
Signe Maxen
- Karina Søby Madsencand.mag., januar 2020
Intro
Kroppen er central i Signe Maxens forfatterskab. I debutromanen ”Sort galde” har en ung kvinde besvær med at rumme puberteten, og indgangen til voksenlivet giver benspænd, som indlejrer sig i kroppen som en spiseforstyrrelse. I ”Løberen” er hovedpersonen ulykkeligt forelsket i den unavngivne ’løber’, der symboliserer den perfekte krop, ja ligefrem det perfekte, konkurrencedygtige individ, som står i skarp kontrast til fortælleren. I det hele taget er der meget ungdommelig usikkerhed på spil, og det præsenteres alt sammen i et poetisk formsprog.
Baggrund
Signe Maxen er født i 1992 og opvokset i den sydsjællandske by Næstved som den mellemste af tre søstre. Som barn elskede hun at skabe sine egne historier og at leve sig ind i opdigtede universer. Ja, faktisk begyndte hun at lave bøger, inden hun overhovedet kunne skrive – bøgerne var blot fulde af volapykord. I et interview med Forfatterweb fortæller hun: *”*Jeg tegnede og skrev rigtig meget. Jeg foldede en masse stykker papir og samlede dem til små bøger. Jeg tegnede forside og skrev bagsidetekst, og håndskrevne historier indeni, som jeg selv fandt på. Jeg skrev meget om blomster, superhelte og magiske talende dyr.” [1]Karina Søby MadsenInterview til Forfatterweb, januar 2020..
”Jeg afskyr varme. Jeg trives ikke. Jeg føler mig afkræftet og smørdryppende (…) Løberens krop kan tilpasse sig alle klimaer, den er omstillingsparat og fleksibel. Løberens krop er hurtig til at aflæse og mærke, hvad der er bedst for den, hvad der er optimalt for den.”

Født
28. marts 1992, Næstved.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2018.
Debut
Sort galde. Rosinante, 2017. Roman.
Litteraturpriser
Præmiering af Statens Kunstfond, Årets 10 bedste bøger 2019.
Seneste udgivelse
Løberen. Rosinante, 2019. Roman.
Inspiration
Bjørn Rasmussen, Kirsten Thorup, Helle Helle, Tove Ditlevsen samt japanske tegneserie og tegnefilm (animé-serier).
Da Maxen kom i 7. klasse, stoppede hun dog med at lave historier og fokuserede sin energi på skolen. Efterhånden voksede en samfundsfaglig interesse frem – hun ville forstå, hvordan verden hang sammen – og derfor valgte hun efter folkeskolen at gå på handelsgymnasiet. Hun drømte om at blive samfundsfaglig journalist og søgte efter gymnasiet ind på journaliststudiet i Odense, men blev ikke optaget. Det var måske held i uheld, for i stedet for at storme videre i uddannelsessystemet, tog Signe Maxen et sabbatår, hvor hun igen fik lyst til at skrive og læse skønlitteratur, og langsomt indrømmede hun over for sig selv, at hun gerne ville være forfatter. Hun gik et halvt år på skrivelinjen på Testrup Højskole i foråret 2013, hvilket var afgørende for, at hun fortsatte med at skrive. Hun fortæller: ”På højskolen oplevede jeg, at mine tekster og min identitet som skrivende blev taget alvorligt. Det var rigtig afgørende for, at jeg fortsatte med at skrive.” [1]Karina Søby MadsenInterview til Forfatterweb, januar 2020..
Signe Maxen startede efterfølgende på Danskstudiet på Københavns Universitet, og det var i den periode, hun begyndte at skrive på sin debutroman ”Sort galde”. Efter 1,5 år på universitetet tog hun en pause fra studiet og søgte ind på Forfatterskolen, men først året efter blev hun optaget. Da var ”Sort galde” allerede blevet antaget på Forlaget Rosinante.
Signe Maxen bor i København.
Udvalgte bøger
- Sort galde
Hovedpersonen i Signe Maxens debutroman ”Sort galde” fra 2017 er den unge kvinde Signe, som ikke kan komme i gang med det voksenliv, hun står på tærsklen til. I romanens hovedspor er hun i gang med...
Læs mere om bogen - Løberen
Signe Maxens kortroman ”Løberen” fra 2019 handler om den unge Sara, der forelsker sig hovedkulds i ’Løberen’ efter at have set ham i butikken Foot Locker. Derefter opsøger hun i desperation stadion...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Om forfatterskabet
Sociale medier
Artikler
Signe Maxen
2018





