Marie Bregendahl

Emneord:

Hovedforfatter

Ida Dybdahl
cand.mag., 2015

Marie Bregendahl kunne som få skildre det landlige hverdagslivs sorger og lykkestunder med en blanding af rå realisme og et overraskende moderne blik for menneskesindets pludselige omslag. I gennembrudsværket ”En Dødsnat” fra 1912 forenes folkelig samtidsskildring med en dirrende fastholdelse af skæbnestundens tyngde. Den sociale indignation lurer lige under overfladen i forfatterindens noveller og romaner, hvor blikket rettes mod de unge kvindehænders utrættelige slid i hjemmet, den forarmede skrædder i sygesengen og enkemandens ulykkelige ansigt.

Baggrund

Marie Bregendahl blev født i den midtjyske landsby Fly i 1867 som ældste datter af gårdejer Peder Sørensen Bregendahl og Ane Kathrine Christensen. Moren døde i barselsseng, da Marie Bregendahl var 12 år, og Marie fik herefter ansvaret for hjemmet og de otte mindre søskende. Det var derfor en stor omvæltning, da hun i 1886 fik mulighed for at opholde sig på Vrigsted Højskole i et år som medhjælper og elev. Selv har hun beskrevet, hvordan det var en helt ny oplevelse at blive stimuleret intellektuelt: ”De aner ikke, hvor netop dette at staa op om Morgenen og gøre sig i stand og saa sætte sig hen med ledige Hænder og modtage Indtryk af en helt, helt anden Art end de vanlige, at udvide sine Kundskaber, faa Digtningens og Poesiens Verden lukket op, lære Naturen at kende fra en helt ny Side, hvor dette var en vidunderlig Oplevelse.” [2].

Foto: Ukendt / Scanpix

Født
6. november 1867 i Fly ved Skive.
Død
22. juli 1940 i København.
Uddannelse
Vrigsted Højskole i 1886-1887.
Debut
Ved Lars Skrædders Sygeseng. Jydsk Stævne, 1902.
Litteraturpriser
Finansloven, 1918. Tagea Brandts Rejselegat, 1927. Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris, 1937.
Seneste udgivelse
En Dødsnat og Ved Lars Skrædders Sygeseng. Gladiator, 2013.
Inspiration
St. St. Blicher, Jeppe Aakjær.
Periode
Det folkelige gennembrud

”Det gjaldt jo om at holde saa fast sammen, som de kunde, thi ingen kendte, hvor lang Ventetiden kunde blive.
Maanen steg frem ude bagved Poplerne, en blank Nymaane, hvis Skær faldt ind gennem Vinduets smaa Ruder, lyste over Simpelfien og Muskaten, der stod i Karmen, og laa med en rudet Trekant ind under Kakkelovnen.
Der var saa dødeligt stille i det gamle Hus.”

”En Dødsnat”, s. 57.

Hun var egentlig forlovet med en bondesøn fra egnen, men traf på højskolen den kommende digter Jeppe Aakjær, som hun i 1893 giftede sig med. Sammen flyttede de til København og fik sønnen Svend. Mens Jeppe Aakjær studerede, begyndte Marie Bregendahl at udforske sine evner som forfatter. Hun fik i 1899 trykt novellen ”Da Katten løb med Frikadellerne” i tidsskriftet Vagten, og selvom ægteskabet med Aakjær opløstes efter blot syv år, udkom hendes egentlige debut ”Ved Lars Skrædders Sygeseng” i hans tidsskrift Jydsk Stævne i 1902. Efter skilsmissen levede Marie Bregendahl en tilværelse som enlig mor på Nørrebro i København, hvor hun udover sit forfatterskab ernærede sig som hushjælp hos sin bror.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Marie Bregendahls forfatterskab blev til i perioden omkring Det moderne gennembrud, men de problemer, der her blev sat til debat, var anderledes end dem, Georg Brandes stilede til fra talerstolen på Københavns Universitet i 1871. Hos Bregendahl er blikket rettet mod de sociale mekanismer i landsbysamfundet, kvindernes vilkår på gårdene, moderniseringen af landbruget og tidens nye former for organisering i andelsbevægelser. Hendes forfatterskab er moderne på sin egen måde.

