på psykiatrisk afdeling, får læseren en oplevelse af, hvordan det er at befinde sig i et sind med paranoia og hallucinationer. Her ses sygdommen inde fra en syg mors sind, hvor vi hos Ottarsdóttir ser moderen udefra.

I 2018 udgav Karen Fastrup den autofiktive roman ”Hungerhjerte”, hvori hun skildrer en indlæggelse på psykiatrisk afdeling og i lighed med Ottarsdóttir interesserer sig for, hvordan psykisk sygdom kan gå i arv gennem generationerne – den arvelige sindssyge, som Fastrup kalder det.

Vigdis Hjorths roman ”Femten år” (2023) om den unge pige Paula, har ligheder med ”Sommeren varer ikke hele året længere” i den måde, den unge pige spejler sin familie, oplever at bryde ud af barnehammen og være i tæt kontakt med den omgivende, her nordnorske, natur.

I Johan Harstads roman ”Buzz Aldrin, hvor blev du af?” fra 2009 havner den norske mand Mattias lidt uforvarende på Færøerne, hvor han – præcis som Buzz Aldrin, der var anden mand på månen – går rundt og er lidt anonym. Som pigen i ”Pigen i verden” oplever han at være en gæst, en ukendt, der finder hjemme i den færøske natur, mens han forsøger at finde sig selv.

En færøsk forfatter som Jóanes Nielsen skriver også om den egenrådige færøske natur og om det snæversyn, der kan præge den atlantiske øgruppe. Her er det nemt at føle sig udenfor, hvis man ikke passer præcist ind i samfundets og kulturens trange rammer, ganske som det opleves i Ottarsdóttirs bøger.