Ulrikka S. Gernes

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., december 2024

Siden sin debut med ”Natsværmer” i 1984 har Ulrikka S. Gernes udgivet digte og børnebøger, inden hun i 2024 sendte sin første roman ud i verden: ”En pige forlod værelset” er en rystende skildring af et forhold mellem en 15 årig pige og en 46 årig mand. Med forældrenes accept begav det store barn sig ud i et skæbnesvangert eventyr med en manipulerende forfatter, og romanen skildrer sårbart og nøgent, hvad grooming gør ved et menneske. Gernes’ forfatterskab er menneskeklogt og længselsfuldt, sanseligt og nysgerrigt.

Baggrund

Ulrikka S. Gernes blev i 1965 født som den yngste af en søskendeflok på fire og som datter af kunstmaler, grafiker og billedhugger Poul Gernes og billedkunstner og tekstildesigner Aase Seidler Gernes, hvis begges værk hun i dag forvalter. I barndommen boede hun skiftevis i Danmark og i barndomshjemmet i Sverige, hvor hun voksede op isoleret i naturen, med dyrene og stilheden: ”Vi var en dansk familie, som havde bosat os i en gammel, svensk rødmalet torp på landet 25 km uden for Ängelholm, og der er man virkelig langt fra alting. På de omkringliggende gårde var alle i familie med hinanden, og så kommer vi i ’65. Vi blev aldrig rigtigt accepteret. Vi var mærkelige, og så var mine forældre oven i købet begge kunstnere og havde ikke de samme værdinormer som naboerne.” [1].

”Jeg lå helt stille, ventede på, at han ville sige noget om det, der lige var sket. Et eller andet. Tak, eller noget. Men måske siger man ikke tak, når man har fået nogens mødom.”

”En pige forlod værelset”, s. 119-20.

Foto: Lærke Posselt

Født
6. juni 1965, Ängelholm, Sverige.
Debut
Natsværmer. Borgen, 1984. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
En pige forlod værelset. Gads Forlag, 2024. Roman.
Inspiration
Edith Södergran.

Ulrikka S. Gernes debuterede i lyriktidsskriftet Hvedekorn i 1983 og på bogform i 1984 med digtsamlingen ”Natsværmer” og har udgivet en lang række digtsamlinger samt børnebøger, kronikker, og rejseessays. Efter at have virket som lyriker i hele sit forfatterskab, skete der noget i hende den martsaften i 2020, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned under corona. Gernes forestillede sig, at hvis hun skulle dø nu, havde hun en historie, hun skulle have fortalt først. Hun satte en gul post-it lap op over sit skrivebord med teksten SKRIV DÉT HØJT DU IKKE VILLE VOVE AT HVISKE og gik i gang med det, der skulle blive til hendes prosadebut, romanen ”En pige forlod værelset”, der udkom i 2024.

Fortællingen om en 15-årig pige, der har en seksuel relation til en 46-årig mand, rummer mange paralleller til hendes eget liv, og om det selvbiografiske element siger hun: ”Romanen er ikke erindringer. Det er en historie, som er baseret på noget erfaret materiale, som er mit, men som også er mange andre kvinders. Erfaringen og erkendelsen er transformeret til litteratur.” [3]. Allerede i 1992 skrev hun om sine erfaringer i Information, men blev dengang mødt af tavshed. Til Politiken fortæller hun: ”Dengang syntes jeg, at det var tydeligt, hvad jeg skrev, men det var, som om den var skrevet på et sprog, som ingen forstod. I dag har vi nok lært at høre bedre efter.” Efter #metoo blev det tydeligt, at hun ikke var alene om sine erfaringer.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Ulrikka S. Gernes Litt.Talk 2024.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Med sine 11 digtsamlinger, to børnebøger, fagbøger, essays og roman spænder Ulrikka S. Gernes vidt rent genremæssigt. Hun interesserer sig for kulturer, for verden og tiden, og hun interesserer sig for det indre menneskeliv, for længsler, begær, drift og kærlighed. I hendes digte mødes det hårde og det bløde: verdens skarpe kanter og den bløde kvindekrop, skrevet frem med poetisk musikalitet.

