Hanne Reintoft

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
januar 2025

Hovedforfatter

Abigail Josephsen
mag.art., 2010

Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab tager læserne med på en rejse gennem Danmarkshistorien fra middelalderen og frem til år 1900. Fortællingerne skildrer store og afgørende skift i Danmark som reformationen, stavnsbåndets indførelse, slaget ved Dybbøl, Svenskekrigene og oplysningstiden. Samtidig giver hun en indgående beskrivelse af de liv, der bliver levet på danske gårde og godser under de historiske vingesus. Hanne Reintofts mål er at vise, hvordan de forskellige historiske epokers sociale, politiske og religiøse verdenssyn konkret kommer til udtryk i de danske hjem – både i samfundets top og bund. Før Hanne Reintoft begyndte at skrive skønlitteratur, var hun især kendt som redaktør på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og som en ihærdig frontkæmper for de socialt dårligst stillede i Danmark.

Baggrund

Hanne Reintoft, døbt Hanne Beha Erichsen (1934), voksede op på Østerbro i København som datter af en dyrlæge. Hendes bror er forfatteren og sømanden Troels Kløvedal. Hun blev student fra Sortedam Gymnasium i 1952, og blev i første omgang bogholder i 1955, før hun uddannede sig til socialrådgiver i 1957. Hanne Reintofts karriere har været præget af et stærkt socialt engagement, hvor hun har været talerør for de mest belastede borgere i samfundet, og hun har fulgt udviklingen i dansk sociallovgivning med en kritisk stemme. Det har indbragt hende en lang række anerkendelser og udmærkelser, blandt andet LOs Kulturpris og Cavlingprisen i 1983 og Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris i 2001. Før hun indledte sit skønlitterære forfatterskab i 2000, havde hun en lang og varieret karriere bag sig som socialrådgiver og som forfatter til en række samfundskritiske bøger om socialpolitik og familie- og kvindespørgsmål. Hun har været folketingsmedlem for både SF, Venstresocialisterne og Kommunistpartiet, medlem af Etisk Råd, og endelig har hun været brevkasseredaktør først på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og siden i Ugebladet Søndag.

Foto: Flemming Gernyx / People's Press

Født
3. marts 1934 i København.
Død
20. januar 2025.
Uddannelse
Bogholder i 1955 og socialrådgiver fra Danmarks Sociale Højskole i 1957.
Debut
Strejf af nådens vinge, People´s Press, 2000.
Litteraturpriser
Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris, 2001
Seneste udgivelse
Når dagene strenges. People´s Press, 2010.
Inspiration
Den norske forfatter Sigrid Undset (1882-1949).

”Hun følte barselssengen ubehagelig og ensom. Udflåd strømmede af hende med en egen sær stank, det revnede skød satte væskende sår. Med munden takkede hun Guds moder for livet, men bønnen nåede ikke hendes sind. Hun kunne end ikke finde afløb for vrede og bitterhed, men var blot grebet af en underlig, grå tristhed, der lod hende henligge ligegyldig og mat. Brysterne var bundet op, så diemælken ikke løb, men satte bylder og sår, der gjorde pinende ondt.”

“Strejf af nådens vinge”, s. 184.

Hanne Reintoft har igennem sin karriere haft et stærkt kvindepolitisk engagement. Hun var ansat i Mødrehjælpen i 1958-61, og senere var hun med til at stifte Mødrehjælpen af 1983, hvor hun blev direktør. Springet til at skrive historiske romaner tog hun, ifølge hende selv, fordi vi lever i en historieløs tid, og det er væsentligt at kende sin nationale identitet. Hun har interesseret sig for historie hele sit liv, men hun har i interviews fortalt, at hun alligevel har researchet grundigt til hver roman. Hun har også fortalt, at den samtidige socialrealisme, som ellers ville være en meget nærliggende genre for hende at skrive i, “hænger folk ud af halsen”, men ved at gå tilbage i historien vil der skabes en større læserinteresse i de sociale spørgsmål.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab består udelukkende af historiske romaner, der belyser væsentlige, faktuelle epoker i Danmarkshistorien fra middelalderen og frem til år 1900. Det er fortalt i en stil, der minder om krøniker, fordi de historiske begivenheder har så væsentlig en vægt i historierne. Formålet med dem er nemlig at vise, hvordan de sociale, politiske og religiøse strømninger, der gør sig gældende på de forskellige tidspunkter, får indflydelse på almindelige borgeres liv. Det bliver tydeligt, fordi Hanne Reintoft bevidst vælger romankarakterer, der enten direkte repræsenterer de forskellige strømninger eller får deres tilværelse påvirket direkte af dem på en helt afgørende måde.

