Den Franske filosof Jean-Paul Sartre i Helsinki, juli 1965, via https://finna.fi/Record/museovirasto.fc16637e-813a-419d-8d3e-f6515604fd1a

Efterkrigstidens eksistentialisme

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., januar 2021

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., januar 2015

Afslutningen på Anden Verdenskrig, erkendelsen af dens gru og mange ofre samt alvoren og omfanget af amerikanernes to atombombesprængninger i Japan efterlod verden med den kolde krigs kulde. I den danske litteratur afstedkom det en kulturpessimisme, der fratog religiøse og militære autoriteter deres magt. Man tog stærk afstand fra mellemkrigstidens teknikforherligelse, som man mente var medskyldig i krigens forbandelser. I Frankrig skrev ateistiske forfattere som Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Albert Camus (1913-1960) eksistentialistiske romaner. Eksistentialismen var en filosofisk retning, der byggede videre på bl.a. Søren Kierkegaards tanker om den menneskelige eksistens. Mennesket kunne frit forholde sig til sig selv og vælge sin egen vej i livet, med dette valg fulgte et ansvar og en angst, da det reelt betød, at tilværelsen var absurd og livet meningsløst.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

I Danmark var en gruppe af forfattere omkring tidsskriftet ”Heretica” inspireret af den franske eksistentialisme. ”Heretica”, der er græsk for kætteri, udkom fra 1948-1953 og blev redigeret af Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig , Frank Jæger og Tage Skou-Hansen m.fl. Gruppen omkring tidsskriftet er blevet kaldt paradoksale optimister, da de afviste demokratiet og i stedet søgte et nyt livsgrundlag i de indre, eksistentielle problemer og poesien. I ”Fragmenter af en Dagbog” (1948) formidlede Paul la Cour generationens kunstforståelse i en poetik, der regnes for at være dansk modernismes første. La Cour anklager nazisterne for at have frarøvet mennesket sin billedverden og humanisme. Poesien er nu det eneste, der kan skabe mening, og kunstneren er dens afventende medium.

Martin A. Hansens hovedværk ”Løgneren” fra 1950 tematiserer det moderne menneskes livssituation, hvilket inkluderer tomhed, splittelse og faren ved blindt at stole på autoriteter. Degnen og skolelæreren på Sandø Johannes Vig er en reflekterende forfører, der afbryder et lidenskabeligt forhold til kvinden Annemari, hvis kæreste er afskåret fra øen, da isen omkring er frosset til. Romanen er særlig ved sin upålidelige fortæller, der underbygger tematikken om løgn og selvbedrag.

En elitær alvor og patos var kendetegnende for flere af Heretica-generationens lyrikere. Herfra adskilte Frank Jægers digte sig, hvorfor han fik tilnavnet den lyse Jæger. Men selvom hans stil var let, enkel, legende og musikalsk, havde hans digte også en melankolsk undertone. Som i ”Sidenius i Esbjerg” fra samlingen ”Cinna og andre digte” (1959), som beskriver en ensom mand, der ved vandet i Esbjerg reflekterer over angsten for døden. Sidenius er en person, der går igen i Jægers digte, ligesom ensomheden og samhørigheden med naturen. Også Thorkild Bjørnvig skrev digte, men i litteraturhistorien huskes han desuden for den pagt, han indgik med den mange år ældre baronesse Karen Blixen. Bjørnvig beskrev deres mærkværdige venskab i romanen ”Pagten” (1974).

Karen Blixen var en outsider i dansk litteratur, men en internationalt anerkendt fortæller. I ”Vinter-Eventyr” (1942) handler hendes 11 eventyrlige noveller om børn og unge, barnløse og ægtefæller, f.eks. i ”Skibsdrengens fortælling”, hvor en ung skibsdreng møder en kvinde i skikkelse af en vandrefalk. Skæbnen er det tema, der binder vintereventyrene sammen, og som de mest eksistentielle i Blixens forfatterskab kredser de om det enkelte menneskes mulighed for at realisere sig selv. Blixens egen skæbne havde hun beskrevet i den selvbiografiske ”Den afrikanske farm” (1937), der skildrer hendes liv som kaffefarmer i Kenya, men ellers var hendes fantastiske fortællinger ofte henlagt til ældre dage og aristokratiske miljøer. Gennem hele forfatterskabet legede hun med identiteter, forklædninger og kvinderoller, og selvom hun var en kendt kulturpersonlighed, adskilte hun sig på mange måder fra sin samtid og dens litteratur.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Karen Blixen er et litterært ikon - men hvorfor? Hvad er det ved hendes fortællinger, der kan aktivere vores trang til at drømme? Og kan historier om mystik, rodløse aristokrater og episke romancer endda læses som kvindefrigørende? Kig med når vi giver det et forsøg! Produceret af Forfatterweb & Greve Bibliotek, 2025.