
Nye portrætter og dugfriske opdateringer
Intro
På Forfatterweb følger vi med på hvad der sker i bogverden indenlands og udenlands og udgiver cirka 60 nye portrætter og opdateringer af eksisterende portrætter om året. Denne liste giver et overblik over de nyeste portrætter og opdateringer på Forfatterweb. God fornøjelse.

Stine Pilgaard har siden sin debut ”Min mor siger” over ”Lejlighedssange” og bestselleren ”Meter i sekundet” til ”Ti vilde heste” (2026) forfinet den mundrette diktion og de satirisk præcise karaktertegninger, der giver hendes romankarakterer deres særlige og uimodståelige liv.

Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser", blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om død og sorg, og di...

Martha Flyvholm Tode debuterede med ”På Bornholm må man græde overalt”, en indsigtsfuld roman om at miste og om at vende tilbage til hverdagen. I de følgende ungdomsromaner fortsætter forfatteren sin enkle og kortfattede skrivestil i værker, der kredser om at finde sig selv. I 2026 bevægede Martha Flyvholm Todes forfatterskab sig over mod et mere voksent publikum med ”Den eneste”, en dystopisk kærlighedshistorie mellem en ung præst og en kunstig intelligens.

Den fransk-marokkanske forfatter, journalist og samfundsdebattør Leïla Slimani er en af de vigtigste intellektuelle stemmer i nyere fransk litteratur.

Kathrine Nedrejord er en norsk-samisk forfatter og dramatiker, som har cementeret sig som en af sin generations mest betydelige nordiske forfattere. Sin relativt unge alder til trods har hun skrevet en lang række bøger til både voksne og unge.

Trods sine blot to digtsamlinger er Nath Krause allerede en lysende og prisbelønnet stjerne på den danske lyrikscene.

Georgi Gospodinov er en markant stemme i europæisk samtidslitteratur. Han er født i Bulgarien i 1968, og hans værker er forankret i de kollektive erfaringer, der knytter sig til landets postkommunistiske historie.

Med over 20 udgivelser, oversættelser til 24 sprog og med en lang række priser er Kim Stanley Robinson en af USA’s mest fremtrædende forfattere.

Hos Maria Hesselager er indre dramaer, psykologiske bevæggrunde og mellemmenneskelige dynamikker det bærende i fortællingerne. Vikingeromanen ”Jeg hedder Folkví” handler ikke om sværd, vikingehjelme og dramatiske togter, men om den unge vølve Folkvís skæbnesvangre forelskelse og dramatiske overgang fra barndom til voksenliv.

Norske Erlend Loe tog mange med storm med romanen “Naiv.Super” i 1996. Den forunderlige blanding af eksistentiel angst, filosofiske overvejelser og legende omgang med hverdagens små tildragelser udgør en original stemme i nyere norsk litteratur.