Madame Nielsen / Claus Beck-Nielsen / Helge Bille / Das Beckwerk

Genrer og tematikker

Claus Beck-Nielsens forfatterskab rummer såvel noveller, romaner, essays som drama. Men uanset genre er det gennemgående og altoverskyggende tema identitet. De første to værker samt til en vis grad også ”Mine møder med de danske forfattere” kredser om identitetsskabelse ved at tematisere emner som valg og ansvar, mens de øvrige værker nærmere tematiserer en opløsning af identiteten. Ikke mindst i de politiske værker som ”Claus Beck-Nielsen (1963-2001)”, ”Selvmordsaktionen” og ”Suverænen”, der kan læses under genren relationel æstetik, bliver identiteten sprængt. Værkerne kan oplagt tolkes som en udmøntning af den franske filosof Michel Foucaults magtbegreb – som et forsøg på at opløse individet for at udfordre og udstille, hvordan magten kontrollerer og dominerer.

Flertallet af værkerne kan læses som såkaldte autofiktioner, hvor forfatteren blander fiktion og virkelighed ved blandt andet at lade hovedkarakterer bære sit navn. Hos Beck-Nielsen er det en metode til at udvide virkelighedsbegrebet og ophæve sondringen mellem fiktion og virkelighed, og dermed bliver litteraturen til en arena, hvor identitet kan formes, opløses og konstant transformeres til en ny personlighed.

Et andet fremtrædende tema hos Beck-Nielsen er autoritetens død. Allerede i forfatterens første bog sættes der spørgsmålstegn til historiens mening og fortællerens autoritet – både sprogligt og fortællermæssigt.

Kærligheden er også et centralt tema hos Nielsen, ikke mindst i Madame Nielsens trilogi ”Den endeløse sommer”, ”Det højeste væsen” og ”Lamento”. I ”Lamento” er forelskelsen i centrum som en flammende, altopslugende og destruktiv kraft, mens kærligheden står som en uopnåelig tilskuer i kulissen. Det er svært ikke at tænke på Christina Hesselholdts (som, hvis man læser ”Lamento” biografisk, er romanens unavngivne fortæller) roman ”Du, mit du” (2003), hvor et forelsket par opholder sig i en afdød farbrors hus, og hvor det at forlade huset for manden bliver synonymt med at forlade hinanden, hvorfor han hellere vil slå hende ihjel.

Beslægtede forfatterskaber

Claus Beck-Nielsens to første bøger benytter sig af en stilistisk minimalisme, og en sammenligning med andre danske halvfemser-minimalister så som Helle Helle og Christina Hesselholdt står lige for.

De øvrige værker trækker på genren autofiktion, der typisk placerer sig mellem roman og selvbiografi, men hos Beck-Nielsen skal man være varsom med at tage ord for pålydende. Beck-Nielsen er dermed nært beslægtet med en dansk forfatter som Peter Høeg, der i romanen ”De måske egnede” (1993) har en hovedperson, der bærer forfatterens navn og fødselsdato. Begge forfattere benytter metoden til at skabe tvivl hos læseren om, hvor grænsen går mellem virkelighed og fiktion.

Romanen ”Selvudslettelser” er i slægtskab med Svend Åge Madsens første værker, blandt andet ”Otte gange orphan” (1965). Begge værker tematiserer identitetens opløsning og lader den sætte spor på sprogniveau som diffuse sætninger og en handling, der er svær at få hold på. Karen Blixen lurer også i forfatterskabets kulisse – ikke mindst i værkerne skrevet under forfatterpseudonymet Madame Nielsen.

En anden og central streng i Beck-Nielsens litteratur er dens politiske bid. I 1960’erne og 1970’erne var den problemdebatterende litteratur i højsædet, og blandt andet svenske Sara Lidman og Göran Palm inddrog Vietnamkrigen samt konflikter mellem rige og fattige lande i deres værker. Tilsvarende problemstillinger er under debat i Beck-Nielsens forfatterskab i romaner som ”Selvmordsaktionen”, ”Suverænen” og ”Store satans fald”. Hans problemsættende litteratur er unik i en dansk sammenhæng, og ikke mindst kombinationen af at bruge sin egen krop og person i socialt og politisk debatterende litteratur, som det f.eks. er tilfældet i “Claus Beck-Nielsen (1963-2001): En biografi”.

Forfatterskabet trækker desuden på store sprogfilosoffer som Martin Heidegger og Jacques Derrida, hvilket blandt andet er tydeligt i ”The Monster”, hvor refleksioner over sprog og identitetsdannelse løber over siderne. Samfundskritikken og gyset ligger i tråd med store forfatterskaber som Kafka, Dostojevskij, Bret Easton Ellis, Paul Auster og George Orwell – og selvfølgelig med kunstneren Andy Warhols værker. Også den franske filosof Michel Foucaults ideer om magt og biopolitik løber som en rød tråd i forfatterskabet.

Relaterede forfattere