
Ulrikka S. Gernes
- Anne Vindumcand.mag., december 2024
Intro
Siden sin debut med ”Natsværmer” i 1984 har Ulrikka S. Gernes udgivet digte og børnebøger, inden hun i 2024 sendte sin første roman ud i verden: ”En pige forlod værelset” er en rystende skildring af et forhold mellem en 15 årig pige og en 46 årig mand. Med forældrenes accept begav det store barn sig ud i et skæbnesvangert eventyr med en manipulerende forfatter, og romanen skildrer sårbart og nøgent, hvad grooming gør ved et menneske. Gernes’ forfatterskab er menneskeklogt og længselsfuldt, sanseligt og nysgerrigt.
Baggrund
Ulrikka S. Gernes blev i 1965 født som den yngste af en søskendeflok på fire og som datter af kunstmaler, grafiker og billedhugger Poul Gernes og billedkunstner og tekstildesigner Aase Seidler Gernes, hvis begges værk hun i dag forvalter. I barndommen boede hun skiftevis i Danmark og i barndomshjemmet i Sverige, hvor hun voksede op isoleret i naturen, med dyrene og stilheden: ”Vi var en dansk familie, som havde bosat os i en gammel, svensk rødmalet torp på landet 25 km uden for Ängelholm, og der er man virkelig langt fra alting. På de omkringliggende gårde var alle i familie med hinanden, og så kommer vi i ’65. Vi blev aldrig rigtigt accepteret. Vi var mærkelige, og så var mine forældre oven i købet begge kunstnere og havde ikke de samme værdinormer som naboerne.” [1]Henning ThøgersenEndnu et ar at elskeWeekendavisen, 2001-09-21..
”Jeg lå helt stille, ventede på, at han ville sige noget om det, der lige var sket. Et eller andet. Tak, eller noget. Men måske siger man ikke tak, når man har fået nogens mødom.”

Født
6. juni 1965, Ängelholm, Sverige.
Debut
Natsværmer. Borgen, 1984. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
En pige forlod værelset. Gads Forlag, 2024. Roman.
Inspiration
Edith Södergran.
Ulrikka S. Gernes debuterede i lyriktidsskriftet Hvedekorn i 1983 og på bogform i 1984 med digtsamlingen ”Natsværmer” og har udgivet en lang række digtsamlinger samt børnebøger, kronikker, og rejseessays. Efter at have virket som lyriker i hele sit forfatterskab, skete der noget i hende den martsaften i 2020, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned under corona. Gernes forestillede sig, at hvis hun skulle dø nu, havde hun en historie, hun skulle have fortalt først. Hun satte en gul post-it lap op over sit skrivebord med teksten SKRIV DÉT HØJT DU IKKE VILLE VOVE AT HVISKE og gik i gang med det, der skulle blive til hendes prosadebut, romanen ”En pige forlod værelset”, der udkom i 2024.
Fortællingen om en 15-årig pige, der har en seksuel relation til en 46-årig mand, rummer mange paralleller til hendes eget liv, og om det selvbiografiske element siger hun: ”Romanen er ikke erindringer. Det er en historie, som er baseret på noget erfaret materiale, som er mit, men som også er mange andre kvinders. Erfaringen og erkendelsen er transformeret til litteratur.” [3]Carsten AndersenHun var 14. Han var 46. Alle kiggede. Ingen gjorde nogetPolitiken, 2024-02-17. Allerede i 1992 skrev hun om sine erfaringer i Information, men blev dengang mødt af tavshed. Til Politiken fortæller hun: ”Dengang syntes jeg, at det var tydeligt, hvad jeg skrev, men det var, som om den var skrevet på et sprog, som ingen forstod. I dag har vi nok lært at høre bedre efter.” Efter #metoo blev det tydeligt, at hun ikke var alene om sine erfaringer.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- En pige forlod værelset
Det er ikke for folk med sarte nerver at læse Ulrikka S. Gernes’ romandebut ”En pige forlod værelset” fra 2024. Heri ser den voksne forfatter Tanja tilbage på sin ungdom, hvor hun som 14 årig mødte...
Læs mere om bogen - Englekløer
I 1985 udgav Ulrikka S. Gernes sin anden digtsamling, ”Englekløer”. I samlingens første af fire dele, XI sange, sværmer digterjeget for sin elskede, som jeget skiftevis længes efter og forenes med ...
Læs mere om bogen - Flosset opus for strygere & blæsere
47 digte er der i Ulrikka S. Gernes’ digtsamling fra 2012, den fortættede ”Flosset opus for strygere & blæsere”. Et kvindeligt digterjeg befinder sig midt i livet og kan skue bagud mod det, der var...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digtsamlinger
Artikel
Ulrikka S. Gernes
Dagbladet Information, 1992-12-14.
Fagbog
Ulrikka S. og Peter Michael Hornung Gernes
Borgen, 2003.
Børnebøger
Roman
Om forfatterskabet
Artikler
Christina Hilstrøm
Berlingske, 2024-02-27.
Kilder citeret i portrættet
Hun var 14. Han var 46. Alle kiggede. Ingen gjorde noget
Carsten Andersen
Politiken, 2024-02-17
Når man er en pige på 14 år, har man aldrig været ældre
Lise Kabell Søborg
Kristeligt Dagblad, 2024-02-22.







