Gustav Valdemar Strange

Emneord:

Hovedforfatter

Rasmus Lund Nielsen
cand.mag., december 2024

Gustav Valdemar Strange (f. 1992) er uddannet fra Forfatterskolen i 2022 og debuterede i 2024 med digtsamlingen ”Til alle dem der vil forlade mig”. Der skriver han udspændt mellem talelængsel og taleskam i et ukompliceret sprog om at vokse op i en familie i provinsen, hvor det er svært at finde et fælles sprog for de svære følelser; om at miste sin far og om skammen over ikke at savne ham rigtigt; om på en måde at miste sin mor, der finder sig selv efter farens død; om at springe ud som homoseksuel og især være i en verden, hvor man uden held griber efter en selvfortælling, der hænger sammen.

Baggrund

Gustav Valdemar Strange er født i 1992, uddannet fra Forfatterskolen i 2022 og debuterede i 2024 med digtsamlingen ”Til alle dem der vil forlade mig”. I bogens pressemateriale fortæller han, at bogen især handler om hans far, og at bogen er inspireret af hans egen private historie: ”Min far døde i 2018, og i perioden efter skrev jeg rigtig meget. I begyndelsen var jeg ikke optaget af, hvad jeg skrev om, men så kunne jeg se, at det handlede om mit forhold til min far. Kort tid efter lagde jeg teksterne fra mig i to år. Det føltes for privat og for sårbart.” [1].

”Jeg kan ikke længere huske hvorfor jeg besluttede mig for at
optage hende.
Måske var det et anfald af sentimentalitet. I et forsøg på at
redde hende, måske, på samme måde som jeg længe troede jeg
kunne redde mig selv ved at skrive alting ned.
I virkeligheden tror jeg jo stadigvæk på det.”

”Til alle dem der vil forlade mig”, s. 23.

Foto: Sara Galbiati

Født
1992, Ry.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2022.
Debut
Til alle dem der vil forlade mig. Gyldendal, 2024. Ballader.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, 2025.
Seneste danske udgivelse
Til alle dem der vil forlade mig. Gyldendal, 2024. Ballader.

Han skrev i stedet på alt muligt andet, men blev ved med at vende tilbage til de tekster. Der var altså ingen vej udenom: ”Arbejdet måtte fortsætte. Og det blev så en atypisk sorgbog, kan man kalde den, da den beskæftiger sig med en sorg, der er mærkeligt fraværende. Jeget forventer sorgens komme, men den udebliver, og når den viser sig, er den ikke ren, men mudret. Der er noget urent trav i sorgen pga. de komplekse relationer.” [1]. Det er imidlertid ikke lig med, at bogen ikke også er fiktion, for i dag er forfatteren langt fra de frustrerede og vrede følelser, han havde engang: ”Men jeg står ved, at jeg stadig blotter mig. Bordet fanger. Det kan jeg li’ at det gør, for så har jeg sværere ved at skjule mig.”

Hele debutbogen ”Til alle dem der vil forlade mig” er altså på samme tid præget af en indadvendt skam og sårbarhed og en længsel efter at råbe den ud i verden, så alle kan høre det. Udover forholdet til faderen beskriver debutbogen derfor også digterjeget og forfatterens ofte vanskelige opvækst i provinsen, lidt udenfor Silkeborg; den beskriver livet på et kollegie i København med fester, venner og en anden seksualitet end den, der er flest af; og den beskriver savnet til en mor, der efter farens død finder sig selv og lever sit andet liv, uden at der rigtig er plads til det digterjeg, der måske er voksen, men stadigvæk hendes søn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Gustav Valdemar Strange læser op og fortæller om ”Til alle dem der vil forlade mig”. Gyldendal, 2024.