Som et stærkt virkemiddel bruger Hanne Reintoft et sprog og et ordforråd, der efterligner de pågældende historiske perioder, så man som læser netop får fornemmelsen af, at fortælleren er en samtidig krønikeskriver. I både “Strejf af nådens vinge” og i “Ravns føde” er der en ordliste, hvor den nutidige læser kan hente hjælp til at forstå glemte ord som bolsmål, bagerset, simler, koncilium og så videre. Derudover rummer de fire af værkerne – “Strejf af nådens vinge”, “Hjertebånd”, “Last og brast” og “Nu er det længe siden” – både en oversigt med historiske årstal og fakta samt et efterskrift med en kort opsummering af den historiske udvikling i årene, der følger efter fortællingernes afslutning.

Selvom fortællingerne tegner portrætter af livet i danske hjem i alle samfundslag, så er især bøndernes kamp for overlevelse og senere selvstændighed og kvindernes kamp for selvbestemmelse og indflydelse, helt centrale temaer i forfatterskabet, som derigennem får et stærkt socialrealistisk præg. Her mærker man som læser Hanne Reintofts egen baggrund som socialrådgiver, hvor hun har fungeret som frontkæmper for såvel de svagest stillede som kvinderne siden 1950’erne.

Beslægtede forfatterskaber

I de seneste år er der udkommet en lang række historiske romaner på det danske bogmarked. Historiske romaner, der både behandler danmarkshistorien og den europæiske historie. De er blevet skrevet for at underholde, for at studere fortiden og ikke mindst for at sætte et spejl op foran nutiden, der kan hjælpe os læsere til at forstå vores samtid dybere eller i et nyt perspektiv. Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab har været med til at skabe denne trend sammen med forfattere som Maria Helleberg, Jette Kaarsbøl, Majken Bloch Skipper, Helle Stangerup og Mette Winge, Hanne Marie Svendsen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. For de unge læsere har det især været Josefine Ottesen, der har markeret sig inden for feltet. Det er altså en trend, der her i landet domineres af kvinder, hvilket blandt andet er en bestræbelse på at skrive kvinden ind i Danmarkshistorien, som ellers er domineret af det mandlige univers.

Der er blevet skrevet historiske romaner til alle tider, men genren fik en særlig opblomstring i 1800-tallet, i romantikken, med romaner som Sir Walter Scotts “Ivanhoe” (1820), Victor Hugos “Klokkeren fra Notre Dame” (1831) og Leo Tolstojs “Krig og Fred” (1861-1864). Herhjemme i Danmark var det med romaner som B.S. Ingemanns “Valdemar Seier” (1826) og Carit Etlars “Gjöngehøvdingen” (1853). Dengang havde de historiske romaner især til formål at skabe national identitet.

Senere væsentlige historiske romaner er blandt andet Johannes V. Jensens “Kongens fald” (1900-1901) og Sigrid Undsets “Kristin Lavransdatter” (1920-1922), som Hanne Reintofts værker er stærkt inspireret af. Slægtskabet beror især på de nære skildringer af almindelige mennesker og deres hverdag, sorger, bekymringer og lykke.

Den trend, som altså blomstrede op i romantikken, er blevet genoptaget igen omkring årtusindskiftet. Og det er ikke kun inden for Danmarks grænser men også internationalt med bøger som Isabel Allendes “Inés, min sjæls veninde” (2007), Umberto Ecos “Baudolino” (2002) og Jan Guillous værker om korstogsridderen Arn, “Vejen til Jerusalem” (1998), “Tempelridderen” (2000), “Riget ved vejens ende” (2000) og “Arven efter Arn” (2001).