Liz Jensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2025

Hovedforfatter

Niels Vestergaard
cand.mag. og journalist, 2011

Hun skriver spændingsromaner og sorte komedier om syge forhold mellem mødre og deres børn. Filmselskaberne har været i budkrig over kritikersuccesen “Louis Drax' niende liv”. Forlaget lover pengene tilbage til dem, som ikke kan lide hendes seneste sællert “Varslet”. Hun er i det hele taget en af tidens mest succesfulde britiske forfattere. Hendes navn er Jensen, Liz Jensen, datter af en dansk violinbygger, opvokset i Oxford, uddannet på Oxford og herhjemme ind til i dag bedst kendt som navnefællen og kollegaen Carsten Jensens livsledsagerske.

Baggrund

Måske er det ikke så overraskende, at Liz Jensen endte med at vælge forfattergerningen. Måske valgte forfattergerningen Liz Jensen. Hendes far var en dansk violinbygger, hendes mor en anglo-marokkansk bibliotekar. Faren var selv en lovende forfatter som ung, og morens baggrund kunne og skulle siden blive anskuet som en roman om mystik, videnskab og sindssygdom. Familien boede i Oxford, en by som havde gjort bøger til sin eksistensberettigelse. Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen var blandt faderens venner, som kiggede forbi. Meget i omgivelserne disponerede Liz Jensen for at skrive. Hun erindrer to skelsættende læseoplevelser i barndommen;  Dr Seuss' “The Cat in the Hat”, den første bog, hun selv læste, og Mervyn Peake's “Gormenghast”, den bog, som gjorde det klart for hende, at det var forfatter, hun skulle være.

”(…) sarte kemiske auraer der danser om hinanden før de blander sig og stiger op i stratosfæren. Konservativt indstillede engle der i erkendelse af deres himmelske pensionsmidlers begrænsning er blevet tvunget til at finde nye græsgange ville måske vælge en by som denne at tilbringe deres solnedgangsår i.”

"Varslet", s. 9.

Som ung satte rastløsheden ind. Hun fik et stipendiat til Somerville College, en del af byens traditionsrige universitet, og begyndte at læse litteratur. Kun et år senere, som nittenårig, brød hun af og tog til Fjernøsten som korrespondent for BBC. Som 28-årig befandt hun sig i Frankrig i færd med at grundlægge en familie og en tilværelse som freelancejournalist og billedhugger.

Foto: Politikens Forlag

Fødsel
1959 i Oxford.
Uddannelse
Litteraturstudier ved Somerville College i Oxford.
Debut
Egg Dancing. 1995. Roman.
Priser
Ingen oplyst.
Seneste udgivelse
Dit vilde og dyrebare liv : om sorg, håb og oprør. Grif, 2025. (Your wild and precious life, 2024). Oversat af Signe Kierkegaard Cain.
Inspiration
J.G. Ballard, Herman Melville, Gustave Flaubert m.fl.

Først som 36-årig, i 1995, kom debutromanen “Egg Dancing”. Sproget var engelsk. Dansk havde aldrig fyldt meget i hendes tilværelse: “Min far talte aldrig ret meget om Danmark. Han flyttede til England som 32-årig og blev tømrer og siden violinbygger, og så gik han ude i sit værksted i haven og lyttede til dansk radio. Han tog os heller aldrig med, når han rejste til Danmark, så jeg var 25 år, før jeg kom her første gang,” erindrer hun [2].

Siden debuten er det blevet til to bemærkelsesværdige gennembrud i medierne og et i fagkredse. I 2004 kom romanen “Louis Drax' niende liv”. Kritikken var overvældende, og de store produktionsselskaber Miramax og Warner Brothers røg ud i en spektakulær budkrig om filmrettighederne. I 2005 blev Liz Jensen optaget i Storbritanniens fornemmeste litterære institution, The Royal Society of Literature.

I 2010 fik hun endnu en stor kritikersucces med romanen “Varslet”, og på ny var der en berømt producent, som sikrede sig filmrettighederne, denne gang Ridley Scott i selskab med broren Tony Scott.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Liz Jensen har udgivet syv romaner siden debuten i 1995. Hun beskriver i et interview fra 2004 sine fire første bøger (“Egg Dancing”, “Ark Baby”, “The Paper Eater” og “War Crimes for the Home”) som sorte komedier, mens “Louis Drax' niende liv”, som netop var udkommet på det tidspunkt, kaldes forfatterskabets første voksne bog. Ifølge den sondring ville “My Dirty Little Book of Stolen Time”, som kom i 2006, være endnu en sort komedie og ”Varslet“ fra 2010 nok en voksenbog, men grundlæggende kan humoren ikke udskilles fra dele af forfatterskabet. Den er til stede i “Louis Drax’ niende liv” såvel som “Varslet” takket være gavtyvefiguren, som går igen i både Louis Drax og Bethany.

