Anita Furu

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2024
Anne Vindum
cand.mag., april 2020

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2018

Med rørende indlevelse har Anita Furu skrevet sin farmors både triste og smukke historie i den prisbelønnede debutroman ”Mit halve liv” (2017). Beretningen om den forældreløse, jødiske pige Ruths kamp for at finde sin egen plads i livet giver et indblik i levevilkår og kulturmøder gennem et halvt århundrede. I 2019 udkom efterfølgeren ”Jeg er en, der kan sige sådan!”, der følger samme Ruth som 73 årig.

Baggrund

Anita Furu er født i 1962 og voksede op i Jægersborg nord for København i en ”boligblok fuld af legekammerater”, som hun selv formulerer det [1]. Familien bestod af en dansk mor, en far med skandinavisk/spansk/jødisk baggrund og en storesøster. Anita Furu fortæller om begyndelsen på sit litterære liv: ”Lige siden jeg som 6-årig stavede mig gennem Laura Ingalls ”Det lille hus i den store skov,” har jeg elsket at læse. Min skrivelyst er født af min læseglæde, og på en eller anden måde tror jeg, at alt det, jeg læser, efterlader spor i mig og inspirerer det, jeg selv skriver. Det håber jeg i hvert fald. Det er lidt, som om jeg er en si, ordene strømmer igennem, og hvor nogle af dem bliver siddende.” [3].

”Assimilation, siger mama. Som et trylleord. Men hun kan ikke trylle. Hun hænger fast i sin jødiske læge, sin jødiske advokat, sin jødiske omgangskreds. Det er ikke kun om fredagen, det er ikke kun i synagogen om lørdagen, det er til middagsselskaberne, til teerne. Sådan vil jeg ikke være. Jeg vil ud i solen med blonde veninder, og den mand, jeg gifter mig med, skal være høj og lys. Og i øvrigt ser jeg ikke spor jødisk ud, og det gør mama slet ikke. Ingen af os to er sådan sortsmudskede i det.”

”Mit halve liv”, s. 14.

Foto: Lærke Posselt

Født
Jægersborg, den 6. april 1962.
Uddannelse
Cand.polit., Københavns Universitet, 1989. Efteruddannelser i kommunikation og journalistik.
Debut
Mit halve liv. Gladiator, 2017. Roman.
Litteraturpriser
Bogforums debutantpris, 2018.
Seneste udgivelse
Flygtige ord : et essay om taleskrivning, sprog og statsministre. Gutkind, 2024. Essay.
Inspiration
Fjodor Dostojevskij, Karl Ove Knausgård, Per Petterson.

I 1980’erne blev hun uddannet økonom – fordi ”matematik også var sjovt” – og senere fik hun efteruddannelser i kommunikation og journalistik. Siden 2006 har Anita Furu været ansat i Statsministeriet, hvor hun blandt andet skriver taler for statsministeren.

Anita Furu har skrevet skønlitteratur i ti år, og på et skrivekursus mødte hun forfatteren Kirsten Thorup, der var gæstelærer. Thorup tilbød at læse første kapitel af romanmanuskriptet og bistå med kommentarer, og det hjalp Furu videre. Inden hun i slutningen af 2017 debuterede med romanen ”Mit halve liv”, havde hun brugt fire år på at skrive sin farmors dramatiske historie: ”Måske bruger du min historie engang, sagde min farmor, og det har jeg gjort. Jeg var den i familien, der holdt af at skrive, og jeg tænker, at hun godt ville have, at jeg fortalte den videre,” (Jes Stein Pedersen: Til hverdag er hun taleskriver hos statsministeren. Nu har Anita Furu vundet debutantprisen for en roman om sin farmor, hun bare MÅTTE skrive. Politiken, 2018-10-26). Romanen modtog i 2018 Bogforums debutantpris. I 2019 udkom ”Jeg er en, der kan sige sådan!”, der er en selvstændig efterfølger til debuten.

Anita Furu bor på Frederiksberg, er gift og har tre voksne børn og et barnebarn.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

En grundlæggende følelse af ensomhed følger hovedpersonen Ruth i Anita Furus romaner ”Mit halve liv” og ”Jeg er en, der kan sige sådan!”. Trods kærlige og omsorgsfulde voksne og velmenende venner er opvæksten præget af en længsel efter at kende sit ophav og være sammen med sin familie. Det er, som om der hele tiden mangler noget. Gennem hele livet tænker Ruth tilbage på de sparsomme episoder, hun kan huske fra den russiske opvækst; hun klamrer sig til erindringerne som det forældreløse barn, hun er. Ensomhed og drømmen om at høre til ligger på den måde som en rygrad i debutromanen, og denne længsel indfries til dels i ”Jeg er en, der kan sige sådan!”, da Ruth møder sine søskende sent i livet.

