Pernille Abd-El Dayem

Emneord:

Senest opdateret

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., marts 2025

Hovedforfatter

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., august 2018

Pernille Abd El Dayem har en utrolig fornemmelse for at skrive præcise og sommetider urovækkende sætninger, hvor klarheden bliver brudt af overraskende billeddannelser, der tit bærer på en voldsomhed. De klare karaktertegninger og blikket for både omsorgen og ubehaget i familierelationerne. De små sprækker åbner sig i hverdagen og truer med at få tilværelsen til at falde fra hinanden. Abd El Dayems bøger er både gådefuldt dragende og inviterende klare. Det hele sker, fordi hun igennem sine bøger udvikler en stil, som er helt særlig. Voldsom, morsom og overraskende.

Baggrund

Pernille Abd-El Dayem er født 5. april 1985 i Esbjerg, hvor hun også er vokset op. Fra 2007 til 2010 tog hun en bachelor på Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, og fra 2010-2012 gik hun på Forfatterskolen i København. Hun har udgivet fire bøger, ”Inden for revet” i 2015; ”June” i 2018; ”Omsorgsdage” i 2022 og ”Softice” i 2025. Hun har flere gange arbejdet sammen med billedkunstneren Hannah Heilmann, bl.a. i et værk med titlen ”Allons-y”, der blev vist på DR K i 2016. Værket er et talkshowformat, som man kender det fra TV, men, som der står, ”uden tv’ets showmanship” (Ole Huld Jakobsen: VIDEO tvKUNST - Hannah Heilmann - Allons-y. Dr.dk, 2016-03-29). I værket taler Hannah Heilmann med kønsforskere om biologi og hormoner i forbindelse med sex, tiltrækning og prævention, og Abd-El Dayem læser nogle tekster op bl.a. i samspil med musikeren Bjarke Valentin.

”Min mor fortæller mig noget, jeg godt ved. En støbejernspande kan holde til næsten alt. I hvert fald rigtig meget. Hun har lært det af sin mor. Nu bliver det ren wellness:
(…) Hun smiler ikke, men synker det tørre i sin mund med det lidt væde, hun har i sig. Hendes store hænder er om støbejernet. Et blåligt skær i huden, og særlig stærkt over årenes høje. Hun er påvirket af vejret, og mellem de to kolde flader vugger hun den gode pande let.”

”Inden for revet”, s. 16.

I 2017 lavede Abd-El Dayem et stedsspecifikt lydværk til Louisiana Literature-festivalen, hvor hun mediterer over tre af billedkunstneren Sonja Ferlov Mancobas skulpturer.

Foto: Sigrún Guldbrandsdóttir

Født
05. april 1985, Esbjerg.
Uddannelse
Bachelor i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 2007-2010. Forfatterskolen, 2010-2012.
Debut
Inden for revet. Gyldendal, 2015. Hjemsøgelser.
Litteraturpriser
Blixenprisen, 2019 (årets litterære talent). Michael Strunge-prisen, 2019.
Seneste udgivelse
Softice. Gyldendal, 2025. Roman.

I forbindelse med udgivelsen af ”June” dannedes bandet June Orchestra som udgav sangen ”En beige mur”, som er en viderebearbejdning af et af kapitlerne fra ”June”. Sangen blev udgivet på pladeselskabet Visage. Om at udgive en titelsang til bogen sagde Abd-El Dayem: ”Jeg tror, det var, fordi jeg godt kunne lide, at der var flere dimensioner – at skriften og bogformen ikke var det eneste, der fandtes. At det brudstykke af teksten, som sangen er bygget op om, også kunne få lov til at få en anden krop.” [1].

Disse samarbejder peger også på, at Abd-El Dayem ikke kun henter inspiration i andre bøger – selv siger hun om inspiration: ”Ikke-litterære ting kan smidiggøre skriften af og til synes jeg. Og kan give mig en ide om, at jeg tør mere. Det er svært at stille skarpt på inspiration, da den kommer fra alle retninger nogle gange.” [2].

Pernille Abd-el Dayem bor med sin kæreste og deres to børn på Møn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Pernille Abd-El Dayem på Forfatterskolens debutantoplæsning, 2015.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Pernille Abd-El Dayems første bog ”Inden for revet” bar genrebetegnelsen ”Hjemsøgelser”, og det peger fint på den måde, Abd-El Dayems virkelig velordnede prosa også er interesseret i at udvide sine rum igennem billeddannelser. Der står f.eks. i ”Inden for revet”: ”Jeg slår ud med armene og åbner mit brystskridt.” (s. 3). Det er en forstyrrende måde at beskrive sine åbne arme på, sådan at tænke på dem som et skridt, men det er forstyrrende på en nysgerrig måde.

