
Hanne Reintoft
- Redaktionenjanuar 2025
- Abigail Josephsenmag.art., 2010
Intro
Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab tager læserne med på en rejse gennem Danmarkshistorien fra middelalderen og frem til år 1900. Fortællingerne skildrer store og afgørende skift i Danmark som reformationen, stavnsbåndets indførelse, slaget ved Dybbøl, Svenskekrigene og oplysningstiden. Samtidig giver hun en indgående beskrivelse af de liv, der bliver levet på danske gårde og godser under de historiske vingesus. Hanne Reintofts mål er at vise, hvordan de forskellige historiske epokers sociale, politiske og religiøse verdenssyn konkret kommer til udtryk i de danske hjem – både i samfundets top og bund. Før Hanne Reintoft begyndte at skrive skønlitteratur, var hun især kendt som redaktør på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og som en ihærdig frontkæmper for de socialt dårligst stillede i Danmark.
Baggrund
Hanne Reintoft, døbt Hanne Beha Erichsen (1934), voksede op på Østerbro i København som datter af en dyrlæge. Hendes bror er forfatteren og sømanden Troels Kløvedal. Hun blev student fra Sortedam Gymnasium i 1952, og blev i første omgang bogholder i 1955, før hun uddannede sig til socialrådgiver i 1957. Hanne Reintofts karriere har været præget af et stærkt socialt engagement, hvor hun har været talerør for de mest belastede borgere i samfundet, og hun har fulgt udviklingen i dansk sociallovgivning med en kritisk stemme. Det har indbragt hende en lang række anerkendelser og udmærkelser, blandt andet LOs Kulturpris og Cavlingprisen i 1983 og Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris i 2001. Før hun indledte sit skønlitterære forfatterskab i 2000, havde hun en lang og varieret karriere bag sig som socialrådgiver og som forfatter til en række samfundskritiske bøger om socialpolitik og familie- og kvindespørgsmål. Hun har været folketingsmedlem for både SF, Venstresocialisterne og Kommunistpartiet, medlem af Etisk Råd, og endelig har hun været brevkasseredaktør først på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og siden i Ugebladet Søndag.

Født
3. marts 1934 i København.
Død
20. januar 2025.
Uddannelse
Bogholder i 1955 og socialrådgiver fra Danmarks Sociale Højskole i 1957.
Debut
Strejf af nådens vinge, People´s Press, 2000.
Litteraturpriser
Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris, 2001
Seneste udgivelse
Når dagene strenges. People´s Press, 2010.
Inspiration
Den norske forfatter Sigrid Undset (1882-1949).
”Hun følte barselssengen ubehagelig og ensom. Udflåd strømmede af hende med en egen sær stank, det revnede skød satte væskende sår. Med munden takkede hun Guds moder for livet, men bønnen nåede ikke hendes sind. Hun kunne end ikke finde afløb for vrede og bitterhed, men var blot grebet af en underlig, grå tristhed, der lod hende henligge ligegyldig og mat. Brysterne var bundet op, så diemælken ikke løb, men satte bylder og sår, der gjorde pinende ondt.”
Hanne Reintoft har igennem sin karriere haft et stærkt kvindepolitisk engagement. Hun var ansat i Mødrehjælpen i 1958-61, og senere var hun med til at stifte Mødrehjælpen af 1983, hvor hun blev direktør. Springet til at skrive historiske romaner tog hun, ifølge hende selv, fordi vi lever i en historieløs tid, og det er væsentligt at kende sin nationale identitet. Hun har interesseret sig for historie hele sit liv, men hun har i interviews fortalt, at hun alligevel har researchet grundigt til hver roman. Hun har også fortalt, at den samtidige socialrealisme, som ellers ville være en meget nærliggende genre for hende at skrive i, “hænger folk ud af halsen”, men ved at gå tilbage i historien vil der skabes en større læserinteresse i de sociale spørgsmål.
Udvalgte bøger
- Strejf af nådens vinge
Slægtsromanen “Strejf af nådens vinge” (2000) foregår i Vestjylland i middelalderens Danmark fra 1199 1241. Hovedpersonen er den fromme Karen Aggesdatter, som vi følger, fra hun er 8 år, til hun dø...
Læs mere om bogen - Ravns føde
“Ravns føde” (2002) foregår 300 år senere end Hanne Reintofts første roman, ”Strejf af nådens vinge”. Mere præcist i 1500 tallet, hvor Danmark er præget af reformationen og af Grevens fejde, hvor h...
Læs mere om bogen - Hjertebånd
“Hjertebånd”, der udkom i 2004, foregår i Skåne fra 1662 83 under den dansk svenske krig, hvor Danmark forsøger at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage til kongeriget. Hovedpersonerne er fire s...
Læs mere om bogen - Last og brast
Hanne Reintofts “Last og brast” (2006) er skrevet i forlængelse af romanen “Hjertebånd”. Vi skriver nu 1710, og Danmark må efter den uendeligt langvarende krig opgive at vinde Skåne tilbage. Fortæl...
Læs mere om bogen - Nu er det længe siden
Den historiske roman “Nu er det længe siden” (2008) tager sin begyndelse ved de danske skanser i Dybbøl i 1864, hvor Danmark lider et svidende nederlag til Tyskland. Én af de faldne, danske soldate...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Skønlitterære bøger
Øvrige bøger
Hanne Reintoft
1980
Hanne i Reintoft
1990. Debatbog
Hanne Reintoft
I: At sige Verden ret farvel : tanker om døden. Aschehoug. 1995. Debatbog.
Hanne Reintoft
1996. (99.4 Reintoft, Hanne). Selvbiografi
Palle Lykke Ravn
2010. Medforfatter: Hanne Reintoft ; medforfatter: Jane Aamund. Erindringer
Andre tekster af Hanne Reinholt
Hanne Reintoft
2008. Essay i: Det glade hjerte lever længst : om livskunst, lykkestunder og levet liv, 2008
Om Hanne Reintoft
Michael Jannerup Andersen
2005-02-19
Helene Moe
2004-10-21
Susanne Bernth
2000-09-17
Kilder citeret i portrættet
Det er selvforkælelse, 148, nr. 45. Interview i Bogmarkedet
Jannik Lunn
2002











