Claus Handberg Christensen

Emneord:

Senest opdateret

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., 2017

Hovedforfatter

Susannah Larrabee Sønderlund
cand.mag., 2010

Der lader ikke til at være nogen kunstneriske grænser for Claus Handberg Christensen. Tværtimod bevæger han sig smidigt og arbejdsomt mellem lyrik, fotografi, billedkunst og musik. Siden sin lyriske debut ”320 pund” i 2001 har han både udgivet digtsamlinger, en cd, redigeret et festskrift til forbilledet Henrik Have og lavet radio på DR.

Der optræder en rastløshed eller utilpashed i Claus Handberg Christensens litterære arbejde, som italesætter menneskets grundlæggende ensomhed og eksistentielle stræben efter svar. Han fik sit populære gennembrud med ”Tak for mørket, far” i 2009, der var en personlig bekendelsespoesi om hans skilsmisse, og senest har han rendyrket det personlige udsagn i ”Vore mødre dør”, der blev nomineret til Montanas Litteraturpris 2016.

Baggrund

Fødebyen Viborg har præget flere af Claus Handberg Christensens værker. Det så man i ”Tak for mørket, far”, hvis afsnit ”selvskrevne stier” består af 20 sort-hvid billeder af veje, stier og broer fra forfatterens jyske opvækst. På Fjordvang efterskole mødte teenageren Claus Handberg Christensen digteren og maleren Henrik Have, som udover at være hans klasselærer blev en mentor, ven og skriveinspiration, og det var her Claus Handberg Christensen for alvor kastede sig over de kreative udtryksformer. Han forlod Viborg-egnen som 22-årig, hvorefter København blev indtaget og gjort til den hjemlige base. På audiowalken ”Natnedslag” (Københavns Bymuseum) har Handberg indtalt og fortalt om sine første år i hovedstaden, og med de guidende, downloadede ord i ørerne tages lytteren med på nattevandring i Københavns gader.

”lidt regn, et lyskryds og livet der stille ebber ud af nogen nederst i hjørnet, det er det”

”Tak for mørket, far”, s. 50.

Foto: Morten Holtum

Født
22. oktober 1970 i Viborg.
Uddannelse
10. klasses eksamen fra Fjordvang efterskole. Har deltaget i diverse kurser på højskoler og daghøjskoler.
Debut
320 pund. Gyldendal, 2001.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Tak for mørket, far. Antipyrine, 2019. Digte.

Trods Henrik Haves indflydelsesrige inspiration afløste fotografiet skriften i en årrække, hvor Claus Handberg Christensen gentagne gange søgte ind på Kunstakademiet – dog uden held. Ved en tilfældighed begyndte han igen at skrive og efter en del baksen fik han hul igennem til Gyldendal, der i 2001 udgav debutdigtene ”320 pund”. Senere sprang Claus Handberg Christensen ud som engelsksproget singer-songwriter på det lille pladeselskab Elektrolyt med udgivelsen ”In a sense” (2009). Han arbejder stadig ligeledes med billedkunst og har udstillet i både ind- og udland, ligesom han har forestået et tværfagligt projektforløb på Forfatterskolen, undervist på forskellige højskoler og tilrettelagt udsendelser til programmet Ultralyd på DR P1. Handberg involverer sig gerne i talrige kunstneriske projekter og ønsker på ingen måde at lade sig begrænse kreativt. Han tager aktivt del i det litterære-kunstneriske miljø i København med hyppige oplæsninger og deltagelse ved bl.a. den internationale litteraturfestival CPH:LITT 2009.

Claus Handberg Christensen har to børn med børnebogsforfatteren Kamilla Hega Holst.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

En eksistentiel og kunstnerisk søgen er en gennemgående tråd i Claus Handberg Christensens litterære værk – men er i og for sig også gældende i hans billedkunst og musik. Temaer som identitet, relationer, kærlighed, ensomhed og kunstnerisk udfoldelse dominerer Handbergs udgivelser, som oftest finder sted i et meget personligt univers med klassiske og velbearbejdede sproglige virkemidler. Prosalyrikken er med årene blevet mere intim og skrevet i knækprosaens tegn: ”Jeg er en udpræget eksistentiel forfatter – jeg er ikke formalist – og det stof, jeg skriver på, rummer altid elementer fra det, man kunne kalde bekendelsestraditionen”, udtaler Handberg i et interview (Rasmus Bo Sørensen: Når kærligheden hører op, må sproget tage over. Interview i Information, 2009-03-05).

Claus Handberg Christensens digte er både humoristiske og tyngede med alvor i deres kredsen om tankeeksperimenter om, hvad det vil sige at være til.

Kunst og hverdagsliv er uadskilleligt, og Claus Handberg Christensen forsøger at finde forklarende svar på tilværelsens mysterier via sin skrift. Hvordan kan man leve med sig selv, og hvordan kan man rejse sig fra sine fiaskoer?

Beslægtede forfatterskaber

I 2009 er der udgivet adskillige medieombruste litterære værker, som er kommet i søgelyset grundet en mere eller mindre personlig og intim karakter. Værkerne er naturligvis meget forskellige, men de er fælles om at være forankret i forfatterens eget liv. Claus Handberg Christensens ”Tak for mørket, far” kan sættes i forbindelse med Lone Hørslevs skilsmissedigte ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale”, Julia Butschkows ”Apropos Opa”, Christel Wiinblads ”Min lillebror”, Martin Larsens ”Noter til det mere perfekte liv”, Niels Franks ”Små guder”, Hans Otto Jørgensens ”The Factory”, Solvej Balles ”Frydenholm” og Tomas Thøfners ”Punktum”. I forhold til Hørslev og Handberg lader der nu til at være noget om Tove Ditlevsens idé om lyrikkens egentlig motiv: ”At skrive er at udlevere sig. Ellers er det ikke kunst. Man kan camouflere, men det er altid sig selv, man skriver om”.

Claus Handberg Christensens idoler og inspirationskilder er mange, men han er bl.a. optaget af Pentti Saarikoski fascinerende universer, Henri Michauxs ”Darkness moves”, Thomas Manns ”Trolddomsbjerget”, Inger Christensens ”Brev i april”, Peter Seebergs ”Eftersøgningen” og Charles Bukowski [2].

Dog er der ifølge Claus Handberg Christensen alt for mange beundringsværdige kilder, så han har det egentlig bedst med at holde fast i talemåden ”ingen nævnt, ingen glemt”.