Abd-El Dayems skrift er tit interesseret i at undersøge og tænke over, hvad tingene er og hvordan de hænger sammen, men de gør det ikke på en essayistisk sludrende måde. Det er mere knapt og præcist end det, og det er det, der gør, at teksterne kan få det her både undrende og skråsikre plan. Det er f.eks. en konstatering, at det er et brystskridt, ikke en sammenligning. Samtidig giver det anledning til, at de næste sætninger tænker over det åbne og det snævre, og over hvad det vil sige at have et navn, der skal repræsentere én. Hvilket her også vil sige både at lukke en sammen som et individ og åbne en op for at andre kan henvende sig til én.

”June” har fået genrebetegnelsen roman, men adskiller sig kun markant fra debuten i form af dens længde, en kort roman på 200 små sider. Med sin inddeling i to dimensioner og dens korte, stramme kapitler er den en stram og cool lille roman, der også tematisk forlænger debuten. Dele af persongalleriet går igen i novellesamlingen ”Omsorgsdage” og romanen ”Softice”, og de kunne også godt have delt genrebetegnelse. Abd-El Dayems genre er snarere kendetegnet af hendes stil end af vanlige genrebetegnelser.

Hendes stil binder hendes bøger sammen. Hendes altid præcise sætninger, der får det hele til at stå skarpt i sin realisme. Og så de ofte overraskende og nogle gange endda chokerende metaforer og billeddannelser, som gang på gang åbner nye rum i teksten. Det urovækkende i hendes skrift er også det frydefulde, at man som læser sjældent på forhånd ved, hvor man er på vej hen i en historie. Man kan hele tiden blive overrasket.

Beslægtede forfatterskaber

Når Pernille Abd-El Dayem undersøger familierelationer, kan det skrives ind i en tendens i nyere dansk litteratur. Her kan man f.eks. nævne Malte Tellerup, som i ”Markløs” (2017) ligesom Abd-El Dayem skriver de hjemlige landskaber og familierelationen sammen, eller forsøger at vise nogle måder at tænke over det på, hvor de åbne landskaber på Sydfyn, der hvor landbruget er ved at gro til og springe i eng, kan åbne for nye måder at tænke over sin familie og sin hjemstavn.

Man kan også tænke på en forfatter som Julie Sten-Knudsen, som særligt i sin bog ”Atlanterhavet vokser” (2013) afsøger et utraditionelt familieforhold til en søster, som er sort og bor i Las Vegas og som giver Sten-Knudsen anledning til at tænke på Danmarks racialiserede nutid og kolonialistiske fortid.

Man kan også pege på Olga Ravns ”Celestine” (2015), som med spøgelset som figur bl.a. taler om det at have søskenderelationer i forældres nye parforhold og så tabe de relationer, eller have dem som genfærd, hvis parforholdene igen går i opløsning.

”Inden for revet” har i centrum det her lidt monstrøse barn, hvis krop hele tiden er lidt for meget, enten lidt for barnlig eller lidt for voksen, hele tiden øm, men også hele tiden krævende på den ene eller den anden måde. Den monstrøse barnefigur har svenske Sara Stridsberg også skrevet meget eksplicit om i ”Darling River” (2010), en genskrivning af Nabokovs ”Lolita”, men med en monstrøs pige i centrum, som bare vokser og vokser.

Den tænksomme skrift, Abd-El Dayem også har om grænsedragninger, kan også få én til at tænke på Amalie Smith, som hun også deler den skriftlige præcision med. Måske særligt i Smiths ”Et hjerte i alt” (2017), som er en tekstsamling, der folder sig til et Möbiusbånd, hvor teksterne er blevet klippet og sat sammen igen til en ubrudt strøm af tekst og tanker samlet ind fra de sidste ti år.

Til sidst kan man nævne Liv Sejrbo Lidegaard, som i sine digte – ”Fælleden” (2015) og ”Vi er her” (2018) – interesserer sig for nye måder at forstå de landskaber man bebor, og som har noget af den samme præcision i sin skrift som Abd-El Dayem.