BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Den Franske filosof Jean-Paul Sartre i Helsinki, juli 1965
Den Franske filosof Jean-Paul Sartre i Helsinki, juli 1965, via https://finna.fi/Record/museovirasto.fc16637e-813a-419d-8d3e-f6515604fd1a

Efter­krigs­tidens eksisten­tialisme

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., januar 2021
Hovedforfatter
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., januar 2015

Intro

Afslutningen på Anden Verdenskrig, erkendelsen af dens gru og mange ofre samt alvoren og omfanget af amerikanernes to atombombesprængninger i Japan efterlod verden med den kolde krigs kulde. I den danske litteratur afstedkom det en kulturpessimisme, der fratog religiøse og militære autoriteter deres magt. Man tog stærk afstand fra mellemkrigstidens teknikforherligelse, som man mente var medskyldig i krigens forbandelser. I Frankrig skrev ateistiske forfattere som Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Albert Camus (1913-1960) eksistentialistiske romaner. Eksistentialismen var en filosofisk retning, der byggede videre på bl.a. Søren Kierkegaards tanker om den menneskelige eksistens. Mennesket kunne frit forholde sig til sig selv og vælge sin egen vej i livet, med dette valg fulgte et ansvar og en angst, da det reelt betød, at tilværelsen var absurd og livet meningsløst.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

I Danmark var en gruppe af forfattere omkring tidsskriftet ”Heretica” inspireret af den franske eksistentialisme. ”Heretica”, der er græsk for kætteri, udkom fra 1948-1953 og blev redigeret af Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig , Frank Jæger og Tage Skou-Hansen m.fl. Gruppen omkring tidsskriftet er blevet kaldt paradoksale optimister, da de afviste demokratiet og i stedet søgte et nyt livsgrundlag i de indre, eksistentielle problemer og poesien. I ”Fragmenter af en Dagbog” (1948) formidlede Paul la Cour generationens kunstforståelse i en poetik, der regnes for at være dansk modernismes første. La Cour anklager nazisterne for at have frarøvet mennesket sin billedverden og humanisme. Poesien er nu det eneste, der kan skabe mening, og kunstneren er dens afventende medium.

Martin A. Hansens hovedværk ”Løgneren” fra 1950 tematiserer det moderne menneskes livssituation, hvilket inkluderer tomhed, splittelse og faren ved blindt at stole på autoriteter. Degnen og skolelæreren på Sandø Johannes Vig er en reflekterende forfører, der afbryder et lidenskabeligt forhold til kvinden Annemari, hvis kæreste er afskåret fra øen, da isen omkring er frosset til. Romanen er særlig ved sin upålidelige fortæller, der underbygger tematikken om løgn og selvbedrag.

En elitær alvor og patos var kendetegnende for flere af Heretica-generationens lyrikere. Herfra adskilte Frank Jægers digte sig, hvorfor han fik tilnavnet den lyse Jæger. Men selvom hans stil var let, enkel, legende og musikalsk, havde hans digte også en melankolsk undertone. Som i ”Sidenius i Esbjerg” fra samlingen ”Cinna og andre digte” (1959), som beskriver en ensom mand, der ved vandet i Esbjerg reflekterer over angsten for døden. Sidenius er en person, der går igen i Jægers digte, ligesom ensomheden og samhørigheden med naturen. Også Thorkild Bjørnvig skrev digte, men i litteraturhistorien huskes han desuden for den pagt, han indgik med den mange år ældre baronesse Karen Blixen. Bjørnvig beskrev deres mærkværdige venskab i romanen ”Pagten” (1974).

Karen Blixen var en outsider i dansk litteratur, men en internationalt anerkendt fortæller. I ”Vinter-Eventyr” (1942) handler hendes 11 eventyrlige noveller om børn og unge, barnløse og ægtefæller, f.eks. i ”Skibsdrengens fortælling”, hvor en ung skibsdreng møder en kvinde i skikkelse af en vandrefalk. Skæbnen er det tema, der binder vintereventyrene sammen, og som de mest eksistentielle i Blixens forfatterskab kredser de om det enkelte menneskes mulighed for at realisere sig selv. Blixens egen skæbne havde hun beskrevet i den selvbiografiske ”Den afrikanske farm” (1937), der skildrer hendes liv som kaffefarmer i Kenya, men ellers var hendes fantastiske fortællinger ofte henlagt til ældre dage og aristokratiske miljøer. Gennem hele forfatterskabet legede hun med identiteter, forklædninger og kvinderoller, og selvom hun var en kendt kulturpersonlighed, adskilte hun sig på mange måder fra sin samtid og dens litteratur.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Karen Blixen er et litterært ikon - men hvorfor? Hvad er det ved hendes fortællinger, der kan aktivere vores trang til at drømme? Og kan historier om mystik, rodløse aristokrater og episke romancer endda læses som kvindefrigørende? Kig med når vi giver det et forsøg! Produceret af Forfatterweb & Greve Bibliotek, 2025.

Kilder

Primærtekster

Pagten – mit venskab med Karen Blixen
Pagten – mit venskab med Karen Blixen

Thorkild Bjørnvig

3. udgave. Gyldendal, 2011

Den afrikanske farm
Den afrikanske farm

Karen Blixen

2. udgave. Gyldendal, 2008

Vinter-Eventyr
Vinter-Eventyr

Karen Blixen

Gyldendal, 2010

Fragmenter af en dagbog
Fragmenter af en dagbog

Paul La Cour

3. udgave. Gyldendal, 1993

Cinna og andre digte
Cinna og andre digte

Frank Jæger

Gyldendal, 1959

Løgneren
Løgneren

Martin A. Hansen

6. udgave. Gyldendal, 2013

Sekundærtekster

Litteraturens veje
Litteraturens veje

Johannes Fibiger, m.fl

Systime, 1996

Litteraturhåndbogen 1
Litteraturhåndbogen 1

Ib Fischer Hansen (red.)

Gyldendal, 2003

Eksistentialisme i dansk: fra Kierkegaard til Sonnergaard
Eksistentialisme i dansk: fra Kierkegaard til Sonnergaard

Liselotte Henriksen

Systime, 2017

Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1
Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1

Anne-Marie Mai (red.)

Gad, 2002

Hjemmesider

Danmarkshistorien.dk om Heretica

Danmarkshistorien.dk om efterkrigstidens kultur

Hvad er eksistentialisme?

Karen Blixen Museet

Forfatterportrætter

Musik

Frank Jægers Viser

Erik Grip

Exlibris, 1975

Karen Blixen fortæller om sig selv som storyteller

Åh at være en høne

Kim Larsen

Efter tekst af Frank Jæger

Kavalererne på Rungstedlund

Third Ear

Kunst

1940'erne

Kunsten

1950'erne

Kunsten

Dansk kunst efter 1900

Statens Museum for Kunst

Film og filmklip

Babettes gæstebud
Babettes gæstebud

Nordisk film, 1987

Bag Blixens maske

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 4

DR Undervisning om Søren Kierkegaard og eksistentialisme

Karen Blixen

Karen Blixen – Storyteller

Karen Blixen – en fantastisk skæbne

Løgneren

Nordisk film, 1970

Om Karen Blixens breve

Out of Africa
Out of Africa

Universal Pictures, 1985