BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Få forfatternes bedste anbefaling

Intro

Vi har bedt 11 af tidens store og aktuelle forfattere om at give os deres bedste anbefaling. Det fik vi 11 meget forskellige svar ud af, fra internationale klassikere til danske debutanter, og fra kortprosa og romaner, til en enkelt graphic novel og en fagbog.

Hør blandt andet, hvorfor Katrine Marie Guldager synes, at du skal læse John Steinbecks "Perlen", hvorfor Kim Blæsbjerg bliver ved med at vende tilbage til "Lillys Danmarkshistorie", og hvorfor Cecilie Lind er vild med "Flair".

Katrine Marie Guldager anbefaler "Perlen"

Katrine Marie Guldager anbefaler den amerikanske klassiker "Perlen" af John Steinbeck. Den er et lille mesterværk, som hun vender tilbage til igen og igen: kort og præcis, og alligevel et eksistentielt drama, en klassiker fuld af social indignation.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Caspar Eric anbefaler "Statsborger"

Caspar Eric anbefaler "Statsborger" af Claudia Rankine, som handler om at være sort i USA.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Vigdis Hjorth anbefaler "Et barn"

Den norske dramatiker og autofiktionsmester Vigdis Hjorth anbefaler "Et barn" af den østrigske klassiker Thomas Bernhard, som i lighed med hende var dramatiker og skrev rasende selvbiografisk. "Et barn" er første bog i et firebindsværk med små, selvbiografiske bøger, og handler om en meget hård barndom i Salzburg med en ukærlig mor og et hårdt kostskoleliv.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Kim Blæsbjerg anbefaler "Lillys Danmarkshistorie"

Kim Blæsbjerg, aktuel med Cheminova-romanen "De bedste familier", anbefaler "Lillys Danmarkshistorie" af Pia Fris Laneth. Denne bog bliver han ved med at vende tilbage til, nærmest som en grundbog, fordi den eminent skildrer kvinders liv og historie.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Peder Frederik Jensen anbefaler "Vejen hjem"

Peder Frederik Jensen, aktuel med "Rans vilje", anbefaler debutanten Jonas Erikssons "Vejen hjem". Det er en roman som følger en ung teologistuderende på sin sindssygt farefulde færd gennem verden dengang Danmark var en kolonination. Det er en god historie med et stort og flot maritimt sprog.