Mads Mygind

Genrer og tematikker

Mads Myginds digte kredser i høj grad om hverdagen. De er tilsyneladende autofiktive i og med, at der er sammenfald mellem navne, steder og begivenheder i hhv. forfatterens eget liv og bøgernes verden, og som sådan er det største tema menneskelivet og dets udvikling. Fra og med ”I min hule hånd” sker der en bevægelse fra digte mod en mere fortalt form, der har træk til fælles med romangenren, og bogen er blevet kaldt både en versroman, en poetisk fortælling og knækprosa. Der er et forløb og plottråde i ”I min hule hånd”, og der er megen dialog. Læseren lærer digterjeget Mads at kende gennem hans tvivl og usikkerhed og gennem de mange samtaler med bl.a. kollegaen Christian, der med en tør Skjern-tilgang er med i mange humoristiske dialoger. Også jegets egen reaktion på begivenheder, såsom at kærestens vand går inden fødslen, udstiller jegets prøvende tilgang til verden, og således bliver ”I min hule hånd” i høj grad også et portræt af dette digterjeg. ”I min hule hånd” tematiserer fertilitetsbehandling, fødsel og parforhold på den ene side, og på den anden side bevæger jeget sig i en absurd osteklokke på højskolejobbet, hvor småting fylder for både de ansatte og for eleverne.

Ud over hverdagens betragtninger og det nære liv skriver Mads Mygind om store temaer: Kærlighed, liv og død. Som oftest behandles temaerne med udgangspunkt i konkrete hændelser frem for på en abstrakt eller metafysisk facon, og det er op til læseren selv at drage konklusioner eller en endelig sammenfatning. På den vis er Mads Myginds digte åbne og tilgængelige. I ”Til den lyse morgen” behandles tre familiemedlemmers død, i de første digtsamlinger optræder hårde stoffer som amfetamin, kokain og heroin, og ”I min hule hånd” tematiserer barnløshed, så den hverdag, som Mads Mygind refererer til, er med andre ord ikke kun en grå trummerum. Det er i høj grad en hverdag i frit fald, hvor en forandring er undervejs.

Beslægtede forfatterskaber

Mads Myginds digtsamlinger ”Før vi har set os omkring” og ”Til den lyse morgen” samt pamfletten ”Tilbage er et sart pulver af oprør” rummer en særlig mundtlig og rytmisk dimension, der leder tankerne over på den aarhusianske digter Peter Laugesen og på rapmusikken, som Mads Mygind i mange år var meget inspireret af. Ligesom Mygind tematiserer Peter Laugesen både den nære hverdag og de store tanker og skriver det uden for megen metaforik. De to digtere har også det skrifttematiske til fælles; de skriver om sproget med sproget selv.

”Til den lyse morgen” minder både i tematik og sproglig stil om Søren Ulrik Thomsen, der især er kendt for sin illustrerede digtsamling ”Det værste og det bedste” fra 2002. Mads Myginds sætninger som ”(…) i min familie dør vi af kræft/ det har vi gjort i generationer/ så er det op til os selv at fylde dagene ud” (s. 28) lægger sig op ad Søren Ulrik Thomsens formfuldendte stil, og de har desuden hverdagsromantikken til fælles.

I sin tid skrev Mads Mygind universitetsspeciale om Morten Søndergaards genreløse prosaværk ”Processen og det halve kongerige” (2010) med udblik til hans øvrige forfatterskab, og også Morten Søndergaards legende musikalitet har tråde til Mads Myginds digte.

”I min hule hånd” er derimod et skridt i en ny retning for Mads Mygind, og retningen er langt mere absurd-humoristisk og dialogpræget end tidligere. I sine morsomme beskrivelser af det jyske højskoleliv kan bogen minde om Stine Pilgaards ”Meter i sekundet” (2020), mens digtsamlingen har temaet med infertilitet til fælles med en bog som Tine Høegs roman ”Sult” (2022). Tine Høeg er desuden kendt for sine skarpe replikker og tørre humor.

Mads Mygind har gennem hele sit forfatterskab udgivet mange digitale værker samt essays og digte, bl.a. til den afdøde digterven Yahya Hassan, som han var med til at inspirere til at skrive med udelukkende versaler. Mads Mygind har skrevet digte til Aarhus by og til VM i fodbold, og i de digte er der spor af Jørgen Leths mundtligt messende stil – og tema – i ”Sportsdigte” (1967).

Relaterede forfattere