Runa Lily Luth

Genrer og tematikker

Runa Lily Luth blander genrer i ”Kelly”, der er en roman, men som også læner sig op ad langprosadigtet i sin form. Der er et handlingsforløb, der kan genfortælles, når man har læst romanen færdig. Der er også et persongalleri med karakterer, der kan beskrives, som i en roman. Men de verslignende afsnitsinddelinger og fokus på fragmenterne peger i retning af en lyrisk genre, hvor detaljen er vigtigere end forløbet. På den måde går det faktisk an at læse teksten både som roman og langdigt.

I ”Kelly” er observationerne af karakterernes udseende, bevægelser og af deres omgivelser beskrevet detaljeret. Vi kommer så tæt på, at vi kan se glaspesten og tandpastapletterne på spejlet, og også så tæt på, at motiverne, der beskrives, af og til helt opløses i associationer til noget, der ligger helt uden for motivet. Som når et grædende ansigt beskrives sådan her på s. 30: ”Kvinden har vendt mundvigene nedad og huden omkring munden smelter med ned, tungere, hvidere: dej eller slim. Tårerne triller sløvt ned over hendes kinder.” Eller som når Kellys hud beskrives som spættet, mælket og olivengrå på side 6. Det er en præcis beskrivelse, men den skaber også plads til læserens egen forestillingsevne. For hvordan ser spættet, mælket og olivengrå hud ud? Beskrivelsen sætter gang i associationer, der kan være meget forskellige fra læser til læser.

Frem for alt skriver Luth stemninger frem med alle detaljerne. Dette er fra beskrivelsen af Pusser, Kelly og Violas stue: ”Lugten er mæt af cerutter og sved og af småkager, der ligger og bliver bløde i skufferne. Alle vandrette flader bugner af porcelænsfigurer glaseret i stegeolie og støv.” (s. 5). Det er ikke blot en gengivelse af, hvordan stuen ser ud, beskrivelsen bringer både syns-, lugte- og følesansen i spil. Som magasinet Atlas skriver i deres anmeldelse: ”Kelly (bogen, red.) lever i kraft af de stemninger og billeder, den fremmaner, den energi, der er i sproget.” [1]Alexander Rich Henningsen”De fandt en plet midt i rapsesommeren”Atlas, 2019-11-27.

”Kelly” tematiserer først et trekantsdrama og en ustabil opvækst og siden hen forberedelsen på et forældreskab på bunden af det danske samfund. Om historien siger Luth selv: ”Jeg synes ”Kelly” handler meget om kærlighed. Men fra et bestemt perspektiv, ville man nok finde den kærlighed lidt afstumpet.” [4]Marie Hauge LykkegaardInterview til ForfatterwebOktober 2020.. Den afstumpethed er netop ikke ”Kellys” eget perspektiv. Bogen er en gengivelse af øjeblikke i Kellys liv, hvor hun har oplevet kærlighed eller hengivenhed i forskellige former: til en mor, til en mand, til en kvinde og til det barn, der vokser i hendes mave. Gengivelsen fælder ingen dom over hendes liv. Den beskriver detaljeret, hvordan det føles at være lige der, hvor Kelly er.

Beslægtede forfatterskaber

Asta Oliva Nordenhof udgav i 2020 romanen ”Penge på lommen”. Hovedpersonen Maggie har haft en svær opvækst og lever et hårdt og utilpasset liv i København. Hendes møde med Kurt bliver starten på et nyt kapitel for hende. Han tager hende med hjem til sin gård på Fyn, hvorfra han driver et busselskab. Men forelskelsen aftager med årene, og busselskabet går konkurs. Både i ”Penge på lommen” og i digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” skriver Nordenhof om udsatte fra underklassen. Hun tegner, ligesom Luth, portrætter af kvindeskæbner, der klarer sig igennem for en stund og måske, måske ikke finder en vej væk til noget bedre.

Ida Marie Hede skriver også tekster, der sprænger genrerammerne. Hun beskriver verden gennem associationer til smukt og grimt. Hendes ”Bedårende” er ligesom ”Kelly” fuld af beskrivelser af levet liv, kropsvæsker og af moderskabet. Tekstsamlingen består af sprogbilleder, der er ulækre og fascinerende på samme tid.

Mod slutningen bliver ”Kelly” en fortælling om et spirende forældreskab og en trang til at give sit barn noget bedre, end det, man selv fik. Der er de seneste år udkommet flere bøger med graviditet, fødsel og moderskab i fokus. Dy Plambecks roman ”Til min søster” (2019), Cecilie Linds langdigt ”Mit barn” (2019) og Olga Ravns roman ”Mit arbejde” (2020) er nogle af dem. Faktisk er udgivelserne så mange, at det er blevet omtalt som en decideret bølge med fokus på moderskabet i dansk litteratur – et emne, der ellers ikke har optaget meget plads i litteraturen siden 1970’erne. ”Der er virkelig en bølge af ny litteratur, som handler om moderskab, graviditet, fødsel og amning,” siger lektor i litteraturvidenskab, Elisabeth Friis til Zetland [2]Michelle ArrouasMødre har pludselig fået en stor plads i litteraturen. Og de…Zetland, 2020-09-12.. Hun forklarer i samme artikel, at bølgen kan ses som en del af noget større: ”Den er en del af en større bevægelse, i litteraturen og i samfundet, hvor der er et stadig større fokus på det private og det, der ikke lige er til at ramme pænt ind.” Med sit fokus på kærligheds- og magtrelationen mellem Kelly, Pusser og Olivia skriver Runa Lily Luth sig også ind i denne bevægelse.

Relaterede forfattere