Anita Furu har hele livet vidst, at hun skulle skrive sin farmors historie, som i romanen er blevet til Ruths historie: ”Debutromanen Mit halve liv er inspireret af min fars opvækst i San Sebastián i Spanien og min farmors jødiske rødder i Kiev og København. Romanens tema er den fremmedhed, som hovedpersonen Ruth bærer med sig, og den fortid og tradition, hun på en gang længes efter og ønsker at løsrive sig fra,” fortæller Anita Furu på forlaget Gladiators hjemmeside [1]. Det er ikke en 1:1-skildring af farmoderens liv, Furu har skrevet. Hun har frit digtet videre på sin farmors historie udover at holde fast i det, hun kalder hovedscenerne, som blandt andet er de geografiske steder, hendes farmors liv foregik: ”Den store opgave har været at leve mig ind i Ruths liv, som det var, og den måde, hun tænkte på på forskellige tidspunkter i sit liv. Og her har jeg selvfølgelig trukket på mine egne erfaringer f.eks. i forhold til børnefødsler, menstruation, overgangsalder og seksualitet og alt sådan noget.” (Jes Stein Pedersen: Til hverdag er hun taleskriver hos statsministeren. Nu har Anita Furu vundet debutantprisen for en roman om sin farmor, hun bare MÅTTE skrive. Politiken, 2018-10-26). ”Jeg er en, der kan sige sådan!” har som debuten udgangspunkt i farmoderens liv, men hvor Furus farmor aldrig nåede at opsøge sine søskende, når Ruth et gensyn med sin søster og en af sine brødre, inden det er for sent.

”Mit halve liv” giver et indblik i Europas politiske og kulturelle historie op igennem det 20. århundrede og er med sin præcise detaljerigdom meget levende og visuel at læse. Som modspil til de store, dramatiske linjer er formen mere stram, fortæller Furu: ”Jeg synes, en tekst er stærkere, hvis den er skrevet enkelt. Når følelserne ikke er udpenslede, men sproget holder sig på tåregrænsen, så går historien lige i hjertet. Det er det, jeg forsøger.” [3].

Både ”Mit halve liv” og ”Jeg er en, der kan sige sådan!” er bøger om grænser og at leve med sin baggrund og sin historie, siger Anita Furu, der ikke har noget imod, at værkerne læses ind i en tid med aktuelle diskussioner om indvandring og grænsedragning.

Beslægtede forfatterskaber

I ”Mit halve liv” er Ruths identitet defineret af hendes manglende naturlige tilhørsforhold. Hun har to halve familier og bruger livet på at komme overens med at være adopteret og skulle skabe sin egen familie. En anden forfatter, der aktivt har belyst adoptionsproblematikker i sine værker, er Maja Lee Langvad. Fra debuten ”Find Holger Danske” og gennem forfatterskabet har hun udforsket, hvordan adoption og identitetsdannelse hænger sammen og hvilke sproglige, juridiske og kulturelle implikationer, adoption fører med sig.

Der er i de senere år kommet flere danske værker, der baserer sig på familiehistorier og tematiserer fremmedgørelse og ensomhed i kulturmøder. I 2017 udgav Jesper Wung Sung romanen ”En anden gren”, der bygger på hans egen familiehistorie. Hans kinesiske oldefar kom til København i 1902 og blev en del af menneskeudstilling i Tivoli, hvor man kunne komme og se eksotiske mennesker. I 2018 udkom Malene Ravns ”I dine øjne”, der handler om Erik, hvis far var kinesisk tryllekunstner, og som gennem livet må kæmpe for at blive en del af det etablerede fællesskab.

Den ensomhed og længsel efter at høre til, som ”Mit halve liv” er bygget op om, er på en måde et universelt, litterært emne. Selv nævner Anita Furu en række danske og udenlandske forfattere som inspiration til både form og indhold: ”Jeg er inspireret af de klare sætninger hos Per Petterson, Helle Helle, Isak Babel og Joseph Roth. Jeg elsker de store fortællinger hos Dostojevskij, Tolstoj og Pontoppidans Lykke-Per. Jeg beundrer iagttagelsesevnen hos Anaïs Nin og Karl Ove Knausgård. Og jeg er påvirket af W.G. Sebalds længsel og erindring.” [3].