Thøger Jensen

Emneord:

dansk litteratur

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2012

Thøger Jensen skriver bittesmå romaner og ultrakorte novellesamlinger, men på trods af værkernes diminutive omfang, er historierne storslåede og karaktererne rige. Jensen er eminent til at opfange de små og knap synlige ting, der definerer et menneske og ved at beskrive en bestemmende detalje udfoldes hele personen i fuldt flor. Med en særlig underspillet humor og et fortættet sprog giver Thøger Jensen liv til aparte personager og fortæller historier fra nogle af de randområder på f.eks. Hebriderne og ved Limfjorden, der vist slet ikke er så kedelige endda.

Baggrund

Thøger Jensen er født i 1960 i landsbyen Næsbjerg ved Varde som søn af en skolelærerinde og en landbrugsteknikerelev og har de fleste af sine opvækstår boet i en lille landsby udenfor Nibe ved Limfjorden. Her lærte den unge Thøger Jensen at hakke roer og hovederne af naboens slagtekyllinger. “Og jeg så rigtig mange svaler flyve ind og ud af staldvinduerne,” som han selv fortæller [5]. Efter folkeskolen tog han studentereksamen fra Hasseris Gymnasium i Aalborg og har siden da boet mange steder i provinsen, nogle år på Hebriderne og er i dag bosat i Århus.

”Hvad ville Odense være uden den å og stien som går lige ind gennem zoologisk have? Marabustorkene står og skutter sig i morgentågen. Zebraerne gungrer rundt på engen. Rolandas kigger inden gennem hegnet til løverne, og længere henne snakker han lidt med kamelerne. Da han har krydset gangbroen ved OB’s anlæg, finder han to små tujaplanter i sorte plasticpotter.”

”Så melder Rolandas sig ind i en faldskærmsklub”, s. 89.

Privatfoto

Født
4. november 1960 i Næsbjerg ved Varde.
Uddannelse
Læreruddannelse ved Den Frie Lærerskole, humanistisk basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter, Forfatterskolen (1992-94).
Debut
I vores familie kan vi ikke lide ubåde.Borgen, 1998. Noveller.
Litteraturpriser
Villy Vinbars litteraturpris, 2004.
Seneste udgivelse
Zhōng. Gyldendal, 2016. Roman.
Inspiration
Peter Bichsel, Walter Benjamin, Torgny Lindgren, Marilynne Robinson m.fl.

Adspurgt om der har været nogen bestemte begivenheder, der har været bestemmende for hans virke som forfatter, svarer Thøger Jensen: ”En stribe gode dansklærere gennem hele mit uddannelsesforløb og min far som naturvejleder hjalp mig til at indse, at litteraturen og naturen er de bedste steder at være.” I det hele taget spiller netop naturen og Thøger Jensens far en stor rolle som tema i forfatterskabet, men også som katalysator for, at Jensen overhovedet kom i gang med at skrive: ”Min far døde, da jeg var i først i tyverne. Senere har jeg fået fortalt, at han som ung skrev digte. Men biologien blev hans skæbne. Når jeg gør en vigtig iagttagelse og måske endda skriver om den, kan jeg stadig nogle gange tænke, at det her skulle min far lige have set.” [5].

Udover at virke som selvlært gartner har Thøger Jensen brugt en del tid i Johannes Larsen og Achton Friis’ gamle ekspeditionsskib Rylen for bl.a. at researche til en sømandsroman. Thøger Jensen blev engang presset af en bibliotekar i Kerteminde til at skrive en sømandsroman, og han lovede hende, at hvis han nogen sinde ville skrive en sådan, ville den blive meget kort. Det har siden resulteret i den 111 sider lange (eller rettere – korte) sømandsroman ”Frk. Dissings blafrende sommerskørt”.