Med sin egen historie som klangbund skriver Ulrikka S. Gernes i romanen ”En pige forlod værelset” (2024) om de psykologiske mekanismer, der gør sig i gældende i et stærkt uligevægtigt forhold. Den 14-årige Tanja og den 46-årige Eg har væsensforskellige udgangspunkter for deres relation i forhold til erfaring, magt og perspektiv. Til fælles har de begær og nysgerrighed og gensidig tiltrækning, og Gernes undersøger i romanen, hvad der drev Tanja ind i det destruktive forhold – samt den tvivl og skam, hun har haft sideløbende med den stormfulde forelskelse. Egs breve og adfærd er et studie i manipulation og følelsesmæssige og fysiske overgreb, og Tanjas forældres accept af forholdet er et eklatant svigt. Begrebet grooming betegner en proces, hvor ofte en voksen manipulerer et barn eller en ung til f.eks. en seksuel relation, og det folder sig detaljeret ud i ”En pige forlod værelset”, der også fremstiller de ulige magtforhold, der til stadighed gør sig gældende i kulturbranchen. Og de fleste andre brancher.

Gernes skildrer både den unge og den voksne Tanjas tanker og følelser, så læseren får et indblik i de psykologiske stadier i livet – og hvordan barndom og voksenliv i Tanjas tilfælde bliver rodet sammen: Hendes teenageår er spændt ud mellem en barnlig glæde ved at lege og en drift mod at være voksen og selv bestemme. Ofte vil hun lige så gerne lege med Egs datter Pernille, som hun vil drikke vin og have sex med ham, men for at tækkes ham, lægger hun bånd på sin barnlige side. Og gør dermed vold mod sig selv i en barndom, der lukker sig i utide. Om det siger Gernes: ”Menneskehjernen er først rigtigt færdigudviklet, når vi er et godt stykke oppe i 20’erne. Men når man er helt ung og skal leve op til et meget ældre menneske, både intellektuelt og seksuelt, så går man ind og piller ved kronologien i et menneskeliv,” [4].

Beslægtede forfatterskaber

Den finlandssvenske digter Edith Södergran (1892-1923) spiller en central rolle i Ulrikka S. Gernes’ forfatterskab fra de tidlige digtes både tydelige og udtalte inspiration til romanen ”En pige forlod værelset”, hvor den unge Tanja læser Södergrans digte og i dem ser sig spejlet og forstået på en måde, hendes omgivelser ikke kan. Gernes fortæller i et interview om sit slægtskab med de svenske digtere Gunnar Ekelöf og Edith Södergran og siger om sidstnævnte: ”Jeg voksede op i Sverige, og meget tidligt stødte jeg på Edith Södergrans digte. Jeg var 13-14 år, og nogle gange har jeg tænkt, at man virkelig skal passe på med at læse Edith, når man er så ung, for der er så meget lidelse i hendes digte. Man skal omgås hende med forsigtighed.” [1].

Ulrikka S. Gernes nævner selv ”En pige forlod værelset” som en søsterbog til nogle af de bøger, der de senere år også har tematiseret seksuelle relationer mellem unge og voksne: ”Samtykket” (2020) af Vanessa Springora, ”Pige, 1983” (2022) af Linn Ullmann, ”Det bliver sagt” (2001) af Kristian Ditlev Jensen og ”Pigen fra ’58” (2018) af Annie Ernaux. Grundfortællingen inden for det emne vil altid være Vladimir Nabokovs ”Lolita” (1955) om en voksen mands besættelse af en ung pige.

Jenny ’Lydmor’ Rossander udgav i 2024 romanen ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen” om et ulige forhold i kulturbranchen: en ung, kvindelig musiker indleder en relation til en ældre, magtfuld og gift mand. Han tvinger hende til at holde forholdet hemmeligt, så hun må leve med skammen og hemmeligheden og de lange konsekvenser af den ubalancerede relation. Ligesom hos Gernes bliver magt og begær viklet usundt ind i hinanden hos Rossander. Her kan man tilføje Nadia Kløvedal Reichs erindringsroman om kultureliten, ”Det bedste man kan sige” fra 2023.

Gernes giver her sit eget bud på en personlig kanon: ”»Alexandria-kvartetten« af Lawrence Durrell - læses én gang i den pure ungdom, alt af Raymond Carver - hvorsomhelst og nårsomhelst, Nabokovs noveller - gerne på græsk ø med udsyn til fjern horisont, Edith Södergran - siden puberteten en tro ledsager og Bruno K. Öijer - med forsigtighed: aldrig om natten, men gerne i undergrundsbaner i fremmede byer.” [2].