"Montaignes barndom", et litografi af Charles Alexandre Debacq, via Wikimedia Commons

Essay

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., januar 2021

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., januar 2015

Et essay er en reflekterende prosatekst, der befinder sig i feltet mellem fakta og fiktion. Det er en kort, fri genre, der henter sine sproglige virkemidler fra skønlitteraturen. Ideelt set er et essay skrevet i et elegant og æstetisk bevidst sprog. Men modsat fiktionen vil essayets jeg ofte være identisk med forfatteren. Derfor kan essayet læses som afsenderens subjektive, nysgerrige, legende, overraskende drøftelser af et emne. I princippet er intet emne for stort eller småt til at blive behandlet i et essay, men traditionelt har filosofiske, historiske og litterære tematikker fyldt meget inden for genren.

Definition og oprindelse

Ordet essay stammer fra det latinske exagium og det franske essai, der betyder prøve. Genren har fået dette navn fra den franske forfatter Michel de Montaigne, der i 1580 udgav sin første samling af ærlige refleksioner over alt fra søvn, sorg, kannibaler og vanen at gå med tøj til ikke at erklære nogen for lykkelig før efter døden. I Montaignes ”Essais” henvender han sig til sin læser som en ligemand, og i de enkelte tekster springer han bevidst fra det ene synspunkt til det modsatte for at vise en sag fra så mange forskellige vinkler som muligt.

Essayet er siden Montaigne blevet anset for at være en fri genre, hvilket også ses i den hyppige brug af de såkaldte digressioner. Digressioner er en form for sidespring eller parentetiske bemærkninger, der afviger fra hovedfortællingen. Med andre ord har essayet ofte mange kompositoriske afvigelser, der i form af personlige associationer eller faktuelle indspark bryder med hovedfortællingen.

At tænke med skrift

Ifølge den østrigske forfatter Robert Musil er essayet et udtryk for måden, mennesket tænker på. Det er skrevet frem ved brug af en kritisk-induktiv metode. Med induktiv forstås, at forfatteren tager udgangspunkt i en enkel og/eller konkret situation og derfra slutter til helheden, det almene eller en generel hypotese. Eksempelvis benytter Tom Kristensen i sit essay ”En københavner søger Danmark” (1956) et besøg på Bornholm som afsæt for at gøre sig nogle generelle tanker om den rastløse rejsendes eventyrlyst og udlængsel.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Suzanne Brøgger reflekterer over essaygenren. Marts 2024

Essayets undergenrer

Der findes forskellige undergenrer til essayet, hvoraf epistel, det personlige essay, det litterære essay, det aktuelle essay, skitsen og kronikken er nogle af de mest udbredte. I Danmark regnes Ludvig Holberg som den første, der tog Montaignes skrivestil til sig. Hans filosofiske hovedværk ”Moralske tanker” udkom i 1744, og heri gør Holberg sig et hav af nysgerrige betragtninger over menneskets skik og brug. Derudover skrev Holberg ca. 540 epistler, som er en form for essayistiske breve. Hos Holberg handler de om kaffe, te, bønder, skak eller fanden. Holberg beskriver selv sine essays som meditationer udi filosofi og moral, hvori han fremlægger de argumenter, han baserer sine tanker på.

Essayet i dansk litteraturhistorie

I dansk litteraturhistorie har mange forfattere siden Holberg forsøgt sig med genren. I slutningen af 1800-tallet brugte Georg Brandes essayet til at udøve sin litteraturkritik, der på samme tid imponerede ved sin sproglige præcision og provokerede med sine synspunkter. Siden har forfattere som Knud Sønderby, Johannes V. Jensen, Klaus Rifbjerg, Elsa Gress, Suzanne Brøgger, Carsten Jensen m.fl. skrevet essays parallelt med deres skønlitterære praksis. Carsten Jensen har i et foredrag gjort et fragmentarisk forsøg på at definere, hvordan essayet adskiller sig fra romanen: ”Hvor romanen skildrer kløften mellem jeget og livet, skildrer essayet kløften mellem jeget og forklaringerne på livet, eller rettere sagt det blotlægger dem. Det ene tilfælde, romanen, står jeget fremmed overfor livet, i det andet tilfælde, i essayet, konfronterer jeget sig med tanken selv, der hvor den er blevet hærdet i begrebernes, filosofiernes og ismernes støbeforme. Romanen er forpligtet på det usagte, essayet på det allerede sagte.” (Carsten Jensen: Fragment om essaygenren. SDU, 2000).

Essayet i udlandet

I udlandet er essayet ligeledes en populær genre, som forfattere benytter sig af til at skabe debat eller belyse problemer i samfundet. Den nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie skrev i 2013 et foredrag til formidlingsportalen TED. Hendes essay blev siden udgivet med titlen ”We should all be feminists” (”Vi burde alle være feminister”, 2015). Heri undrer hun sig over, at der stadig er forskel på, hvordan piger og drenge opdrages og behandles. Med afsæt i personlige oplevelser og omverdenens adfærd opfordrer hun alle til at gøre noget ved forskelsbehandlingen af mænd og kvinder.