Udvalgte bøger

Til alle dem der vil forlade mig
Gustav Valdemar Stranges ”Til alle dem der vil forlade mig” udkom i 2024. Den genrebestemmes som ballader, altså som fortællende digte, ofte i en betragtelig længde – og det gælder også her. På små...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Gustav Valdemar Stranges ”Til alle dem der vil forlade mig” genrebestemmes som ballader. Slår man ordet op i ordbogen, står der, at det kommer fra det franske ballade, der er en dansemelodi eller simpelthen at danse. Ballader kan i betydningen ”uro, som skyldes utilfredshed, uenighed, vrede el.lign.” [3] spores til 1800-tallets parisiske balade, altså en ”spadseretur uden bestemt mål, kun for at drive eller more sig”. Og i sammenhæng med litteratur er det et ”fortællende digt med lyriske indslag og med replikker, stilistisk inspireret af folkevisen, udbredt i romantikken.” [3]. Det beskriver alt sammen ”Til alle dem der vil forlade mig” godt. Sproget er lige ud ad landevejen, men som en dansemelodi eller, som der står, simpelthen som en popsang: ”Jeg har lyst til at skrive en popsang./ Synge sorgen ud. Eller er det skammen/ der skal ud. Er det vreden, skal den/ besynges? Og hvad er der at være så/ vred over?/ Jeg er jo så fin./ Jeg er fin jeg hedder Gustav” (s. 108). Derudover er sproget uroligt, som urent trav uden mål, men det fortæller også en historie fra a til b, mens moren bidrager med replikker og underspillet onkelhumor.

Bogen kredser tematisk om at vokse op i et hjem uden et fælles sprog for de vanskelige og svære følelser. Det gør den blandt andet ved at skrive om det komplicerede forhold – eller fraværet af samme – til den borgerlige far. Strange skriver om at springe ud som homoseksuel og om en far, der reagerer ved at spørge, om han stadigvæk har tænkt sig at skære tomater til salaten. Han skriver om også at savne moren, der finder sig selv og lever sit andet liv efter faderens død, og i det liv er der ikke rigtig plads til den voksne søn. Og han skriver om hele tiden at gribe efter en selvfortælling, der hænger sammen, uden at det lykkes. Derfor skriver han om at træde frem i verden som et menneske, der tør stå ved, at han også blotter sig med digtsamlingen: ”At skrive handler for mig om at turde stå på mål for sig selv.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Gustav Valdemar Stranges ”Til alle dem der vil forlade mig” bygger på genren ballader og trækker derfor på store forfatterskaber som Dante Alighieri og Francesco Petrarca. I samlingen citeres også direkte og indirekte fra forfatterskaber som Eduard von Keyserling, Birgitta Trotzig, H.C. Andersen, Valeria Luiselli, Pentti Saarikoski, Ursula Andkjær Olsen, Pia Juul, Witold Gombrowicz, Kenneth Koch, Kirsten Thorup og Virginia Woolf. Forskellene til trods er de forfatterskaber derfor på forskellige måder viklet ind i og ud af Gustav Valdemar Stranges forfatterskab.

Forfatterskabet skriver sig ind i en lang tradition for at undersøge forholdet mellem fædre, sønner og deres mødre – fra Sofokles’ ”Ødipus” (udgivet et sted mellem 430 og 435 f.kr.) og frem. Det gælder derfor også i den litteratur, der udgives lige nu. Man ser det f.eks. i Glenn Bechs debutroman ”Farskibet” (2021), hvor han også skriver om en mistet far, provinsen og om at springe ud som homoseksuel; i Søren R. Fauths langdigt ”Digt om døden: En bog om min far” (2018), hvor sorgen, melankolien og tvivlen løber som en tråd gennem hele digtsamlingen; i Jens Blendstrups ”Gud taler ud” (2004), der er et portræt af en aldrende, dæmonisk far; i Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017), der skildrer opvæksten i en socialt belastet familie i provinsen; i Christian Dorphs ”Jeg slog min far ihjel” (2021), der skildrer manglende sorg efter faderens dødsfald; i Thomas Bobergs ”69 dæmoner” (2022), der også er et opgør med den dæmoniske faderskikkelse; i Karl Ove Knausgårds ”Min kamp” (2009-2010) og i mange, mange flere.

Derudover skriver forfatterskabet sig ind i den tendens, at samtidsforfattere tør udstille deres egne fejl, sårbarhed og utilstrækkelighed. Det ser man i forfatterskaber og værker som f.eks. Asta Olivia Nordenhofs ”Det nemme og det ensomme” (2013); i Caspar Erics ”Nye balancer” (2023); i Sebastian Nathans ”Honey Moon” (2021); i Yahya Hassans ”Yahya Hassan” (2013); i Victor Boy Lindholms ”Hyklertrilogien” (2020).