Thøger Jensen har udgivet digte i forskellige tidsskrifter som Hvedekorn, Den Blå Port, Sentura og Ildfisken. Ved siden af sit forfattervirke har Jensen arbejdet inden for en lang række forskellige fagområder, spændende fra at være arbejdsmand på Aalborg Portland, højskolelærer og gartner på Hebriderne.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Thøger Jensens bøger ligner hinanden i form og indhold. Både novellesamlinger og romaner består af ultrakorte tekster, der enten fungerer som dele i en fortløbende fortælling eller som bittesmå fragmenter af forskellige historier. Ofte foregår hans bøger i øde områder befolket af mere eller mindre egensindige mennesker. Det er ved Limfjorden, på Hebriderne, små landsbyer i Sydfrankrig og lignende steder, at de underspillede dramaer udspiller sig. Eller rettere: næsten ikke udspiller sig, for Jensens stil er karakteriseret ved det afdæmpede og det skjulte. Han fortæller mestendels, hvad man kan se, og så er det op til læseren at udrede, hvad der ligger bag handlingerne. Vi har at gøre med en fortættet fortællestil, en imploderet, koncentreret og humoristisk stil, der tvinger læseren til aktivt at læse med. Selv siger Jensen om at skrive kort: ”Det er min erfaring, at det fungerer bedst for mig med den korte form. Jeg har gået på Poul Borums forfatterskole, og noget af det, man fandt ud af der, var, hvad man var god til, og hvad man måske skulle holde sig fra.” [4]

Som nævnt i de forskellige værkgennemgange er naturen ofte omdrejningspunkt for såvel karaktererne som fortællingernes plot. Sansninger af fugle, blomster, haver, bjerge, tåge og hav er det stof, værkerne er gjort af. Den detaljefokusering, der ligger i disse sansninger, går igen i portrætterne af karaktererne, som netop er vidende og præcise i deres sans for den detalje, der viser helheden. De mellemmenneskelige relationer er ofte præget af dårlig eller manglende kommunikation, og mange af karaktererne er ensomme og nærmest forliste. På mange måder optræder tekstfragmenterne som snapshots, værkerne som billedalbums, der efterlader masser af plads til fortolkning. Det er en meget visuel litteratur, Jensen skriver.

Thøger Jensen overlader det tillidsfuldt til læseren selv at folde papiret ud. Tilsyneladende tager det også tid for ham selv at få fortællingerne til at falde på plads: ”Nogle forfattere starter på side et og skriver sig så igennem bogen derfra. Det gør jeg ikke. Jeg arbejder med fragmenter, korte tekster, ensides-kapitler. Det er som et puslespil. Efterhånden bliver en rækkefølge eller handling selvfølgelig mere og mere åbenbar. Men det sker ret sent.” [4]

Beslægtede forfatterskaber

Thøger Jensens minimalistiske skrivestil minder meget om Helle Helle. De viser i stedet for at fortælle, antyder hellere end at udfolde. Denne stil har rødder tilbage til Herman Bang og tråde til den amerikanske novelleforfatter Raymond Carver. En anden dansk forfatter, der skriver ultrakort og kondenseret, er Peter Adolphsen, som i sine romaner og novellesamlinger også fortæller helt småt og koncentreret. Litterære Maggi-terninger kan man kalde det.

Til fælles med Helle Helle har Jensen også interessen for de mennesker, der lever et stille liv i provinsen. Dette provinsperspektiv er meget udbredt i dansk litteratur, og der tales om en hel bølge af hjemstavnslitteratur. Man kan nævne Lone Hørslevs ”Naturlige fjender”, Hans Otto Jørgensens Ida og Axel-trilogi, ”Vi, de druknede” af Carsten Jensen, Ida Jessens bøger fra den fiktive limfjordsby Hvium samt bøger af Bent Vinn Nielsen, Jens Smærup Sørensen, Erling Jepsen, Henning Mortensen og mange flere.

I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Thøger Jensen selv om den inspiration, han fik på Forfatterskolen: ”Borum havde stor indfølingsevne i den enkeltes potentiale og havde det med at komme med en stak bøger til folk personligt. Han introducerede mig for østrigske Peter Bichsel og svenske Willy Kyrklund. Desuden henviste han alle prosaister til ikke mindst Ernest Hemingway og William Faulkner.” [4].