Humoren står i kontrast til forfatterskabets dystre fortælling om grænseoverskridelsen, om at gå fra et univers til et andet, om at indvirke på det ene univers med udgangspunkt i det andet, om at krydse fra bevidsthed til underbevidsthed, virkelighed til uvirkelighed, normal til unormal og rask til syg.

Forfatterskabet starter med fortællingen om kvinder, der bliver sindssyge af deres familie (“Egg Dancing”) og har en gennemgående undersøgelse af syge børn-forældre-forhold. I “War Crimes for the Home” hengiver en 79-årig plejehjemsbeboer sig til hæmningsløs gerontosex for at drukne erindringen om, hvordan hun myrdede sin datter som barn. “Louis Drax’ niende liv” er fortællingen om Natalie Drax, som opfostrer sin søn til at skade sig selv. I “Varslet” er groteske Bethany blevet gal af sin far.

Den udvidede fortælling om grænseoverskridelsen medfører en naturlig indvandring i fortælleuniverset af tidsmaskiner (“My Dirty Little Book of Stolen Time”), gale videnskabsfolk (“Egg Dancing”) og genetiske mutationer (“Ark Baby”).

Beslægtede forfatterskaber

Den moderne kulturhistorie om sindssyge udvekslinger mellem kvinder og deres familie har tre udspring: Studiet af kvinder, der bliver sindssyge af deres familie, skyldes Freud (“Dora”); familier, der bliver sindssyge af deres kvinder, Strindberg (“Frøken Julie” og “Faderen”); og kvinder, der afbryder den uheldige vekselvirkning og skrider eller skyder sig selv, Ibsen (“Et Dukkehjem” og “Hedda Gabler”).

Herfra blev den sprængfarlige udveksling drivkraft i fortællinger med ethvert tænkeligt formål, æstetisk, ideologisk og kommercielt. Den virker som afsæt for eksperimenterende litteratur, og den er det stof, bestsellere er gjort af. Det er en grundfortælling om moderniteten, og derfor permanent påtrængende og omsætteligt i enhver form og i enhver genre.

Amalie Skram var tidligt ude med de selvbiografiske romaner “Professor Hieronimus” og “På St. Jørgen” om indlæggelserne på Skt. Hans omkring århundredeskiftet. Tove Ditlevsen følger op efter krigen. Virginia Woolf og Sylvia Plath hamrer emnet fast internationalt som en fortælling, der ikke kun angår kvinder, men også fortælles af kvinder.

Sammensmeltningen med thrilleren og komedien er en naturlig konsekvens af opblødningen mellem genrer og mellem fin- og massekultur. Den oplagte danske pendant til Liz Jensens romaner og særligt “Varslet” er Susanne Stauns Fanny Fiske-krimier. Det er den samme skarpe, ironiske, nydelsessyge og selvmedlidende kvindestemme. Det er den samme setting i en fiktiv engelsk by i en klimaudfordret nær fremtid. Og som Gabrielle Fox er Fanny Fiske udsat for nogle virkeligt syge kvinder med gale familieforhold.

Hvis det gerne må være en mandlig forfatter har Arnaldur Indridason for nyligt strejfet emnet i en strømlinet thriller, “Nedkøling”, og Lars Frost givet det en overhaling i femikrimien “Skønvirke”. Hvis thrillerelementet ikke er nødvendigt, og det heller ikke behøver at være morsomt, er norske Beate Grimsrud aktuel med sin version af sindssygefortællingerne i “En dåre fri”.

Hvis det gerne må være morsomt, men ikke nødvendigvis norsk, så melder Douglas Coupland sig med en titel som “Alle familier er psykotiske” og i det hele taget en række stærke og stærkt udfordrede kvindelige karakterer fra de tidlige værker “Generation X” og ”Microslaver” til de senere “Eleanor Rigby” og “Miss Wyoming” og endda sin egen gale Bethany i “Tyggegummityven”.