Hos Bregendahl fortælles danmarkshistorien ofte gennem portrættet af enkelte slægter og lokalsamfund. Som i samtidsromanen ”Holger Hauge og hans Hustru” fra 1934-35, hvor samfundsudviklingen på landet ses fra bøndernes perspektiv i en tid med store politiske omvæltninger. På samme måde skildrer novellerne i ”Billeder af Sødalsfolkenes Liv” (1935) en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 gennem et kollektiv af sognebønder, der lever deres traditionsbundne liv på landet, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. Dramatikken udgøres af de store skæbneomslag i enkeltmenneskets liv: den tragiske moderdød, tabet af en elsket, gårdejeren, der ruineres.

Bregendahls noveller og romaner beskæftiger sig især med kvindeskæbner. Både overgangen til at blive ung kvinde, der går igen i ”En Dødsnat”, novellesamlingen ”Med åbne sind” (1926) og ”Birgitte Borg” og senere også kvinders erotiske begær. I digtsamlingen ”Filtret Høst” (1937) indgår blandt andet digtet ”Hvad er Kvinders Længsel”, om lysten til at give sig hen til en mand. Samtidig vidner forfatterskabet om kvindens fortsat begrænsede mulighed for at udtrykke og udfolde sig i samfundet ved overgangen til det 20. århundrede. Som hun skriver i en brevudveksling med Jeppe Aakjær: ”At hele Samfundet skulle drukne i kønslige Forhold i tilfælde af Skilsmisser, det tror jeg ikke paa. Nej, det er kun Luftkasteller, Bobler der brister, vær overbevist om det … Er der noget, der trænger til at blive rodet op i, saa er det virkelig Kvindens stilling i Samfundet.” (citeret i Hans Otto Jørgensens efterord til ”En Dødsnat” fra 2013, s. 176).

Marie Bregendahls livlige skrift kan på et splitsekund springe fra ydre beskrivelser af nyudsprungne bøgetræer og malkemetoder til hovedpersonens indre monologer og stormfulde sind. Den pendler mellem samfund og individ, omgivelser og sindsstemninger. Ved at gengive forskellige dialekter og talesprog direkte opstår der en flerstemmighed i portrætteringen af de traditionsrige landsbysamfund. Bregendahl puster liv i slægtsberetningerne og giver øjebliksskildringerne nærvær.

Beslægtede forfatterskaber

Marie Bregendahls fortællinger om de jyske bondesamfund – slægten, landbruget og håndværket – indskriver sig i en tradition for hjemstavnslitteratur og folkelig realisme, der stod stærkt i begyndelsen af 1900-tallet. Genren forbindes ofte med forfattere som Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. De satte, ligesom Bregendahl, fokus på forholdet mellem menneske og natur, årstider og gårdsdrift. Af endnu tidligere inspirationer kan Steen Steensen Blichers skildringer af bondemiljøet nævnes, særligt ”Hosekræmmeren”, der gengiver den lokale dialekt i beretningen om livet på den jyske hede.

Bregendahls interesse for historiens indvirken på enkeltmenneskets skæbne kan også sammenlignes med den norske forfatter og nobelprismodtager Sigrid Undset. Kvindens fastlåste position i samfundet er omdrejningspunkt i mange af deres romaner, og Undsets menneskeskildringer synes at være nært beslægtet med Bregendahls psykologiske realisme. I et essay fra 1938 skriver Undset ligefrem om ”En Dødsnat”: ”aldrig er kvindekønnet og en kvinde blevet skildret sådan som i denne bog.” [1].

Der kan trækkes tråde fra Marie Bregendahl til en række nyere danske forfattere. Jens Smærup Sørensen har i slægtsromanen ”Mærkedage” fra 2007 beskrevet dansk bondekulturs deroute op gennem 1900-tallet i form af et firegenerationers familieportræt, hvis struktur minder om Bregendahls fortællinger. Erling Jepsen har ligeledes skrevet om det på overfladen stille, men ved nærsyn dramatiske, liv på landet. I hans romaner ”Kunsten at græde i kor” fra 2002 og ”Frygtelig lykkelig” fra 2004 sætter provinsen og Udkantsdanmark scenen om en række tragiske begivenheder, der dog ofte skildres med et element af komik. Det pludselige omslag i skæbnen, der bryder ind i den daglige rutine og ændrer det velkendte liv radikalt kan også ses som et fællestræk mellem Bregendahl og Ida Jessen, der i romanen ”Det første jeg tænker på” fra 2006 beskriver, hvordan et pludseligt tab får en familie til at gå i opløsning.